Et sundt miljø er en absolut forudsætning for en bæredygtig økonomi og et retfærdigt samfund

Skift sprog
Article Udgivet 18/03 2019 Sidst ændret 30/04 2019
5 min read
Vores planets miljø og klima står over for hidtil usete udfordringer, som tilsammen truer vores velfærd. Det er dog ikke for sent at gøre en målrettet indsats. Opgaven kan synes uoverskuelig, men vi har endnu mulighed for at vende nogle af de negative tendenser, minimere skaderne ved at tilpasse os, genoprette livsvigtige økosystemer og i langt højere grad beskytte det, vi stadig har. Skal vi opnå langsigtet bæredygtighed, er vi nødt til at betragte miljø, klima, økonomi og samfund som en uadskillelig helhed.

 Image © Salvatore Petrantoni, WaterPIX /EEA

Forandring har været et gennemgående træk ved vores planet. Dens landmasse, have, atmosfære, klima og livet på jorden har været under uafbrudt forandring. Hvad der adskiller de nuværende forandringer fra de tidligere, er deres hidtil usete tempo og omfang og de faktorer og drivkræfter, der ligger bag dem. Ekstreme hændelser — såsom storme, der normalt kun forekommer én gang hvert 100. år, hedebølger, oversvømmelser og tørke — er blevet den nye virkelighed. Overskrifterne i pressen peger verden over på en klima- og miljøkrise, der berører vores arts fremtid. 

Det globale klima er under forandring, og forandringerne er menneskeskabte.

Lige meget om vi så vælger at kalde det "vores nye virkelighed" eller "flere kriser", er kendsgerningerne klare. Det globale klima er under forandring, og forandringerne er menneskeskabte. Vores økonomiers afhængighed af fossile brændstoffer, arealudnyttelsen og den globale skovrydning øger koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren, hvilket igen ændrer det globale klima. Det står også klart, at klimaændringerne berører alle mennesker og alle hjørner af vores planet, herunder Europa. Nogle lokalsamfund kan blive ramt af omfattende hedebølger og tørke, mens andre risikerer hyppigere og kraftigere storme. Både menneskene, naturen og økonomien påvirkes af klimaændringerne.

Tab af biodiversitet i et hidtil uset tempo

Videnskaben siger også klart, at diversiteten af livet på jorden går tabt i et tempo, som ikke er bæredygtigt. Hvert år bliver mange arter erklæret uddøde, fordi deres levesteder fortsat ødelægges, opsplittes eller forurenes. For nogle arter — herunder bestøvere som bier og sommerfugle, der er afgørende for vores velfærd — er antallet faldet dramatisk som en konsekvens af den udbredte anvendelse af pesticider. Forurenende stoffer, der dannes som følge af økonomiske aktiviteter, ophobes i miljøet og forringer økosystemernes evne til at regenerere og give os livsvigtige ydelser. Miljøforringelser berører ikke kun planter og dyr, men også mennesker.

Forbrugs- og produktionssystemerne er ikke bæredygtige

Det 21. århundrede har også været præget af en økonomisk og finansiel krise. Forskningen fastslår, at vores forbrugs- og produktionssystemer simpelthen ikke er bæredygtige. Den lineære økonomiske model — hvor råstoffer omdannes til varer, der anvendes, forbruges og derefter kasseres — medfører ikke bare ophobning af forurening og affald, men også global konkurrence om naturressourcerne. Gennem globale netværk kan der spredes andet end materialer, varer og forurenende stoffer: en krise, der begynder i finanssektoren i ét land, kan nemlig brede sig til hele verden og forårsage årelang økonomisk stagnation og afmatning.

Det er også klart, at fordelene ved den økonomiske vækst ikke bliver ligeligt fordelt over hele verden. Indkomstniveauet varierer betydeligt både mellem og inden for de forskellige lande, regioner og byer. Selv i Europa, hvor levestandarden ligger et godt stykke over det globale gennemsnit, findes der samfund og grupper, som lever af en indkomst under fattigdomsgrænsen. Nogle af disse samfund og mennesker er desværre også mere sårbare over for miljøbetingede farer. Det er mere sandsynligt, at de bor i områder, der er udsat for luftforurening og oversvømmelser, og i huse, der ikke er tilstrækkeligt isoleret til at beskytte mod stærk kulde og varme. De grupper, der nyder godt af fordelene, er ikke nødvendigvis dem, der bærer omkostningerne.

Fortsætter den nuværende udvikling, vil kommende generationer uanset land og indkomstniveau stå over for mere ekstreme temperaturer og vejrforhold, færre arter, stigende ressourceknaphed og større forurening. På baggrund af disse perspektiver er det ikke overraskende, at tusindvis af unge europæere demonstrerer på gaderne og indtrængende opfordrer de politiske beslutningstagere til at træffe mere ambitiøse og effektive foranstaltninger til at afbøde klimaændringerne.

En anden fremtid er mulig

I løbet af de sidste 40 år har Europa indført politikker for at løse specifikke problemer som luft- og vandforurening. Nogle af disse politikker har haft bemærkelsesværdige resultater. Europæerne nyder godt af renere luft og renere badevand. En stigende del af det kommunale affald bliver genvundet. Flere og flere land- og havområder er beskyttede. EU har mindsket sine drivhusgasemissioner i forhold til 1990. Der er investeret milliarder af euro i storbyer, som er bedre at bo i, og i bæredygtig mobilitet. Energi produceret fra vedvarende energikilder er vokset eksponentielt ...

I samme periode er vores viden om miljøet og vores indsigt i det også vokset, hvad der har været med til at understrege, at mennesker, miljø og økonomi alle er dele af samme system. I de 25 år der er gået siden dets oprettelse, har Det Europæiske Miljøagentur sammenkoblet og udviklet disse vidensfærer med henblik på at øge vores indsigt i systemerne. Man kan ikke leve et godt liv, hvis miljø og økonomi ikke har det godt. Uligheden i fordelingen af fordele såsom økonomisk velstand og renere luft og af omkostninger, herunder forurening og tab af udbytte som følge af tørke, vil fortsat føre til social uro.

Det kan være svært at acceptere sådanne forhold. Tilsvarende kan det være svært at ændre etablerede forvaltningsstrukturer og forbrugeres vaner og præferencer. Men trods opgavens størrelse har vi stadig mulighed for at opbygge en bæredygtig fremtid. Dette indebærer, at vi ophører med de nuværende praksisser — dvs. vi begrænser miljøskadelige støtteordninger, udfaser og forbyder forurenende teknologier, og støtter bæredygtige alternativer og de lokalsamfund, der berøres af ændringerne. En CO2-neutral, cirkulær økonomi kan mindske efterspørgslen efter vores naturkapital og begrænse stigningen i de globale temperaturer. Et kursskifte kræver også, at vi ændrer vaner og adfærd, f.eks. hvordan vi lader os transportere, og hvad vi spiser. Den viden, der er nødvendig for at styre en omlægning til langsigtet bæredygtighed, findes allerede. Der er desuden voksende tilslutning i offentligheden til forandring. Det er nu, vi må være os vores ansvar bevidst og fremskynde dette skift.

Hans Bruyninckx

EEA's administrerende direktør

Leder offentliggjort i marts 2019-udgaven af EEA's nyhedsbrev 01/2019

Relateret indhold

Nyheder og artikler

Relaterede indikatorer

Temporal coverage

Handlinger
Artikler
Menu
Abonnementer
Tilmeld dig, så du kan modtage vores rapporter (udskrevne og/eller elektroniske) og vores e-nyhedsbrev hvert kvartal.
Følg os