Renere luft til gavn for menneskets helbred og klimaforandringer

Skift sprog
Article Udgivet 26/01 2018 Sidst ændret 22/03 2018
6 min read
I de seneste årtier er luftkvaliteten i Europa blevet forbedret takket være lovgivning, teknologi og en udvikling væk fra kraftigt forurenende fossile brændsler i mange lande. Mange mennesker lider dog stadig under luftforureningen, navnlig i de større byer. Luftforureningen er et komplekst problem og kan derfor kun håndteres, hvis der gennemføres koordinerede tiltag på mange niveauer. Hvis borgerne skal inddrages, er det afgørende at informere dem rettidigt på en lettilgængelig måde. Det er netop formålet med luftkvalitetsindekset, som vi har iværksat for kort tid siden. En forbedret luftkvalitet er ikke kun til gavn for vores helbred, men kan også bidrage til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne.

 Image © Maria Cristina Campi, NATURE@work/EEA

Luftkvaliteten i Europa er blevet forbedret meget, siden Den Europæiske Union og dens medlemsstater i 1970'erne indførte politikker og foranstaltninger vedrørende luftkvalitet. Luftforurenende emissioner fra mange af de største forureningskilder som transport, industri og elproduktion er nu reguleret og generelt aftagende, dog ikke altid på niveau med målsætningerne. Høje koncentrationer af luftforurenende stoffer har imidlertid stadig stor indvirkning på europæernes sundhed, hvor partikler og nitrogendioxid udretter størst skade.

EEA's seneste årlige luftkvalitetsrapport viser, at de fleste indbyggere i de større europæiske byer stadig udsættes for luftforurenende stoffer i mængder, som Verdenssundhedsorganisationen vurderer som skadelige. Ifølge rapporten var koncentrationen af fine partikler skyld i  cirka 428 000 for tidlige dødsfald i 41 europæiske lande i 2014, herunder ca. 399 000 i EU-28.Dårlig luftkvalitet har også væsentlige økonomiske konsekvenser i form af øgede sundhedsudgifter, nedsat produktivitet hos medarbejderne og skadelig indvirkning på jordarealer, afgrøder, skove, søer og floder. Selv om luftforurening ofte sættes i forbindelse med spidsbelastninger og enkeltstående tilfælde af forurening, udgør langvarig eksponering for lavere doser en langt mere alvorlig fare for menneskers helbred og naturen. 

Begrænsning af luftforurening bidrager til håndterring af klimaforandringer

Kuldioxid er muligvis den dominerende årsag til global opvarmning og klimaforandringer, men det er ikke den eneste. Mange andre luftformige forbindelser eller partikelforbindelser, der er kendt som ”klimapåvirkende stoffer”, påvirker mængden af solenergi (herunder varme), som Jorden holder tilbage.

For eksempel er metan et meget kraftigt klimapåvirkende stof og et luftforurenende stof, som er forbundet med landbrugsaktiviteter, tæt knyttet til kvægproduktion og kødforbrug. Partikelstof er en anden type forurenende stof med konsekvenser både for klimaforandringer og luftkvalitet. Afhængigt af dets sammensætning kan det virke kølende eller varmende på det lokale og det globale klima. Sod, som indgår i fint partikelstøv og er et produkt af en ufuldstændig forbrænding, opsuger for eksempel solstråling og infrarød stråling i atmosfæren og virker dermed opvarmende.  

Foranstaltninger, der har til formål at begrænse emissioner fra kortlivede klimapåvirkende stoffer, såsom sod, metan, ozon eller ozonprækursorer er til gavn både for menneskers helbred og for klimaet. Drivhusgasser og luftforurenende stoffer har de samme forureningskilder. Derfor kan der opnås fordele, herunder økonomiske besparelser, hvis emissioner af en af delene begrænses.

Tidligere har man dog fremmet visse foranstaltninger for at begrænse klimaforandringerne, men som har haft utilsigtede negative konsekvenser for luftkvaliteten. Mange lande fremmede for eksempel dieselkøretøjer, som dog har vist sig at medføre høje emissionsniveauer af luftforurenende stoffer. Ligeledes har man i nogle dele af Europa fremmet afbrænding af vedvarende træ, hvilket uheldigvis har ført til høje lokale niveauer af partikelstof i luften. Vi skal lære af disse eksempler og sikre, at konsekvenserne af de foranstaltninger, vi vælger at gennemføre, bliver forstået korrekt og inddraget i beregningerne.

Forbindelserne mellem klimaforandringer og luftkvalitet er ikke begrænset til flere fælles forurenende stoffer, der kommer fra de samme forureningskilder. Klimaforandringerne kan også forværre luftforureningen. I mange egne af verden forventes  klimaforandringerne at påvirke de lokale vejrforhold, herunder hyppigheden af hedebølger og perioder med stillestående luft. Mere sol og højere temperaturer kan ikke alene forlænge perioder med forhøjede ozonniveauer, men kan også forværre spidsbelastninger af ozonkoncentrationer yderligere. Dette udgør et særdeles negativt perspektiv for dele af Europa, hvor der allerede hyppigt forekommer perioder med forhøjede ozonniveauer i nærheden af jordoverfladen.

