All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Article
»Haver og gader var dækket af et 15 cm tykt lag rødt slam. Folk forsøgte at vaske det af deres huse og ejendele med sæbe og vand. Andre lod simpelthen stå til. Jeg prøvede at vaske slammet af mine gummistøvler den nat, men kunne ikke. Det røde ville bare ikke gå af,« siger Gábor Figeczky, fungerende leder af Verdensnaturfonden i Ungarn.
Den 4. oktober 2010 fandt et af de senere års værste giftudslip i Europa sted i byen Ajka i Veszpremamtet i Ungarn, ca. 160 km sydvest for Budapest. Sammenbrud af en dæmning ved et slamreservoir for en aluminiumfabrik oversvømmede et stort område med tre landsbyer med slam. De langsigtede følger af hændelsen kendes endnu ikke (EEA, 2010).
Dette er et eksempel på de udfordringer, vi står over for i form af industriel forurening. Olieudslippet i Den Mexicanske Golf, der begyndte i april 2010, er endnu en veldokumenteret forureningsepisode samme år. Disse eksempler hører dog til de mere dramatiske. De fleste af os kommer i kontakt med en eller anden form for forurening til daglig.
Menneskers påvirkning af miljøet er steget støt. Tidligere mærkedes påvirkningerne kun lokalt. I de seneste tiår har vi imidlertid set virkninger brede sig på tværs af regioner — tænk f.eks. på sur regn, og nu har f.eks. klimaændringerne globale virkninger.
Til at beskrive vores tidsalder har man anvendt ordet »anthropocene«, der stammer fra det græske ord »anthropos«, som betyder »menneske. Det begrundes med, at menneskers ressourceudnyttelse og det deraf følgende komplicerede miks af forurening er blevet en dominerende kraft, der påvirker Jorden og dens reguleringsmekanismer.
Lige som vi selv er vores miljø sårbart for forurening. Miljøet er længe i stand til at tage imod de uønskede produkter af vores aktiviteter — forurening og affald — og med tiden uskadeliggøre dem. Denne evne til at optage og omdanne forurenende stoffer er nemlig en af de uundværlige ydelser, som sunde økosystemer leverer til os. Men økosystemers kapacitet er begrænset i denne henseende. Overbelaster vi dem, risikerer vi at beskadige systemerne og de arter, der lever i dem — herunder os selv.
Lad os se på bare tre forureningstyper for at få en vis idé om vores alvorlige påvirkninger af planeten: partikler, kvælstof og ozon i jordhøjde. Disse stoffer fortjener særlig opmærksomhed på grund af deres komplekse og mulige langtrækkende virkninger på økosystemers funktion, klimareguleringen og menneskers sundhed. Desuden er det de samme kræfter, der driver dem, f.eks. industrialisering, globalisering og stigende forbrug.
Luftforureningen i Europa er for mange stoffers vedkommende aftaget væsentligt i de seneste årtier. Luftkvalitetspolitikken er en af de store succeshistorier i EU’s miljøindsats. Navnlig har denne politik resulteret i et dramatisk fald i udledningen af svovl, hovedkomponenten i sur regn.
Vi fortsætter imidlertid med at belaste miljøet med en stadig mere kompleks forurening, hvis virkning på folkesundheden og miljøet ikke er velkendt. Der anslås at være et sted mellem 70 000 og 100 000 kemiske stoffer i handelen, og antallet er hurtigt stigende. Næsten 5 000 af disse stoffer produceres i store mængder på over en million tons årligt.
»Som at finde en nål i en høstak« — sådan beskriver virksomheden Ocean Nutrition Canada opdagelsen af en mikroorganisme, der er skjult i alger og 60 gange bedre til at producere triacylglycerololie — et udgangsstof for biobrændstof — end tidligere anvendte algetyper.
Ved at omdanne kuldioxid og sollys til lipider (fedtsyrer) kan visse algetyper danne op til 20 gange mere brændstof pr. hektar end traditionelle afgrøder.
Dette projekt er et eksempel på den forskning, der foregår inden for nye brændselsmuligheder verden over. Encellede mikroalger indeholder olier, der ligner planteolier, som allerede har vist sig egnede som biobrændstof. Denne algeolie vil måske vise sig som den økologiske løsning, når det gælder om at mindske det CO2-fodaftryk, vi efterlader hver gang vi kører bil, køber frugt, der er kørt langvejs fra, eller rejser med fly.
