Klimaændringernes kompleksitet og vores respons

Skift sprog
Article Udgivet 08/11 2018 Sidst ændret 13/11 2018
4 min read
Klimaændringerne er en af vor tids største udfordringer. Deres virkninger mærkes over hele kloden og berører mennesker, natur og økonomi. Hvis vi vil afbøde klimaændringerne, må vi væsentligt mindske de globale emissioner af drivhusgasser. For at omsætte dette overordnede mål til konkrete tiltag må vi sætte os ind i et komplekst system og kæde emissionerne fra forskellige kilder sammen med de nationale og regionale virkninger, den globale styring og de potentielle sidegevinster. Det Europæiske Miljøagentur arbejder løbende på at styrke den viden, der behøves for at udforme effektive foranstaltninger på jorden.

 Image © Serdar Şeker, WaterPIX/EEA

Videnskabeligt set handler klimaændringerne primært om den mængde drivhusgasser — hovedsagelig CO2 — der frigives til atmosfæren og tages ud af den. Siden den industrielle revolution har økonomiske aktiviteter ført til udledning af en stigende mængde drivhusgasser, langt mere end det naturlige kulstofkredsløb kan optage. Det fører til en forøgelse af kulstofkoncentrationen i atmosfæren, hvilket igen skaber drivhuseffekten, der tilbageholder en øget andel af den solenergi, Jorden modtager.

Jordobservationssystemer overvåger kulstofkoncentrationerne og registrerer de langsigtede tendenser. Resultaterne er klare: Trods sæsonmæssige udsving har indholdet af CO2 i atmosfæren overskredet tærsklen på 400 ppm (milliontedele) i 2016 og stiger fortsat. Videnskaben fortæller os derfor, at for at afbøde klimaændringerne må vi væsentligt reducere mængden af drivhusgasser, der udledes, og om muligt øge den mængde, der fjernes.

Ser man nærmere på de økonomiske aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser, er billedet ret så komplekst. Faktisk kan vi udpege nøgleaktiviteter, der er ansvarlige for størstedelen af emissionerne. Ved at forbrænde fossile brændstoffer og ændre vores arealudnyttelse (f.eks. skovrydning til fordel for kvægavl) frigør vi det kulstof, der er indfanget og har været holdt ude af kulstofkredsløbet i hundreder af millioner år. I de sidste to hundrede år har fossile brændsler som kul, olie og naturgas leveret den energi, vi behøver til vores hjem og økonomi — industri, landbrug, transport osv. Vores samfund behøver energi, men kan det dækkes af vedvarende kilder i stedet for fossile brændsler?

Emissioner er nationale og sektorbestemte, men deres virkning er global

Endnu et niveau af kompleksitet hænger sammen med klimaændringernes globale karakter. Når CO2 er udledt til atmosfæren, bliver det et globalt problem, uanset hvilket land eller hvilken sektor, der har udledt det. er Vi er derimod næsten fuldstændig afhængige af politiske styringsstrukturer mht. at reducere emissionerne. De globale bestræbelser består i landenes nationale forpligtelser til at begrænse og mindske deres emissioner. For at gøre det er de nødt til at kende kilden til deres emissioner.

I Europa overvåger man nøje den mængde drivhusgasser, der frigives hvert år fra hver økonomisk nøglesektor og dens delaktiviteter. På grundlag af data indgivet af EU’s medlemsstater analyserer Det Europæiske Miljøagentur tendenser og fremtidsudsigter til vurdering af fremskridtene hen imod de mål, der er fastsat for EU som helhed og for hver medlemsstat. Vores vurderinger af klimavirkninger og sårbarhed viser desuden, hvordan forskellige regioner i hele Europa allerede påvirkes af klimaændringerne, og hvad de kan forvente i fremtiden under forskellige emissionsscenarier.

For at fremme initiativer, der kan begrænse klimaforandringerne vedtog EU's medlemsstater en række klima- og energipolitikker og fastlagde klare mål for 2020 og 2030. Vores vurderinger viser, at EU er på vej til at opfylde 2020-målene, men det er nødvendigt med en øget indsats for at nå de mere ambitiøse 2030-mål. Lande, regioner, byer og andre aktører deler også information om, hvordan man kan tilpasse sig til et klima i forandring.

EEA’s mål er at levere relevant og tilgængelig viden

Viden er afgørende. Men for at formulere og gennemføre effektive foranstaltninger behøver vi også en mere systemisk indsigt. Kan f.eks. transportsektoren, som var ansvarlig for mere end 20 % af drivhusgasemissionerne i EU i 2016, mindske afhængigheden af benzin og diesel og lægge om til ren elektricitet? Kan Europa producere denne ekstra energi uden at belaste miljøet? Hvordan kan byplanlægning håndtere behovet for energi og mobilitet, mindske skaderne fra klimabetingede katastrofer og samtidig forbedre luftkvaliteten i byerne?

Disse spørgsmål kræver en systemisk viden om sammenhængene mellem udviklingen i samfundet, miljøet og økonomien. Fremtidsorienterede politiske tiltag kan også blive nødt til at anerkende regioners og byers særlige behov. Hvordan kan byer for eksempel øge energieffektiviteten i deres eksisterende bygninger — hvoraf nogle måske er fra slutningen af 1800-tallet?

Det Europæiske Miljøagenturs mål er at levere relevant og tilgængelig viden, der gør det muligt for beslutningstagerne og offentligheden at handle på grundlag af rettidige, relevante og holdbare oplysninger. Det betyder, at vores viden skal vokse sig bredere og dybere og til stadighed udvikles i overensstemmelse med den systemiske og komplekse karakter af de udfordringer, vi står over for. I spørgsmålet om klimaændringer arbejder vi hen mod en fremtidig vidensplatform, som skal støtte EU's energi‑ og klimamål for 2030 ved at kæde den eksisterende viden bedre sammen, ikke kun om klima og energi, men også om andre relevante områder som landbrug, transport og luftkvalitet.

I sidste instans afhænger succesen lige så meget af informerede politiske beslutninger som den globale vilje til at gøre en ende på vores afhængighed af fossile brændsler. Paris-aftalen var en milepæl i styrkelse af den globale forpligtelse til at tackle klimaændringerne og bragte regeringer, virksomheder og civilsamfund sammen. Aftalen mangler endnu at blive gennemført af alle de lande, der har underskrevet den. I den forbindelse skulle den kommende klimakonference (COP24) i Katowice, Polen, fremme bestræbelserne på implementering gennem vedtagelse af et sæt regler.

Hans Bruyninckx

EEA's administrerende direktør

Lederoffentliggjort i september 2018-udgaven af EEA’s nyhedsbrev 03/2018

 

 

Relateret indhold

Relaterede indikatorer

Relaterede publikationer

Se også

Temporal coverage

Handlinger
Artikler
Menu
Abonnementer
Tilmeld dig, så du kan modtage vores rapporter (udskrevne og/eller elektroniske) og vores e-nyhedsbrev hvert kvartal.
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100