næste
forrige
emner

Article

Mod Europa 2030: modstandsdygtig natur, bæredygtig økonomi og sunde liv

Skift sprog
Article Udgivet 30/09 2020 Sidst ændret 26/10 2020
5 min read
Photo: © Javier Arcenillas, REDISCOVER Nature/EEA
Covid-19pandemien er et tydeligt eksempel på, hvor skrøbelige vores samfund og økonomier kan være, når vi rammes af et stort chok. Miljøødelæggelse og klimaændringer forventes at gøre sådanne chok hyppigere og mere alvorlige. Med usikkerhed og talrige udfordringer foran os er vores eneste holdbare valg at sikre, at alle de beslutninger, vi træffer i denne kritiske periode, bringer os tættere på vores sociale mål og bæredygtighedsmål.

De kommende måneder vil være kritiske i forhold til at definere genopretnings- og investeringsplanerne. For at bidrage til disse drøftelser tilrettelægger vi en række onlinedebatter, der skal gøre eksperters viden og overvejelser tilgængelige for et bredere publikum. Der vil ske ændringer på den ene eller den anden måde. Vi skal sikre, at alle beslutninger i den forbindelse bringer os et skridt tættere på bæredygtighed.

Hans Bruyninckx, administrerende direktør, EEA

Covid-19pandemien har ændret spillereglerne. Verden har set krige, økonomiske og finansielle kriser, naturbrande, fødevaremangel, migrationsbølger og lokale og sæsonbetingede epidemier. Men denne pandemi er anderledes end noget andet, de nuværende generationer har oplevet før. Den har spredt sig over hele kloden, påvirket millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker direkte og indirekte, lukket samfund ned, lukket grænser og lammet hele sektorer — alt sammen inden for blot få måneder.

Det er nu seks måneder siden, mange lande i Europa indførte nedlukningsforanstaltninger for at bekæmpe covid-19. Efter det første chok over denne enorme og pludselige ændring prøver samfundene stadig at forstå virusset og det fulde omfang af dets konsekvenser samt at finde løsninger, der kan afbøde dem.

Ulige sundhedskonsekvenser

Coronavirus påvirker mennesker forskelligt. Sårbare grupper, som f.eks. ældre og personer med eksisterende lidelser og sygdomme, synes at være i større risiko.

De samme sårbare mennesker er typisk også mere udsat for miljømæssige sundhedsrisici, navnlig dårlig luftkvalitet. Længerevarende eksponering for luftforurenende stoffer - selv ved lave koncentrationer - og andre kontaminanter kan skade menneskers sundhed og forårsage kroniske sygdomme, der efterfølgende gør de pågældende personer mere sårbare over for eksisterende og nye sygdomme som covid-19.

Det fremgår af vores nye rapport "Healthy environment, healthy lives", at ét ud af otte dødsfald i Europa kan tilskrives dårlige miljøer. Der sættes også fokus på ulighed, hvad angår sundhedskonsekvenser, både på tværs af Europa og inden for de enkelte lande. Mindre miljøforurening og bedre adgang til et rent miljø kan reducere sygdomsbyrden og hjælpe folk til at leve et sundere liv.

Bevaring af naturområder

Covid-19 er en zoonotisk sygdom. Det er et nyt virus, der har spredt sig fra dyr til mennesker. Sådanne spredninger kan typisk ske, når vilde dyr kommer i tæt kontakt med mennesker, oftest i forbindelse med udbredelse af menneskers aktiviteter i naturområder, interaktion mellem menneske og dyr ved intensiv kødproduktion eller ved indfangning af vilde dyr til konsum.

