All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Article
Rapporten "Climate change impact and adaptation in the agricultural sector in Europe" ser på, hvordan klimaændringerne har påvirket landbrugssektoren, og giver en prognose for de kommende år. Det er klart, at de forventede klimaændringer vil påvirke landbruget negativt i mange dele af Europa, især i syd. Rapporten ser på en del af landbrugssektoren, især høstudbytte, husdyr og husdyrprodukter, og fokuserer på behovet for fødevare- og foderproduktion. Den giver også et overblik over de mulige løsninger, som politikker på forskellige forvaltningsniveauer giver for tilpasning til klimaændringerne, nemlig gennem programmer og forskellige tilpasningsforanstaltninger på bedriftsniveau.
Klimaændringerne har allerede haft en negativ virkning på landbrugssektoren i Europa, og det vil fortsætte i fremtiden. Ændringer i temperatur og nedbør samt vejr- og klimaekstremer påvirker allerede høstudbyttet og husdyrproduktiviteten i Europa. Dette kan fø re til, at landbrugsjord, som det på grund af klimaet er vanskeligt at dyrke, opgives i dele af Sydeuropa.
Vejr- og klimaforhold påvirker også tilgængeligheden af vand til kunstvanding, vanding af husdyr, forarbejdning af landbrugsprodukter samt transport- og oplagringsforhold. Fremtidige klimaændringer kan have visse positive virkninger på sektoren på kort sigt på grund af længere vækstsæsoner og bedre vækstbetingelser i dele af Nordeuropa. Men vandmangel, hedebølger, kraftige nedbørsmængder med jorderosion til følge og andre vejr- og klimaekstremer forventes at resultere i et lavere landbrugsudbytte.
Desuden kan en kaskade af virkninger af klimaændringer uden for Europa påvirke produkternes pris, mængde og kvalitet og dermed handelsmønstrene, som igen kan påvirke landbrugsindkomsten i Europa.
Alle økonomiske sektorer har været og vil blive påvirket af klimaændringer. Landbrugsproduktionen er i høj grad afhængig af vejret og klimaforholdene, og det gør den til en af de mest sårbare sektorer. Ændringer i temperatur og nedbør samt ekstreme vejr- og klimaforhold påvirker høstudbyttet og husdyrproduktiviteten, hvilket igen påvirker landbrugsindkomsten og medfører betydelige økonomiske tab i mange europæiske regioner.
Der findes allerede mange muligheder for at implementere en bred vifte af eksisterende foranstaltninger på bedriftsniveau, som har til formål at forbedre forvaltningen af jord og vand, hvilket kan give fordele med henblik på tilpasning, afbødning, miljø og økonomi. Men tilpasningen på bedriftsniveau er i mange tilfælde endnu ikke sket af forskellige årsager, f.eks. manglende ressourcer til investeringer, politiske tilpasningsinitiativer, institutionel kapacitet og adgang til viden om tilpasning.
EU's landbrugssektor er reguleret af EU-politikker, navnlig den fælles landbrugspolitik. EU's tilpasningsstrategi, der blev vedtaget i 2013 og evalueret i 2018, er en vigtig drivkraft for tilpasningen på EU-plan. Både strategien og den fælles landbrugspolitik har givet mulighed for tilpasningsforanstaltninger i landbrugssektoren. I den nye foreslåede fælles landbrugspolitik for 2021-2027 er tilpasningen et klart mål, hvilket betyder, at EU's medlemsstater kan blive nødt til at øge deres finansiering af tilpasningsforanstaltninger i sektoren.
EU's medlemsstater har også udpeget landbrugssektoren som en prioritet i deres nationale tilpasningsstrategier eller nationale tilpasningsplaner. Typiske tilpasningsforanstaltninger på nationalt eller regionalt plan er f.eks. oplysningskampagner, praktiske foranstaltninger til at mindske virkningerne af og risiciene ved ekstreme vejrforhold, strategier for risikodeling samt udvikling og implementering af infrastruktur til kunstvanding og beskyttelse mod oversvømmelser.
EEA leverer relevante oplysninger, som skal støtte udviklingen og gennemførelsen af tilpasningen til klimaændringer i Europa, evalueringen af EU's politikker og udviklingen af langsigtede strategier for tilpasning til klimaændringer og nedbringelse af risikoen for katastrofer. Vi har offentliggjort en række rapporter om tilpasning, herunder vurdering af virkninger af klimaændringer og sårbarheder i Europa, og sektorvurderinger af tilpasning (energi, transport og landbrug).
Agenturet udarbejder også vurderinger af nationale, regionale og bymæssige klimaændringsstrategier og -handlingsplaner. Desuden driver og forvalter EEA også den europæiske klimatilpasningsplatform (Climate-ADAPT) sammen med Europa-Kommissionen.
Blaz Kurnik
EEA-ekspert i klimaændringers virkninger og tilpasning til klimaændringer
Interviewet er offentliggjort i september 2019-udgaven af EEA's nyhedsbrev 03/2019
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/articles/tilpasning-til-klimaaendringerne-er-noglen or scan the QR code.
PDF generated on 15/11 2024 05:36
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre