næste
forrige
emner

Om arealanvendelse

Webside Sidst ændret 03/06 2016
Topics:
Arealanvendelsen fører til hidtil usete ændringer i landskaber, økosystemer og miljøet. Byområder og den tilhørende infrastruktur er de hurtigst voksende arealslugere, primært på bekostning af produktiv landbrugsjord. Landbrugslandskaberne ændrer sig i takt med intensiveringen af landbruget, braklægning og skovbrug. Kyst- og bjergområder undergår markante spatielle omlægninger for at imødekomme intensive turist- og fritidsaktiviteter.

Aktiviteter såsom landbrug, skovbrug, transport og boliger kræver jord, og de ændrer jordens naturlige tilstand og funktioner. Mange miljøproblemer bunder i arealanvendelsen - den fører til klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening af vand, jord og luft. Konsekvenserne kan være direkte, f.eks. ødelæggelse af naturlige habitater og landskaber, eller indirekte i form af f.eks. arealbefæstelse og skovrydning, der forstærker risikoen for oversvømmelser. Klimaændringer forårsager bl.a. ørkendannelse, ændringer i arealdække og pludselige oversvømmelser.

Eftersom 75 % af Europas befolkning bor i byerne, er problemstillingerne i forbindelse med byarealanvendelse af største betydning. Forvaltning af landbrugsjorden og dens mange funktioner - fødevareproduktion, naturbeskyttelse, fritid og boliger - er imidlertid lige så vigtig. Den stigende landindvinding til urbanisering finder primært sted på bekostning af landbrugsjorden. I perioden 1990-2000 var 48 % af alle områder, der blev omdannet til kunstig arealanvendelse, agerjord eller permanente afgrøder og 36 % var græsgange eller blandet landbrugsjord. Væksten inden for transport har forstærket landindvindingen til transportinfrastruktur.

Bjergene og højlandet, som udgør Europas vandbeholdere, forlades af de traditionelle brugere som fårehyrder og befolkes i stedet af skiløbere. Skovforvaltningen har været nødt til at tilpasse sig den globale økonomiske efterspørgsel på tømmerproduktion.

Kysterne omdannes til menneskeskabte kunstige områder med en endnu større hastighed. Befolkningerne langs Europas kyster stiger fortsat i størrelse, somme tider endog hurtigere end inde i landet. Turismen fremstår som den største kystaktivitet, særligt i landene sydpå og i lande omkring Østersøen, f.eks. i Polen og Finland. Denne aktivitet har en meget høj geografisk og sæsonbestemt indvirkning - turiststrømmene påvirker hele Europa.

Kysterne urbaniseres med stadig større hastighed. Befolkningstætheden i kystområderne er gennemsnitligt 10 % højere end inde i landet. Omdannelsen af naturområder langs kysterne til kunstige arealer stiger endnu hurtigere end befolkningstætheden. Boliger (i mange områder primært fritidsboliger), tjenesteydelser, rekreativ og transportrelateret infrastruktur er de primære årsager.

Læs mere om tendenserne inden for arealanvendelsen i Europa.

Permalinks

Topics

Topics:
Handlinger