Mod sunde og produktive have i og uden for Europa

Skift sprog
Article Udgivet 15/11 2017 Sidst ændret 16/11 2017
4 min read
Havmiljøet, det globale klima og vores økonomi og sociale velfærd afhænger alle af sunde have. Til trods for visse forbedringer viser vores vurderinger, at den måde, hvorpå vi på nuværende tidspunkt bruger Europas have, fortsat ikke er bæredygtig. Klimaændringer og konkurrence om naturressourcerne øger presset på havmiljøet. De europæiske politikker og foranstaltninger kan føre til større forbedringer, når de gennemføres som led i en "økosystembaseret forvaltningstilgang" og understøttes af en global ramme for forvaltning af oceanerne.

 Image © Zeljko Scepanovic, NATURE@work/EEA

Europa er omgivet af oceaner og have, der gennem hele historien har formet dets klima, økonomi og samfund. Havet har skabt job i kystsamfundene og sørget for næringsrige fødevarer i hele Europa. Maritime handelsruter har bragt varer samt nye idéer og nyskabelser med sig, mens havstrømme transporterer varme fra de tropiske egne mod polerne, hvilket gør klimaet i Nordeuropa mere egnet til menneskelig beboelse.

Oceanerne dækker faktisk omkring 70 % af vores planets overflade og spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af livet på Jorden. De er hjemsted for en mangfoldighed af arter og levesteder, og hvert år opdages der nye arter og levesteder, hver med sine særlige egenskaber. Ud over at regulere det globale klima og understøtte biodiversitet udgør oceanerne også det største kulstofdræn. De opfanger kuldioxid fra atmosfæren og medvirker til at tackle klimaændringer. De skaber også jobmuligheder. Ifølge Europa-Kommissionen tegner den "blå" økonomi sig for rundt regnet 5,4 mio. job og skaber en bruttomerværdi på næsten 500 mia. EUR om året.

Have under pres

Desværre er oceanerne, herunder dem, der omgiver Europa, under stigende pres fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. De seneste vurderinger viser tydeligt, at de marine økosystemer nedbrydes eller ændres. Temperaturstigninger som følge af klimaændringer og potentiel forsuring af oceanerne kan yderligere svække de europæiske haves modstandsdygtighed. En stor del af presset skyldes havbaserede aktiviteter såsom udvinding og produktion af naturressourcer (mineraler, fisk, skaldyr osv.), transport og energiproduktion eller forurening, herunder kasserede fiskeredskaber. F.eks. forårsager intensiv bundtrawlsfiskeri fysisk skade på havbunden og beskadiger levesteder. Eller der indføres fremmede arter med ballastvand, som kan påvirke hele økosystemer, navnlig i regionale, delvist lukkede havområder som Østersøen og Sortehavet.

Landbaserede aktiviteter såsom brug af gødningsstoffer i landbruget, industrikemikalier og spildevand øger presset. F.eks. indeholder industrielt fremstillede gødningsstoffer kemikalier som fosfor og nitrogen, der virker som næringsstoffer, når de når ud i havmiljøet, og bl.a. forårsager algevækst. Denne voldsomme algevækst kan opbruge ilten i vandet og dermed kvæle andre akvatiske arter. På tilsvarende måde når plastemballage og mikroplast, der anvendes i kropsplejemidler, ud i oceanerne gennem spildevandssystemer og floder. Plast opløses, og mindre stykker forveksles af mange marine arter som føde og kan være dødbringende. De kommer endog ind i vores fødekæde. Den globale og europæiske efterspørgsel efter råmaterialer og andre ressourcer ansporer lande og virksomheder til at udforske nye muligheder uden for land- og kystområder, hvilket kunne øge presset på havmiljøet yderligere.

Den blå økonomi i Europa

EU, der både anerkender de europæiske haves økologiske og økonomiske betydning, har indført en række politikker og foranstaltninger vedrørende planlægning og regulering af den bæredygtige udnyttelse af Europas have, der omfatter en række aktiviteter såsom fiskeri, offshore-energiproduktion og beskyttelse af den marine biodiversitet. Havstrategirammedirektivet, der blev vedtaget i 2008, har til formål at sikre sammenhæng mellem sådanne EU-politikker og opstiller tre mål for Europas have, nemlig at de skal være "produktive", "sunde" og "rene". Disse bestræbelser er i overensstemmelse med EU's dagsorden for blå vækst – en langsigtet strategi til støtte for bæredygtig vækst i havsektoren og den maritime sektor som helhed, der ledsages af direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning. EU-politikken på dette område er også i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 og mål 6.

På grundlag af de tilgængelige data blev det i EEA's vurdering "Tilstanden i Europas have" konkluderet, at selv om Europas have kan betragtes som produktive, kan de ikke betragtes som sunde eller rene. Der er dog sket forbedringer på visse områder. F.eks. har EU-medlemsstaterne allerede udpeget mere end 9 % af deres have som beskyttede havområder. Endvidere synes presset på fiskeriet og tilførslen af næringsstoffer at aftage. Til trods for disse forbedringer er den måde, vi bruger vore have på, fortsat ikke bæredygtig og truer ikke blot vore haves produktivitet, men også vores trivsel. 

Europæiske og globale bestræbelser

Havene er en del af vores europæiske naturkapital, og deres beskyttelse og udnyttelse kræver en europæisk og økosystembaseret forvaltningstilgang, som skal omfatte mere end sektorspecifikke foranstaltninger. En stor del af presset er knyttet til ikkebæredygtigt forbrug og ikkebæredygtige produktionsmønstre eller landbaserede menneskelige aktiviteter eller krav. I betragtning heraf kan forbedring af den kommunale affaldshåndtering (mindre plast i naturen) eller overgang til renere transportformer (mindre drivhusgasemissioner) være til gavn for havmiljøet ligesom forbedringer i bæredygtig fiskeripraksis. I de senere år har EU-politikker, såsom pakken om cirkulær økonomi, klima- og energipakken og lavemissionsstrategien, i højere grad bevæget sig i retning af helhedstilgange til tackling af bredere socioøkonomiske udfordringer og miljø- og klimaudfordringer.

I forbindelse med havmiljøet ville en helhedstilgang medføre vedtagelsen af en økosystembaseret forvaltning og den ville samle forskellige forvaltningsfora inden for EU såsom de, der henhører under den fælles fiskeripolitik, direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning og havstrategirammedirektivet.

Som med mange andre globale udfordringer, såsom luftforurening og klimaændringer, kræver det også en global tilgang at sikre sunde europæiske have.. For at lette det globale samarbejde og tage fat på spørgsmål i tilknytning til global forvaltning af havene vil Den Europæiske Union være vært for 2017-udgaven af konferencen om "Vores ocean" i Malta i oktober. I den forbindelse vil Det Europæiske Miljøagentur og Europa-Kommissionen præsentere WISE-Marine, en platform for deling af oplysninger om havmiljøet på europæisk plan til støtte for oceanforvaltning og økosystembaseret forvaltning.

 

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør for Miljøagenturet

Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 2017/03, september 2017

 

Temporal coverage

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100