All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Overalt i verden, fra politiske korridorer til akademiske platforme, tales der om globale kriser — sundhedskrise, økonomisk og finansiel krise, klimakrise og naturkrise. I sidste ende er kriserne symptomer på det samme problem: vores produktion og forbrug er ikke bæredygtige. Covid-19-chokket har kun afsløret svagheden ved systemerne — og alle ulighederne — i vores globale økonomi og samfund.
Ud over at levere pålidelig information om vores miljø og klima arbejder Det Europæiske Miljøagentur (EEA) på at forbedre sine egne miljøpræstationer som organisation. Vi interviewede Melanie Sporer, som koordinerer EEA's indsats på dette område ved hjælp af EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS).
Et år inde i covid-19-krisen fremlægger Europa fortsat politiske pakker rettet for at nå de ambitiøse mål, der er opstillet i Den europæiske grønne pagt. Et Europa, der holder kursen, er forudsætningen for et modstandsdygtigt Europa anno 2050, der bygger på solidaritet og et sundt miljø for alle.
For EU er det en topprioritet at tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne. Hvad får byerne til at træffe vigtige foranstaltninger til at afbøde disse virkninger og gøre bycentrene mere modstandsdygtige og bæredygtige? Ivone Pereira Martins er Miljøagenturets ekspert i bæredygtige byer. Vi satte os ned sammen med hende for at finde ud af, hvad agenturet gør for at fremme dette livsvigtige arbejde.
Luftforurening, støjforurening og konsekvenserne af klimaforandringerne er centrale risici for europæernes almene sundhed og trivsel. Vi har talt med Catherine Ganzleben, leder af gruppen luftforurening, miljø og sundhed, Alberto González, EEA-ekspert i luftkvalitet, og Eulalia Peris, EEA-ekspert i støjforurening, for at høre mere om, hvad EEA gør for at udbrede kendskabet til dette vigtige arbejdsområde.
Vores fælles strategi viser retningen for vores rejse. Den indfører en ny måde at arbejde sammen og skabe viden på — mere fleksibel, mere lydhør, mere proaktiv, mere direkte anvendelig — som passer til de udfordringer, vi vil stå over for, og den viden, vi vil få brug for i de kommende ti år.
Vi ved, at plastikforurening og plastikaffald er et stort miljøproblem. I de senere år er der kommet nye plastikprodukter på markedet, som hævdes at være bedre for miljøet. I en ny briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vurderes disses miljømæssige fordele. For at få mere at vide talte vi med Almut Reichel, som er ekspert i bæredygtig ressourceanvendelse og affald hos EEA.
Covid-19pandemien er et tydeligt eksempel på, hvor skrøbelige vores samfund og økonomier kan være, når vi rammes af et stort chok. Miljøødelæggelse og klimaændringer forventes at gøre sådanne chok hyppigere og mere alvorlige. Med usikkerhed og talrige udfordringer foran os er vores eneste holdbare valg at sikre, at alle de beslutninger, vi træffer i denne kritiske periode, bringer os tættere på vores sociale mål og bæredygtighedsmål.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har for nylig offentliggjort en rapport om de "drivkræfter for forandring", der påvirker udsigterne for Europas miljø og bæredygtighed. Vi interviewede rapportens projektleder, Lorenzo Benini, der arbejder i EEA som ekspert i systemvurdering og bæredygtighed.
Hvordan skaber vi en mere holdbar og modstandsdygtig verden efter coronakrisen? I denne afgørende tid, hvor der træffes vigtige beslutninger om vores fælles fremtid, vil Det Europæiske Miljøagentur samle og konsolidere corona- og miljørelateret viden og gøre sit til, at der føres en kvalificeret debat.
De europæiske lande gennemfører drastiske tiltag for at begrænse virkningen af Covid-19 på europæernes sundhed og økonomien. Sådanne kriser har tendens til at have umiddelbare og alvorlige virkninger på hele befolkninger og økonomien. I betragtning af Coronakrisens potentiale til at påvirke vigtige økonomiske sektorer, forventes den at reducere nogle af de økonomiske aktiviteters indvirkning på miljø og klima. Men store og pludselige chok med ekstremt høje omkostninger for samfundet er ikke den måde, hvorpå Den Europæiske Union har forpligtet sig til at omstille sin økonomi og opnå klimaneutralitet på inden 2050. Den europæiske grønne pagt og den nyligt foreslåede europæiske klimalov kræver i stedet en irreversibel og gradvis reduktion af emissionerne samtidig med, at der sikres en retfærdig overgang, hvor der ydes støtte til de berørte.
Støjforurening er et stigende problem i hele Europa, og ét, hvor mange mennesker måske ikke er opmærksomme på indvirkningen på deres sundhed. Vi mødtes med Det Europæiske Miljøagenturs ekspert i ekstern støj, Eulalia Peris, til en snak om hovedresultaterne i Miljøagenturets rapport om ekstern støj i Europa 2020 ("Environmental noise in Europe — 2020"), som blev offentliggjort tidligere på måneden.
