All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Article
Hovedformålet med rapporten var at give et faktuelt overblik over miljøspørgsmål knyttet til søtransportsektoren, og påpege, hvor de største udfordringer og muligheder ligger. EMTER-rapporten er den første europæiske analyse af den maritime sektor, som er en central del af den globale handel, vores økonomi og den daglige opfyldelse af folks behov. Samarbejdet med EMSA og rapporten er et afgørende skridt mod at udfylde huller i vores viden på området.
Søtransporten er af afgørende betydning for Europas økonomi. Samtidig har aktiviteterne i sektoren indvirkning på miljøet, klimaet og EU-borgernes sundhed og trivsel. Skibe afgiver betydelige mængder drivhusgasser, luftforurenende stoffer og undervandsstøj. Andre problemer er spredning af ikke-hjemmehørende arter og vandforurening.
Søtransportsektoren har iværksat tiltag til at mindske sine miljøvirkninger. Men for at opnå bæredygtighed skal der meget mere til, navnlig da sektoren ventes at vokse kraftigt i de kommende årtier.
Vi fornemmede, at der var et stort potentiale i at samarbejde om emnet og forene kræfterne, da EMSA har en enorm ekspertise inden for den maritime sektor, mens vi i EEA er stærke inden for miljø- og klimaanalyse. Personligt føler jeg, at samarbejdet mellem de to agenturer har været glimrende og meget effektivt, da begge agenturer har kunnet bidrage til det fælles mål med vores færdigheder og erfaring, og samarbejdet er blevet rost af centrale interessenter.
Menneskers sundhed og trivsel, og beskyttelse af miljø og klima er centrale mål i Den europæiske grønne pagt. Til støtte for mål er der en række lovgivningsmæssige rammer og initiativer som Handlingsplanen for nulforurening, Fuel EU Maritime og Den integrerede havpolitik.
Samtidig er det vigtigt at opbygge internationale partnerskaber, da sektoren er en integreret del af den globale handel. Alt i alt giver det Europa mulighed for at gå forrest i udviklingen af en bæredygtig og intelligent søtransportsektor.
EEA har en meget omfattende viden og ekspertise inden for havmiljøet. Sidste år offentliggjorde vi Marine messages II, der giver et fuldstændigt overblik over havmiljøets tilstand i Europa, foruden en oversigt over udnyttelsen af Europas have og den samlede virkning, det har på de marine økosystemer. Vi indsamler data om havaffald og analyserer tilstanden af Europas badevand.
Alle disse ressourcer og andre tematiske analyser er tilgængelige via WISE-Marine og EEA's website.
Stéphane Isoard
Gruppeleder — vand og hav
Det Europæiske Miljøagentur
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/articles/faelles-indsats-skal-styrke-vores or scan the QR code.
PDF generated on 05/12 2024 04:55
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre