Kemikalier i Europa: Hvilken indvirkning har de på menneskers sundhed og miljøet?

Skift sprog
Article Udgivet 15/06 2017 Sidst ændret 14/07 2017
Topics: ,
Vi ved, at eksponering for skadelige kemikalier har konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet. Med en voksende global kemikalieproduktion og udviklingen og anvendelsen af nye kemikalier, hvordan kan vi så vide, hvad der betragtes som sikkert? Vi talte med EEA-kemikalieekspert Xenia Trier om forskellige spørgsmål vedrørerende sikker brug af kemikalier i Europa, og om hvad EU gør for at mindske deres potentielle bivirkninger.
 Billede©Giovanni Cultrera,Environment&Me/EEA

Billede©Giovanni Cultrera,Environment&Me/EEA

Hvad er de største bekymringer med hensyn til kemikaliers indvirkning på menneskers sundhed og miljøet?

Vi er nået langt i de seneste par årtier, hvor kemikalieforureningen har været meget synlig, og i EU har vi nu indført en meget bedre beskyttelse mod mange skadelige stoffer. Fra 1950 til 2000 steg den globale produktionsmængde af kemikalier imidlertid til mere end det 50-dobbelte, og på verdensplan registreres der en lang række nye kemikalier hver dag. Det øger det samlede kemikaliepres på mennesker og miljø og dermed også risikoen for skade. Eksponering for skadelige kemikalier, både indendørs og udendørs, kan have en lang række indvirkninger på sundheden, herunder luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme, allergier og kræft.

På samme måde bliver dyrelivet og økosystemerne påvirket af brugen af f.eks. pesticider og persistente forurenende stoffer, der akkumuleres i miljøet. Der foretages tests, men det er tidskrævende og dyrt, og det kan ikke dække alle eksponeringsscenarier. Erfaringen fortæller os også, at det, vi engang troede var sikkert, ofte viser sig at have virkninger, der først manifesterer sig senere. Udfordringen består i at bevare kemikaliernes menneskelige og økonomiske fordele, alt imens deres bivirkninger minimeres.

Bliver der stadig brugt kemikalier, som kan give os grund til bekymring?

Den tidligere indsats fokuserede hovedsagelig på enkelte stoffer, der blev anset for skadelige. Problemet er, at det kan tage meget lang tid, før vi har data nok til at påvise skadeligheden, og i mellemtiden er kemikalierne blevet udbredt. Tackling af problemerne med bly i benzin og visse pesticider er eksempler på denne type indsats. Nogle gange kan de kemiske erstatningsstoffer dog være lige så dårlige på den ene eller den anden måde.

Et andet problem er, at risiciene i forbindelse med blandinger af kemikalier og den måde, som kemikalierne påvirker hinanden på, er en stadig større kilde til bekymring. Der tages typisk ikke højde for disse risici, når kemikalierne vurderes. Vi ved også, at nogle befolkningsgrupper, f.eks. børn og personer med kroniske sygdomme, er mere sårbare over for kemikalier end andre.

Hertil kommer, at det ikke er alle kemikalier, der har en umiddelbar effekt, men de kan føre til sygdomme på et senere tidspunkt i livet, sådan som det f.eks. er tilfældet med hormonforstyrrende stoffer, som nedsætter fertiliteten og medfører forhøjet kolesterol og overvægt. Nogle kemikalier har en effekt ved meget lave doser, mens andre måske ikke bemærkes, før akkumuleringen af dem har nået et kritisk niveau, der giver helbredsproblemer. Overordnet set er vores viden om den samlede kemikaliepåvirkning stadig meget begrænset, både når det gælder mennesker og økosystemer. 

Hvad gør EU for at tackle problemet med kemikalier?

EU arbejder på flere områder for at beskytte borgerne. Vi har REACH-forordningen, som måske er verdens mest avancerede kemikalielovgivning, og som i øjeblikket er ved at blive revideret. Europa-Kommissionen foretager også en Refit-kontrol af kemikalielovgivningen. Europa-Parlamentet har rejst spørgsmålet om blandinger af kemikalier og rene materialecyklusser i den cirkulære økonomi, og Kommissionen arbejder i den forbindelse på en strategi for et ikke-giftigt miljø.

Der er desuden  flere EU-agenturer, som beskæftiger sig med de forskellige aspekter af kemikalier. Det Europæiske Kemikalieagentur i Helsinki støtter gennemførelsen af REACH-forordningen, og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i Parma undersøger stoffer, som risikerer at ende i vores mad. Vi har et EU-agentur, der beskæftiger sig med lægemidlers sikkerhed, et for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og nu er der også iværksat et nyt, særligt initiativ vedrørende bioovervågning af mennesker (European Human Biomonitoring Initiative) for at få bedre information om borgernes reelle eksponering for kemikalier. Der bliver således gjort rigtig meget, men der er nogle spørgsmål, som bliver ved at dukke op. Bruger vi de rigtige redskaber til at tackle spørgsmålet om, hvordan vi håndterer så mange kemikalier? Kan vi gøre mere for at undersøge produkters og kemikaliers livscyklus?

Hvad er initiativet vedrørende bioovervågning af mennesker (European Human Biomonitoring Initiative)?

Initiativet vedrørende bioovervågning af mennesker, The European Human Biomonitoring Initiative (HBM4EU), som EEA deltager i, handler specifikt om EU-borgernes eksponering for kemikalier uanset deres kilde. Planen er, at man ved at indsamle og analysere blodprøver f.eks., ønsker at finde ud af, om der er lokale eller regionale hotspotområder for kemikalieeksponering, hvilke kemikalier vi eksponeres for, og om visse befolkningsgrupper bliver mere eksponeret end andre. Denne information skal hjælpe med at lokalisere forureningskilderne og være et redskab, som de politiske beslutningstagere kan bruge til at prioritere og målrette foranstaltningerne.

Et andet formål med projektet er at give borgerne korrekte og faktuelle oplysninger om kemikalier. Vi har tidligere set, navnlig i Nordeuropa, at en aktiv inddragelse af borgerne, f.eks. ved hjælp af NGO'er, kan fremme denne form for dialog og samarbejde med virksomhederne og de politiske beslutningstagere, som er nødvendig for en positiv forandring.

Hvad foretager EEA sig ellers med hensyn til kemikalier og miljøet?

EEA spiller en ret bred rolle, når det gælder vidensopbygning omkring spørgsmålet om kemikaliers indvirkning på miljøet og menneskers sundhed, og også når det gælder affaldsforebyggelse og -håndtering i den cirkulære økonomi.

Samtidig er en stor del af det arbejde, vi udfører på forskellige tematiske områder, også forbundet med kemikalier. F.eks. skyldes indvirkningerne af luftforurening, emissioner fra industrien, drivhusgasser, ozonnedbrydende stoffer og forurenende stoffer i vand og jord i stor udstrækning kemikalier. For flere af disse udarbejder vi indikatorer og hjælper med at opstille data om kemikalier, der er frit tilgængelige for forskerne, de politiske beslutningstagere og offentligheden. Det sker via vores eget websted og andre websteder, såsom informationsplatformen for kemikalieovervågning (IPCHEM). Overordnet set er vi en relativt lille aktør på dette område, men jeg tror, at vi kan spille en vigtig rolle ved at se nærmere på den bredere samfundsmæssige kontekst, f.eks. hvordan kemikalier hindrer eller fremmer et skift til en cirkulær lavemissionsøkonomi i Europa.

Xenia Trier

EEA-kemikalieekspert

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 2017/2, juni 2017

Temporal coverage

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100