næste
forrige
emner

Article

En vision for Europa anno 2050: sundere, renere og mere modstandsdygtigt

Skift sprog
Article Udgivet 06/04 2021 Sidst ændret 16/04 2021
5 min read
Photo: © Alessandra Pitarresi, REDISCOVER Nature /EEA
Et år inde i covid-19-krisen fremlægger Europa fortsat politiske pakker rettet for at nå de ambitiøse mål, der er opstillet i Den europæiske grønne pagt. Et Europa, der holder kursen, er forudsætningen for et modstandsdygtigt Europa anno 2050, der bygger på solidaritet og et sundt miljø for alle.

Der er gået præcis et år, siden mange lande i Europa og resten af verden indførte restriktioner for at bremse spredningen af coronavirus. Covid-19 medførte enorme sociale og økonomiske omkostninger. Over 120 millioner mennesker på verdensplan er indtil videre blevet smittet, og over 2,6 millioner har mistet livet. Enkelte udsatte befolkningsgrupper såsom ældre er hårdere ramt end andre. Pandemien er også gået ud over mange økonomiske sektorer, herunder turist-, kultur- og restaurationsbrancherne. Mange, hvis levebrød afhænger af disse sektorer, er hårdt ramt. Mange aspekter af vores liv har ændret sig — fra vores sociale interaktioner og daglige rutiner til måden, vi arbejder eller går i skole på.  

Et år efter står vi over for en sundhedskrise, en økonomisk krise og et samfund ramt af coronatræthed. Den Europæiske Union og medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til at afbøde nogle af disse negative virkninger gennem støtteinitiativer. Europa valgte at prioritere borgernes sundhed og minimere antallet af tabte menneskeliv. Tiden er af afgørende betydning: Kapløbet mellem vaccinationsprogrammerne og varianterne er i fuld gang, mens håbet om en snarlig tilbagevenden til en form for hverdag stiger. Vi ved endnu ikke, hvor længe dette vil stå på, og hvordan kommende generationer vil betale den voksende gæld.  

 

Europas omstilling til bæredygtighed i en tid med covid-19  

Det er på denne baggrund, at EU bevæger sig i retning af bæredygtighed. Kort før corona nedlukningerne annoncerede Europa-Kommissionen Den europæiske grønne pagt. Dette vidtrækkende politiske program tager sigte på en kulstofneutral og bæredygtig økonomi i 2050 sikret gennem en "retfærdig omstilling", hvor "ingen person og ingen områder lades i stikken". Den europæiske grønne pagt er hovedhjørnestenen i Europas indsats mod klima- og biodiversitetskrisen. 

Disse overordnede mål er omsat til en række politiske pakker, herunder EU's Biodiversitetsstrategi for 2030, Jord til bord-strategien, Handlingsplanen for den cirkulære økonomi, Strategien for industrielle emissioner, Klimaloven og Klimapagten. I februar blev endnu en vigtig retsakt foreslået, nemlig EU's Klimatilpasningsstrategi, som skal muliggøre en hurtigere og mere intelligent og systematisk tilpasning. Fremadrettet vil andre initiativer blive fremlagt, såsom Kemikaliestrategien, Handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord og Klar til 55-pakken, der sigter mod at mindske emissionerne med mindst 55 % inden 2030.  

Mere information om klimaforandringernes konsekvenser for menneskers sundhed:  Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium

Det Europæiske Miljøagentur støtter disse politikker ved at stille pålidelige data, vurderinger og informationsplatforme til rådighed. Vi beskæftiger os med en lang række emner, fra luftkvalitet og mobilitetssystemer til drivhusgasemissioner, klimaforandringernes konsekvenser for menneskers sundhed og analyse af økosystemer. Med afsæt i denne emnerække fremhæver vi fremskridt og identificerer indsatsområder, samtidig med at vi formidler vores data og viden til relevante politiske beslutningstagere og den brede offentlighed.  

 

Sådan sætter vi ambitionsniveauet, og sådan når vi det 

Når vi deler vores resultater eller fremsætter nye politiske forslag, dukker ét spørgsmål altid op: Er det nok? Er målene i forslaget tilstrækkelige? Kan EU eller medlemsstaterne gøre mere? Man kan altid sige, at det aldrig er nok, og at vi kan gøre mere. Med dette letkøbte svar ignorerer vi imidlertid kompleksiteten af de problemer, vi står over for.  

Ved at opstille uopnåelige og urealistiske mål i Europa og på verdensplan uden at råde over værktøjerne til at overvåge eller opnå fremskridt underminerer vi kun tilliden til disse processer. På den anden side efterlyser forskerne ambitiøse politikker. Vi har brug for politikker, der sætter skub i opskaleringen af banebrydende løsninger. Allerede på nuværende tidspunkt viser vores data om drivhusgasemissioner f.eks., at der er behov for en betydelig ekstra indsats for at reducere emissionerne. Med hensyn til at udpege beskyttede havområder har vi allerede nået visse mål, mens biodiversitet fortsat er et problem. Det centrale spørgsmål er ikke nødvendigvis, om målet er ambitiøst nok, eller om vi er nødt til at gøre mere af det samme, men hvad vi vil gøre anderledes for at sikre, at vi når dette mål. 

En anden faktor er tid. Bæredygtighed opnås ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver tid, og at der tages en række politiske skridt hen imod det samme mål. Nogle skridt kunne have været større, og vi kunne have været mere klare, med hensyn til hvad der kan gøres anderledes.

Det står også klart, at denne omstilling til et bæredygtigt Europa vil påvirke nogle grupper mere end andre — på samme måde som coronavirusset eller miljøfarer, såsom luftforurening eller klimapåvirkninger, gør det. Nogle af os har større sandsynlighed for at blive påvirket og er mere sårbare. EU som helhed kunne være mere konkret med hensyn til den sociale dimension og gøre mere for at tackle disse sociale uligheder.  

Ikke desto mindre er det imponerende, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater — trods den aktuelle sundhedsmæssige og økonomiske krise — er på linje med hinanden og holder kursen i forhold til målene i Den europæiske grønne pagt. Den europæiske grønne pagt har været bemærkelsesværdigt coronaresistent.

 

En vision for Europa anno 2050 

Forskere og videninstitutioner er gode til at opstille modeller og udarbejde scenarier for fremtiden. I sidste ende handler det dog ikke om at forudsige fremtiden, men om at forme fremtidens Europa i retning af et samfund, vi alle ønsker at leve i. Det bør være et samfund, der bygger på solidaritet, et samfund, der sikrer et sundt miljø for alle, og som er modstandsdygtigt over for fremtidige rystelser — ligesom verden bør være det.

I den forbindelse er det passende, at Europas ledere, herunder David Sassoli, Europa-Parlamentets formand, António Costa, Portugals premierminister på vegne af formandskabet for Rådet, og Ursula von der Leyen, Kommissionens formand, i sidste uge annoncerede konferencen om Europas fremtid og opfordrede borgere fra hele EU til at dele deres vision for morgendagens Europa og bidrage til at skabe et mere modstandsdygtigt Europa med miljø, velfærd og sundhed for alle europæere i centrum.

 

Hans Bruyninckx

Hans Bruyninckx 

Administrerende direktør, EEA  

Leder offentliggjort i marts 2021-udgaven af EEA's nyhedsbrev 1/2021  

 

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage