All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Vores aktuelle ressourceforbrug er ikke bæredygtigt og lægger pres på planeten. Vi er nødt til at lette omlægningen til en cirkulær, grøn økonomi ved gå fra at have affaldspolitikker til at fokusere på økodesign, innovation og investeringer. Forskning kan fremme innovation ikke blot i produktionen, men også i virksomhedsmodeller og finansieringsmekanismer.
Skovene i Europa har en række vigtige funktioner: de sikrer ren luft, rent vand, naturlig lagring af kuldioxid, træ, mad og andre produkter. De er hjemsted for mange arter og habitater. Vi har talt med Annemarie Bastrup-Birk, skov- og miljøekspert i Det Europæiske Miljøagentur (EEA), om de udfordringer, Europas skove står over for.
Jorden og jordbunden har afgørende betydning for de naturlige systemer og vores samfund, men menneskelige aktiviteter truer de samlede landressourcers funktion, herunder jordbundens. Hvorfor sker det? Hvad gør Europa for at forhindre det? 2015 er udnævnt til International Year of Soils (jordbundens år), og vi har stillet disse spørgsmål til Geertrui Louwagie, som er projektleder med ansvar for vurdering og rapportering om jordbund ved Det Europæiske Miljøagentur.
Grøn infrastruktur rummer attraktive løsninger på miljømæssige, sociale og økonomiske problemstillinger og skal derfor integreres fuldt ud på forskellige politikområder. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) forbereder offentliggørelsen af en rapport om grøn infrastrukturs rolle med hensyn til at afbøde konsekvenserne af naturlige farer og naturkatastrofer, der skyldes vejrmæssige ændringer og klimaændringer; vi talte med hovedforfatteren bag rapporten, Gorm Dige, som er projektleder med ansvar for territorial miljøanalyse samt politisk og økonomisk analyse.
I august nåede mere end 190 lande til enighed om De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Og senere i denne måned vil stats- og regeringscheferne i New York vedtage dagsordenen sammen med FN's øvrige målsætninger og mål for bæredygtig udvikling. I modsætning til tidligere målsætninger for bæredygtig udvikling gælder disse for både udviklings- og industrilande, og der fokuseres på en bredere vifte af emner vedrørende bæredygtig udvikling. Mange af de 17 målsætninger for bæredygtig udvikling omfatter elementer med tilknytning til miljøet, ressourceforbruget eller klimaændringerne.
For at producere fødevarer i tilstrækkelige mængder er Europa afhængigt af intensivt landbrug, og det påvirker miljøet og vores sundhed. Kan Europa finde en mere miljøvenlig måde at producere fødevarer på? Vi stillede dette spørgsmål til Ybele Hoogeveen, der leder en gruppe i Det Europæiske Miljøagentur, som arbejder med ressourceforbrugets påvirkning af miljøet og menneskets velfærd.
Den europæiske økonomi mærker stadig virkningerne af den økonomiske krise, der begyndte i 2008. Arbejdsløshed og lønnedgange har påvirket millioner. Når nyuddannede ikke kan finde job i en af de rigeste dele af verden, er det så det rigtige tidspunkt at tale om miljø på? Den Europæiske Unions miljøaktionsprogram gør netop dette, men ikke blot det. Det identificerer også miljøet som en integreret og uadskillelig del af vor sundhed og økonomi.
"Den gode nyhed er, at situationen de sidste ti år er forbedret betydeligt hvad angår udsættelsen for en række luftforurenende stoffer. Men de forurenende stoffer, vi har reduceret mest, er ikke de mest skadelige for menneskers sundhed og miljøet", siger Valentin Foltescu, der arbejder med luftkvalitetsvurdering og -data i EEA. Vi spurgte Valentin, hvad EEA gør for luftkvalitet, og hvad de nyeste data siger.
Vi lever i en verden i konstant forandring. Hvordan styrer vi alle disse løbende forandringer, så vi får global bæredygtighed inden 2050? Hvordan får vi balance mellem økonomi og miljø på kort sigt og på lang sigt? Svaret ligger i, at vi skal styre omlægningsprocessen uden at låse os fast i ikke-bæredygtige systemer.
Den stigende befolkning, urbaniseringen og den økonomiske udvikling medfører et stigende behov for ferskvand i byområderne overalt i Europa. Samtidig påvirker klimaændringerne og forureningen borgernes adgang til vand. Hvordan kan Europas storbyer fremover skaffe rent ferskvand til deres indbyggere?
Vi behøver fødevarer, og til deres fremstilling behøver vi rent ferskvand. Den stigende efterspørgsel fra menneskets aktiviteter har sammen med klimaændringerne bevirket, at mange regioner, navnlig mod syd, kæmper for at finde tilstrækkeligt ferskvand til at dække behovet. Hvordan kan vi fremover dyrke fødevarer, uden at naturen kommer til at tørste efter rent vand? Det ville helt sikkert hjælpe, hvis landbruget kunne udnytte vandet bedre.
Bisie er den største mine i området. Den ligger ca. 90 kilometer inde i et tæt skovområde og når 100 meter ned under jorden. Minerne er ofte ikke meget andet end et hul i jorden. Snesevis af mænd og drenge arbejder i hver mine under barbariske forhold.
Vidste du det? En storby påvirker et stort område uden for bygrænsen. For eksempel anslås London at behøve et areal på næsten 300 gange byens geografiske udstrækning for at opfylde sine behov og skaffe sig af med affald og udledninger. (SOER 2010)
Hovedbudskab: En væsentlig årsag til, at forbrug medfører miljøforringelser og overudnyttelse af ressourcer, er, at samfundets omkostninger ved miljø- og ressourceforringelser ikke fuldt ud afspejler sig i priserne på varer og tjenesteydelser. Mange varer er billige, selv om de er skadelige for miljøet, økosystemerne og menneskers sundhed. (SOER 2010)
Af de 8,2 milliarder tons materialer, der blev forbrugt i EU-27 i 2007, udgjorde mineraler 52 %, fossile brændsler 23 %, biomasse 21 % og metaller 4 %. (SOER 2010)
I august 2007 opdagede italienske sundhedsmyndigheder et stort antal tilfælde af en usædvanlig sygdom i Castiglione di Cervia og Castiglione di Ravenna, to små landsbyer adskilt af en flod. Næsten 200 mennesker fik sygdommen, og en ældre mand døde (Angelini et al., 2007).
»… 500 millioner europæeres ambitioner og livsstil vejer i sig selv lidt for tungt. Rent bortset fra det legitime ønske, mange andre milliarder mennesker på planeten har om at dele denne livsstil. ... Vi bliver nødt til at ændre de europæiske forbrugeres adfærd. Vi må arbejde med folks bevidsthed og påvirke deres vaner.« Janez Potočnik, EU’s miljøkommissær (marts 2010)
1,6 milliarder mennesker er afhængige af skove, som udgør deres eksistensgrundlag. Skovene er hjem for 300 millioner mennesker verden over.
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/articles/all-articles or scan the QR code.
PDF generated on 04/11 2024 15:13
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14