Tidligere i denne måned offentliggjorde Det Europæiske Miljøagentur rapporten "Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020" (SOER 2020). I rapporten blev det konkluderet, at Europa ikke vil nå sine 2030-mål uden presserende handling i løbet af de næste ti år for at imødegå det alarmerende tab af biodiversitet, de tiltagende konsekvenser af klimaændringerne og overforbruget af naturressourcer. Rapporten pegede på en række centrale løsninger, som kan hjælpe Europa tilbage på sporet, så målene nås. Vi har sat os ned sammen med Tobias Lung, EEA's SOER koordinations- og vurderingsekspert, for at drøfte betydningen af SOER 2020.
Året 2019 vil blive husket som et vendepunkt for handling på klima- og miljøområdet i Europa. Millioner af europæere og andre i hele verden demonstrerede og krævede, at de politiske beslutningstagere greb til handling. Evidensbaserede videnskabelige vurderinger, herunder Det Europæiske Miljøagenturs rapport "Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter" (SOER 2020), understregede omfanget af udfordringerne og det akutte behov for at handle. Disse krav om handling er nu ved at blive omsat til en politisk køreplan. Den europæiske grønne pagt, som Europa-Kommissionen har fremlagt, er en lovende start for dette kritiske årti, som vi netop har taget hul på.
Den forgangne sommers hedebølger og ekstreme vejrforhold har slået nye klimarekorder i Europa. Det understreger endnu en gang vigtigheden af, at vi tilpasser os til klimaændringerne. Vi satte os ned sammen med Blaz Kurnik fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der er ekspert i klimaændringers virkninger og tilpasning til klimaændringer, for at drøfte EEA's nye rapport fra tidligere på måneden om, hvordan klimaændringerne påvirker landbruget i Europa.
Ursula von der Leyen, den nyvalgte formand for Europa-Kommissionen, har fastlagt sit teams politiske prioriteter for de kommende fem år. En europæisk grøn aftale om en mere ambitiøs indsats over for klima- og biodiversitetskriserne er det centrale punkt på hendes dagsorden. EU's politikker har længe tacklet miljøforringelser og klimaforandringer — med nogen succes og visse fiaskoer. Støttet af voksende krav om handling fra offentligheden giver denne nye politiske periode — med en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament — en unik mulighed for at opskalere og fremskynde en grøn og fair omstilling af Europa.
Hvordan vil Europas miljø se ud om 25 år? Vil vi nå vores fælles vision om "et godt liv i en ressourcebegrænset verden"? Vil vi være i stand til at begrænse den globale opvarmning og skabe klimaresistente byer, der er omgivet af sund natur? Som valget til Europa-Parlamentet for nylig viste, er det noget, europæerne i stigende grad bekymrer sig om. Europas næste generation opfordrer også til en hurtig indsats. Hvordan vil deres krav om en bæredygtig fremtid påvirke udformningen af Europas miljøpolitikker og socioøkonomiske politikker? I anledning af vores 25-års jubilæum gør vi os nogle tanker om, hvordan Europas miljøviden og -politik har udviklet sig i de seneste 25 år, og hvordan vi, EEA og dets netværk, kan støtte bestræbelserne på at opnå bæredygtighed i de næste 25 år.
Plastaffald er fortsat et kæmpestort og voksende problem. Men hvad gør Den Europæiske Union ved problemet? Ioannis Bakkas, EEA’s ekspert i affaldsforebyggelse, giver et kort overblik over EEA's rapport om forebyggelse af plastaffald i Europa, som blev offentliggjort tidligere på måneden.
Der er brug for en målrettet indsats for at give Europas mest sårbare befolkningsgrupper, herunder fattige, ældre og børn, bedre beskyttelse mod miljøbetingede risici som luft- og støjforurening og ekstreme temperaturer. Aleksandra Kazmierczak, som er ekspert i tilpasning til klimaændringer i Det Europæiske Miljøagentur (EEA), beskriver hovedresultaterne af en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der vurderer sammenhængene mellem social og demografisk ulighed og eksponering for luftforurening, støj og ekstreme temperaturer.
Vores planets miljø og klima står over for hidtil usete udfordringer, som tilsammen truer vores velfærd. Det er dog ikke for sent at gøre en målrettet indsats. Opgaven kan synes uoverskuelig, men vi har endnu mulighed for at vende nogle af de negative tendenser, minimere skaderne ved at tilpasse os, genoprette livsvigtige økosystemer og i langt højere grad beskytte det, vi stadig har. Skal vi opnå langsigtet bæredygtighed, er vi nødt til at betragte miljø, klima, økonomi og samfund som en uadskillelig helhed.
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/articles/all-articles or scan the QR code.
PDF generated on 05/10 2024 05:23
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14