Sammenhængende handling fra lokalt til globalt niveau

Luftforurening viser sig ikke på samme måde alle steder. Forskellige forurenende stoffer slipper ud i atmosfæren fra en lang række kilder. Vejtransport, landbrug, kraftvarmeværker, industri og husholdninger er de største udledere af luftforurenende stoffer i Europa. Når stofferne først er nået til atmosfæren, kan de ændre sig til andre stoffer og sprede sig. Det er ikke nogen let opgave at udforme og gennemføre politikker til håndtering af sådanne komplekse fænomener.

Da kilderne er så forskelligartede både med hensyn til deres geografiske fordeling og økonomisk aktivitet, skal der handles på forskellige niveauer, fra det lokale til det internationale. Internationale konventioner kan have en målsætning om at begrænse mængden af forurenende stoffer, som slipper ud i atmosfæren, men uden lokale tiltag – som for eksempel informationskampagner, at kraftigt forurenende køretøjer bliver fjernet fra byerne, eller at der tages beslutninger om en inddeling af byområder i forskellige zoner – går vi glip af det fulde udbytte af vores indsats. Disse forskelle betyder også, at der ikke findes én fælles løsning på luftforureningsproblemerne. Hvis myndighederne vil reducere forureningen og de skadelige følgevirkninger yderligere, er det nødvendigt, at de tilpasser deres foranstaltninger til de lokale forhold såsom kilder, demografi, transportinfrastruktur og lokal økonomi.

For at styrke sammenhængen mellem de tiltag, der gennemføres på hhv. lokalt, nationalt, EU- og globalt niveau, samlede Europa-Kommissionen forskellige interessenter fra hele Europa til mødet Clean Air Forum i november. Mødet blev holdt i Paris og drejede sig ikke kun om, hvordan luftkvaliteten i de større byer kan forbedres, men beskæftigede sig også med luftforurening fra landbrugsaktiviteter. På mødet blev det understreget, at tiltag til fordel for renere luft også hænger sammen med innovation og forretningsmuligheder.

Informationsnøgle for at mindske udsættelse for luftforurening

Det Europæiske Miljøagentur samarbejder med medlemslandene for at indsamle sammenlignelige oplysninger om luftkvalitet over en periode. På grundlag af de indsamlede oplysninger måler vi fremskridt, analyserer tendenser og søger efter sammenhænge mellem kilder som for eksempel vejtransport og faktiske målinger af luftkvalitet.

Efter behov kan målinger fra målestationer suppleres med satellitobservationer. I forbindelse med Copernicus-jordobservationsprogrammet, opsendte EU i oktober en ny satellit, der skal overvåge luftforurening, og som allerede er begyndt at levere billedoptagelser. Disse oplysninger deles derefter med jævne mellemrum med offentligheden og de ansvarlige for udformningen af politikkerne. Det er vigtigt at bemærke, at agenturet alene beskæftiger sig med udendørs luftkvalitet og ikke med kvaliteten af den luft, vi indånder hjemme eller på arbejde, som også har direkte konsekvenser for vores helbred. 

For altid at kunne levere de nyeste informationer,  har vi sammen med Europa-Kommissionen udviklet en ny onlinetjeneste: Det europæiske luftkvalitetsindeks. Indekset giver informationer om den aktuelle situation for luftkvalitet på grundlag af målinger fra mere end 2 000 luftkvalitetsovervågningsstationer i hele Europa og blev præsenteret på Clean Air Forum. Indekset gør det muligt for borgerne at bruge et interaktivt kort til at kontrollere luftkvaliteten i den højde, hvor målestationen befinder sig, ved hjælp af fem forurenende stoffer, derer skadelige for menneskers sundhed og miljøet: partikelstof (både PM2.5 og PM10), ozon i jordhøjde, nitrogendioxid og svovldioxid. Dette redskab gør det muligt for os at dele disse informationer med alle europæere, der er interesserede i at gøre noget ved luftforureningen. Vi kan alle checke luftkvaliteten, hvor vi befinder os, og gribe til forebyggende foranstaltninger for at udsætte os i mindre grad for forurening.

Information er af afgørende betydning for at gøre noget ved luftforurening og begrænse dens skadevirkninger. Hvis vi ønsker at forbedre luftkvaliteten og leve op til EU´s langsigtede mål om lave kulstofemissioner, skal vi rette opmærksomheden mod emissioner fra alle økonomiske sektorer og systemer såsom mobilitet, energi eller fødevarer og forstå de produktions- og forbrugsmønstre, som skaber disse emissioner. Kun sådan kommer vi videre. EEA står klar som videnspartner til at yde sit bidrag til at nå disse langsigtede mål. 

 

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør for EEA

Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev, nr. 2017/4, den 15. december 2017.

Temporal coverage

Abonnementer
Tilmeld dig, så du kan modtage vores rapporter (udskrevne og/eller elektroniske) og vores e-nyhedsbrev hvert kvartal.
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100