Covid-19 er endnu et eksempel på forbindelsen mellem den generelle miljøødelæggelse og de konkrete konsekvenser, den har for vores sundhed og velvære. Inden for de seneste dage er der offentliggjort to vigtige rapporter, nemlig Global Biodiversity Outlook 5 fra Biodiversitetskonventionen og Living Planet Report 2020 fra Verdensnaturfonden (WWF). De fremhæver begge den alarmerende hastighed, hvormed biodiversiteten forringes, og opfordrer til beslutsom og hurtig handling på globalt plan. De samme foruroligende tendenser ses i Europa, hvilket påvirker naturens modstandsdygtighed, produktivitet og evne til at opfylde vores behov. I de kommende uger vil vi offentliggøre vores omfattende vurdering af naturens tilstand i Europa baseret på detaljerede data fra EU's medlemsstater.

Hvis vi fremmer naturens modstandsdygtighed på globalt plan ved at beskytte, bevare og genoprette naturområder og skifte til et bæredygtigt fødevaresystem, vil vi ikke alene kunne reducere risikoen for zoonotiske sygdomme, men også sikre vores langsigtede velfærd.

Indregning af den klimamæssige usikkerhed

Den måde, hvorpå vi bruger naturressourcerne — herunder fossile brændstoffer, skove og landområder — og den hastighed, hvormed vi gør det, er direkte medvirkende årsag til klimaændringerne. Konsekvenserne — fra de seneste naturbrande i USA til smeltende gletsjere i Alperne — er allerede katastrofale. Medmindre det lykkes os at foretage en drastisk reduktion af den globale udledning af drivhusgasser og tilpasse os et ændret klima, vil vi blive udsat for mange flere alvorlige chok, der vil påvirke vores samfund og vores økonomier. Og ligesom det er tilfældet med covid-19 og luftforurening, vil nogle blive mere påvirket end andre.

Covid-19 har udløst en folkesundhedskrise og en dyb økonomisk krise. Derfor har Den Europæiske Union og medlemsstaterne iværksat en række økonomiske genopretningsplaner.

Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi komme ovenpå igen efter den nuværende krise og samtidig forhindre fremtidige kriser inden for miljø, klima, økonomi og folkesundhed?

Opbygning af et modstandsdygtigt, retfærdigt samfund og en grøn økonomi

Nedlukningsforanstaltningerne har medført enorme og pludselige ændringer i den måde, vi lever på i Europa. Der har været færre køretøjer på vejene og nærmest ingen kommercielle flyvninger. Mange aktiviteter gik online, så behovet for mobilitet blev reduceret yderligere. Indvirkningen på miljøet har været tydelig. Luftkvaliteten i byerne blev forbedret inden for få uger. Efterhånden som restriktionerne hæves, og den økonomiske aktivitet tager fart igen, begynder vi at se en gradvis tilbagevenden til niveauerne før covid.

Covid har vist, at de lande, der handlede hurtigt og beslutsomt, generelt har haft lavere infektions- og mortalitetsrater, også i de mere sårbare grupper. Nedlukningsforanstaltningerne medførte på kort tid markante livsstilsændringer, hvilket medførte mindre belastning på naturen, og her kan digitaliseringen give os nogle løsninger. På samme måde kan beslutsom handling, der medfører grundlæggende ændringer i vores produktions- og forbrugssystemer, gøre en stor forskel.

Europas langsigtede politiske ambitioner er beskrevet i Den europæiske grønne pagt med strategier og handlingsplaner. I sin tale om Unionens tilstand bekræftede kommissionsformand Ursula von der Leyen ikke alene Europas ønske om at nå disse mål, men fremsatte også endnu højere klimaambitioner. Disse ambitioner skal opfyldes gennem en retfærdig overgang, hvor indsatsen for lighed og social retfærdighed stilles på lige fod med klimamålene.

De kommende måneder vil være kritiske i forhold til at definere genopretnings- og investeringsplanerne. For at bidrage til disse drøftelser arrangerer vi en række online debatter, der skal udbrede eksperters viden og overvejelser blandt et bredere publikum.

Der vil ske ændringer på den ene eller den anden måde. Vi skal sikre, at alle beslutninger i den forbindelse bringer os et skridt tættere på bæredygtighed.

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør i Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Interview offentliggjort i september udgaven af EEA's nyhedsbrev 03/2020.

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage

tags

Arkiveret under
Arkiveret under european green deal
Handlinger