Modsat fossile brændsler, der frigiver kuldioxid (CO2), optager mikroskopiske alger CO2 fra atmosfæren, når de vokser. Algebrændstof vil derfor ikke bidrage til nettoproduktionen af CO2.
Og i modsætning til andre kilder til biobrændstof kræver mikroalger ikke omlægning af landbrugsjord fra fødevareproduktion. Ifølge National Research Council of Canada — en førende instans på dette videnskabelige område — ville det ideelle scenarie være at dyrke alger i kommunalt spildevand, der er rigt på gødningsstoffer som ammoniak og fosfater. Kuldioxid kan tænkes udvundet fra røggassen i industrielle skorstene for at fungere som kulstofkilde. Ingen anden biobrændstofkilde kan dyrkes på denne måde.
Ocean Nutrition Canada er egentlig et kosttilskudsfirma og var på jagt efter indholdsstoffer, da det gjorde denne opdagelse. Denne virkelighed illustrerer tydeligt, hvilket potentiale og hvilke konflikter vi vil stå over for i fremtiden. Skal vi vælge at producere fødevarer eller brændstof med afgrøder/ressourcer? Kan vi finde en vej frem ved hjælp af innovation?
På baggrund af denne stadig mere komplicerede forureningsbelastning er information afgørende, både af videnskabelige grunde og af hensyn til politikudformningen. Derudover vil EEA imidlertid også give den almindelige offentlighed adgang til relevant, aktuel og forståelig information om miljøet. Kort sagt ønsker vi at få folk til at gå ind i en dialog og give dem indflydelse.
For de fleste brugere vil rådata selvfølgelig være mere eller mindre uden mening. Det afgørende er at gøre dem tilgængelige i et format, der er tilgængeligt og relevant. EEA er i samarbejde med Microsoft ved at føre disse idéer ud i livet. Nye informations- og kommunikationsteknikker betyder, at vi — på et og samme sted — nu kan indsamle, ordne og få adgang til forskellige typer af data fra et uhyre stort antal kilder.
Den nye »Eye on Earth«-platform giver information om den lokale badevandsog luftkvalitet på grundlag af næsten tidstro data fra overvågningsstationer og computermodeller. Systemet oversætter »tørre«, komplekse videnskabelige data til et format, der er relevant og forståeligt for over 500 millioner EU-borgere og tilgængeligt på 25 sprog.
»Water Watch« giver f.eks. brugerne let adgang til oplysninger om vandkvalitet fra 21 000 overvågningspunkter på badesteder i 27 europæiske lande. Ved hjælp af cloud computing technology kan man på webstedet zoome ind på et udvalgt område af online- Europakortet eller i stedet indtaste navnet på en strand i søgefeltet.
Med »Eye on Earth« kan offentligheden desuden give sin mening til kende om kvaliteten af stranden, vandet og luften og på denne måde supplere (eller måske afvise) officielle informationer. Denne tovejs kommunikation er et vigtigt skridt hen mod fælles engagement og involvering af forskellige aktører.
I de kommende år håber vi at udvide denne tjeneste med nye typer information fra både videnskabelig overvågning og andre kilder, også set fra de lokale og indfødtes perspektiv.
Adgang til naturlige ressourcer har afgørende betydning for hele verden. Navnlig gælder dette i forbindelse med globale energibehov, hvor øget knaphed på fossile brændsler kan tilskynde til omlægning til energikilder, der er lokalt tilgængelige.
Omlægning til nye energikilder vil kunne påvirke Europas miljø. De mulige virkninger kan være øget beslaglæggelse af areal til biobrændsler, forstyrrelse af økosystemerne som følge af nye vandkraftværker, støj og visuel forurening fra vindmøller, og forurening og drivhusgasudledning fra udnyttelse af olieskifer. Udvidelse af atomkraften vil udløse en offentlig debat om affaldsdepoter og sikkerhedsrisici.
Europa må fortsætte med at innovere og finde markedsnicher, der mindsker det overordnede behov for mineraler, metaller og energi, samtidig med at vi udvikler nye teknologier og løsninger.
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/miljosignaler/signaler-2011/artikler/udfordringen-fra-forureningen or scan the QR code.
PDF generated on 03/12 2024 02:34
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre