Status for EU's indsats for at nå klima- og energimålene for 2020

Skift sprog
Article Udgivet 26/01 2018 Sidst ændret 31/01 2018
5 min read
Den Europæiske Union har forpligtet sig til arbejde for en række klima- og energimålsætninger, som skal reducere drivhusgasemissioner, forbedre energieffektivitet og sætte skub i brugen af vedvarende energikilder. Hvordan følger EEA med i EU-medlemsstaternes fremskridt i retning af disse mål? Vi har spurgt Melanie Sporer, EEA's ekspert i afbødning af konsekvenser af klimaforandringer og energi, om hun vil forklare, hvilken rolle EEA spiller i forbindelse med denne opgave. Hun forklarede også, hvordan den årlige udvikling er beskrevet i den seneste rapport om tendenser og fremskrivninger.
© Perry Wunderlich, NATURE@work /EEA

© Perry Wunderlich, NATURE@work /EEA

Hvorfor udarbejder EEA en rapport om ”Tendenser og fremskrivninger”, hvorfor er det relevant?

Vores årlige "Rapport om tendenser og fremskrivninger" indgår som en vigtig del i vores arbejde med at overvåge og rapportere data. Vi vurderer, hvor langt medlemsstaterne og EU som helhed er nået med at leve op til de klima- og energimålsætninger, de har forpligtet sig til. Målsætningerne frem til 2020 omfatter, at drivhusgasemissioner sænkes med 20 %, andelen af vedvarende energikilder skal udgøre 20 % af det samlede energiforbrug, og der skal ske en stigning i energieffektiviteten på 20 %.

Målsætningen med vurderingen er at vise de seneste, helt opdaterede fremskridt, som EU gør dels som en helhed og dels inden for de enkelte medlemsstater for at nå målene. Indrapporteringen gør det synligt, om der er brug for en større indsats for at nå målene i 2020 samt de mere langsigtede mål for 2030 og videre frem (2050). I rapporten bliver alle data og informationer om fremskridt i retning af målene samlet og analyseret i detaljer og fremlægges som en samlet vurdering for hele EU. Den spiller en vigtig rolle for de ansvarlige for udformningen af politikkerne både på EU-niveau og på nationalt niveau, samt for NGO'er, forskere og offentligheden, der ønsker at følge med i udviklingen og forstå forskellige tendenser. Landene indsender selv deres data (som efterfølgende tjekkes af EEA), hvilket gør det muligt for os direkte at pege på de lande, som ikke lever op til deres ambitioner.

Hvad er hovedpunkterne i dette års rapport om ”Tendenser og fremskrivninger”?

De vigtigste resultater i dette års rapport er, at EU som helhed stadig vil være i stand til at nå sine 2020-mål inden for alle tre områder. Der er dog store forskelle medlemsstaterne imellem. Hvis vi derudover ser på de mere ambitiøse langsigtede mål, fremgår det klart af rapporten, at vi virkelig er nødt til at styrke vores indsats på de områder.

Hvad angår reduktionen af drivhusgasemissioner, lå EU allerede i 2015 under målsætningen på 20 % og emissionerne blev sænket yderligere i 2016. I disse år konstaterede vi en reduktion på hhv. 22 % og 23 % i forhold til 1990.

Hvad angår vedvarende energi,gjorde vi i 2015 og 2016 tilstrækkelige fremskridt til at ligge foran den retningsgivende udviklingslinje henimod målet på en andel på 20 % vedvarende energikilder af det samlede energiforbrug. Den stabile introduktion af vedvarende energikilder i EU's energimix fortsætter, og EU ligger samlet set på omkring 17 %. Hvis vi fortsætter indførelsen af vedvarende energi med den nuværende hastighed, vil EU nå 2030-målsætningen om, at 27 % af energiforbruget skal hidrøre fra vedvarende kilder, men der er dokumentation for, at udviklingsraten for indførelse af vedvarende energi er gået let tilbage i 2015 og 2016 sammenlignet med den gennemsnitlige hastighed siden 2005. Hvis der ikke bliver indført tydelige nationale politikker, vil udviklingen gå endnu langsommere efter 2020.

