Arealanvendelse

Europa er en mosaik af landskaber, der afspejler det skiftende arealanvendelsesmønster, som det har været udsat for gennem tiderne. Landskabet og miljøet ændres stadig i dag, og arealanvendelsen sætter store og ofte uoprettelige spor. Der er stigende spændinger næsten overalt, efterhånden som samfundets behov for ressourcer og plads overstiger arealets evne til at opfylde disse behov. Det medfører overudnyttelse og stigende forringelse af landskaberne, økosystemerne og miljøet, og der er derfor behov for et langsigtet perspektiv i arealforvaltningen.

EU’s politikker

Det er nødvendigt at planlægge og forvalte arealanvendelsen, hvis den skal kunne forenes bedre med miljøhensyn. Det er en udfordring, som omfatter politikker på forskellige niveauer og i forskellige sektorer. En vigtig prioritet for de politiske beslutningstagere i hele verden er at overvåge arealanvendelsens negative virkning på miljøet og samtidig opretholde produktionen af nødvendige ressourcer.

Planlægningen af arealanvendelsen og beslutningerne vedrørende arealforvaltningen træffes sædvanligvis på lokalt eller regionalt plan. Europa-Kommissionen er imidlertid med til at sikre, at medlemsstaterne tager hensyn til miljøet ved planlægningen af arealanvendelsen, og at de udøver en integreret arealforvaltning.

De europæiske økonomier er afhængige af naturressourcer, herunder råmaterialer og plads (arealressourcer). Køreplanen til et ressourceeffektivt Europa fremstiller spørgsmålet om arealanvendelse og arealforvaltning som afgørende for håndteringen af ikke-bæredygtige tendenser i ressourceudnyttelsen. EU’s politikker for tilpasning til klimaændringerne har direkte betydning for den nuværende og fremtidige arealanvendelsespraksis og for de afhængige økonomiske sektorer. Arealanvendelse er desuden en vigtig faktor på mange andre politiske områder som f.eks. territorial samhørighed, byplanlægning, landbrug, transport og naturbeskyttelse.

EEA's aktiviteter

EEA’s aktiviteter på dette område består hovedsagelig i at vurdere ændringerne i det europæiske landskab og areal. Det gøres ved hjælp af regnskabsværktøjer for areal og økosystemer og via analyser baseret på det geografiske informationssystem (GIS). EEA har desuden fået til opgave at udvikle et miljødatacenter for arealanvendelse som bidrag til det europæiske fælles miljøinformationssystem (SEIS).

EEA’s vigtigste datakilde er Corine Land Cover-datasættet, der blev udarbejdet for 1990, 2000 and 2006. Det er baseret på på det etablerede samarbejde med EEA’s medlemslande og systemet til global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES). Yderligere GMES-datasæt såsom udvalgte tematiske lag med høj opløsning og Urban Atlas er under udarbejdelse som supplement til Corine Land Cover.

I samarbejde med Det Europæiske Temacenter for Geodata og -Analyse (ETC-SIA) er EEA i færd med at udvikle paneuropæiske referencesystemer for arealanalyse: Det europæiske netværkssystem for afstrømningsområder og floder (ECRINS) og areal- og økosystemregnskab (LEAC) er applikationer, der anvendes til tematiske analyser (f.eks. landskabsfragmentering) og relevante indikatorer.

Kommende initiativer

Flere miljøpolitikker og regionalpolitikker, f.eks. EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og EU’s temastrategi for jordbundsbeskyttelse, er afhængige af pålidelige oplysninger om arealanvendelse som informationsgrundlag. Arealovervågningstjenesten GMES indgår i de indledende tiltag fra 2011 til 2013, som omfatter ajourføring og forbedring af overvågningen af arealanvendelsen på kontinentet og en mere detaljeret undersøgelse af lokale arealanvendelsesprocesser. Derudover er PRospective Environmental analysis of Land Use Development in Europe (PRELUDE) blevet udviklet til vurdering af fremtidige tendenser. Det er et interaktivt værktøj, som opstiller fem forskellige scenarier for arealanvendelsen i Europa.