Hvad angår energieffektivitet tegner der sig et lidt anderledes billede i år. I perioden 2005 til 2014 kunne der konstateres en nedadgående tendens i det generelle energiforbrug. I 2015 og 2016 steg energiforbruget en smule, hvilket dog ikke betyder, at vi har ændret den langsigtede udviklingstendens, men vi er nødt til at holde nøje øje med denne udvikling. Det er vigtigt, at der indføres yderligere foranstaltninger for at sikre, at EU holder sig på sporet. Medlemsstaterne skal styrke deres indsats for at holde energiforbruget under kontrol, særligt hvis den aktuelle økonomiske vækst fortsætter. Det er også et spørgsmål om ambitionsniveau. Det står medlemsstaterne frit for at fastsætte deres egne nationale mål, men samlet set er de nationale mål mindre ambitiøse end det mål, der er fastsat på EU-niveau. Med andre ord er medlemsstaternes generelle ambitionsniveau i øjeblikket ikke tilstrækkeligt til at nå EU-målet.

Hvori består de specifikke vanskeligheder med at opnå målene?

I forbindelse med at begrænse emissionerne er det især de såkaldte ikke-handelsmæssige sektorer som transport, byggeri og landbrug, der volder medlemsstaterne problemer. Det er de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem. Medlemsstaterne har deres egne nationale målsætninger for reduktion af drivhusgasemissioner, hvilket blev fastsat i ESD – beslutningen (Effort Sharing Decision) om indsatsdeling. På trods af den generelle, faldende tendens i de ikke-handelsmæssige sektorer er emissionerne i transportsektoren steget i de senere år. Medlemsstaterne går desuden i deres aktuelle fremskrivninger kun ud fra begrænsede nedsættelser i ESD-emissioner frem til 2030. De største fald forventes inden for byggesektoren.

Hvad er grundlaget for rapporten om "Tendenser og fremskrivninger"? Hvilke andre tiltag inden for dette område af 2020-målene er EEA i gang med?

I EEA analyserer vi store mængder data, bl.a. kvalitetskontroller og overvågning af udviklinger, ofte i et tæt samarbejde med Europa-Kommissionen. Vi offentliggør indikatorer, der supplerer vurderingerne. Vi udarbejder også klima- og energilandeprofiler, som indeholder grafiske fremstillinger, hvor landenes fremskridt i retning af at opfylde de nationale målsætninger sammenlignes. De fleste af de anvendte data indberettes af medlemsstaterne i henhold til EU's indrapporteringsmekanismer.

Vi deltager også i den årlige gennemgang af drivhusgasemissioner i henhold til ESD (der indeholder emissionsmål for medlemsstaterne for hvert år mellem 2013 og 2020). Hvert år kontrollerer EU, om medlemsstaterne overholder reglerne. EEA spiller en vigtig rolle i denne forbindelse: Vi koordinerer den årlige gennemgang. Vi kontrollerer ikke, om reglerne overholdes, men vi forbereder dataene, verificerer dem og sikrer, at de er konsistente og sammenlignelige. Det er et temmelig stort arbejde, som vi udfører i samarbejde med omkring 22 revisorer fra forskellige medlemsstater fra januar til juni.

Agenturet arbejder også på andre rapporter, inden for samme emner. Vi offentliggør snart en ny rapport om vedvarende energi. De forskellige analyser vil også fremgå af vores store rapport "Miljøets tilstand", som vil blive offentliggjort i 2020.

 

Melanie Sporer

EEA's ekspert i afbødning af konsekvenser af klimaforandringer og energi

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev, nr. 2017/4, den 15. december 2017.

 

 

Temporal coverage

Abonnementer
Tilmeld dig, så du kan modtage vores rapporter (udskrevne og/eller elektroniske) og vores e-nyhedsbrev hvert kvartal.
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100