Artikler
- Bulgarian (bg)
- Czech (cs)
- Danish (da)
- German (de)
- Greek (el)
- English (en)
- Spanish (es)
- Estonian (et)
- Finnish (fi)
- French (fr)
- Hungarian (hu)
- Icelandic (is)
- Italian (it)
- Lithuanian (lt)
- Latvian (lv)
- Maltese (mt)
- Dutch (nl)
- Norwegian (no)
- Polish (pl)
- Portuguese (pt)
- Romanian (ro)
- Slovak (sk)
- Slovenian (sl)
- Swedish (sv)
- Turkish (tr)
Overalt i verden, fra politiske korridorer til akademiske platforme, tales der om globale kriser — sundhedskrise, økonomisk og finansiel krise, klimakrise og naturkrise. I sidste ende er kriserne symptomer på det samme problem: vores produktion og forbrug er ikke bæredygtige. Covid-19-chokket har kun afsløret svagheden ved systemerne — og alle ulighederne — i vores globale økonomi og samfund.
Bedre miljøpræstationer i organisationerne
01/07 2021Ud over at levere pålidelig information om vores miljø og klima arbejder Det Europæiske Miljøagentur (EEA) på at forbedre sine egne miljøpræstationer som organisation. Vi interviewede Melanie Sporer, som koordinerer EEA's indsats på dette område ved hjælp af EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS).
Vi ved, at plastikforurening og plastikaffald er et stort miljøproblem. I de senere år er der kommet nye plastikprodukter på markedet, som hævdes at være bedre for miljøet. I en ny briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vurderes disses miljømæssige fordele. For at få mere at vide talte vi med Almut Reichel, som er ekspert i bæredygtig ressourceanvendelse og affald hos EEA.
Plastaffald er fortsat et kæmpestort og voksende problem. Men hvad gør Den Europæiske Union ved problemet? Ioannis Bakkas, EEA’s ekspert i affaldsforebyggelse, giver et kort overblik over EEA's rapport om forebyggelse af plastaffald i Europa, som blev offentliggjort tidligere på måneden.
For de fleste mennesker er tanken om en cirkulær økonomi stadig et abstrakt eller måske ligefrem fjernt begreb. Selv om "grønnere adfærd" er et emne, der bliver mere og mere populært i hele verden, er mange mennesker stadig ikke klar over de store ændringer, der skal ske i vores måde at leve på for at sikre en bæredygtig fremtid og vores velfærd på lang sigt.
I december sidste år i Paris satte verden sig et ambitiøst mål, nemlig at begrænse den globale gennemsnitstemperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og samtidig begrænse stigningen til 1,5 grader over niveauerne fra før industrialiseringen. På G20-topmødet i starten af denne måned bekendtgjorde Kina og USA formelt deres hensigt om at tilslutte sig Paris-aftalen. Det er et stort skridt i den rigtige retning i de internationale bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og begrænse den globale opvarmning. De reduktionstilsagn, som de underskrivende lande hidtil har givet, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at nå dette ambitiøse mål.
Fremtiden tegner sig lys for vedvarende energikilder, som spiller en større og større rolle i Europas forsøg på at mindske sin afhængighed af fossile brændsler. Vi har talt med Mihai Tomescu, energiekspert i Det Europæiske Miljøagentur, om de kommende muligheder og udfordringer i forbindelse med ren energi.
Fra affaldshåndtering til grøn økonomi
11/04 2016Vores aktuelle ressourceforbrug er ikke bæredygtigt og lægger pres på planeten. Vi er nødt til at lette omlægningen til en cirkulær, grøn økonomi ved gå fra at have affaldspolitikker til at fokusere på økodesign, innovation og investeringer. Forskning kan fremme innovation ikke blot i produktionen, men også i virksomhedsmodeller og finansieringsmekanismer.
Mod global bæredygtighed
22/10 2015I august nåede mere end 190 lande til enighed om De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Og senere i denne måned vil stats- og regeringscheferne i New York vedtage dagsordenen sammen med FN's øvrige målsætninger og mål for bæredygtig udvikling. I modsætning til tidligere målsætninger for bæredygtig udvikling gælder disse for både udviklings- og industrilande, og der fokuseres på en bredere vifte af emner vedrørende bæredygtig udvikling. Mange af de 17 målsætninger for bæredygtig udvikling omfatter elementer med tilknytning til miljøet, ressourceforbruget eller klimaændringerne.
Vores velfærd afhænger af brugen af naturlige ressourcer. Vi udvinder ressourcer og omdanner dem til fødevarer, bygninger, møbler, elektroniske apparater, beklædning osv. Vores udnyttelse af ressourcer overgår dog miljøets evne til at genskabe dem og forsyne os. Hvordan kan vi sikre vores samfunds langsigtede velfærd? Det kan bestemt hjælpe at gøre vores økonomi grøn.
Overgang til en grøn økonomi
13/06 2014Vores livskvalitet, sundhed og jobs afhænger alle af miljøet. Vi forbruger i dag naturens ressourcer på en måde og i et tempo, der gør, at vi risikerer at undergrave vores velfærd og naturens evne til at forsyne os. Vi bliver nødt til at foretage en radikal ændring af den måde, vi producerer, forbruger og lever på. Vi bliver nødt til at gøre økonomien grøn, og overgangen skal starte i dag.
Affald: problem eller ressource?
13/06 2014Affald er ikke blot et miljøproblem, men også et økonomisk tab. I gennemsnit producerer europæere 481 kg husholdningsaffald pr. år. En voksende andel af dette bliver genanvendt eller komposteret, og mindre sendes til deponering. Hvordan kan vi ændre den måde, vi producerer og forbruger, således at vi producerer mindre og mindre affald og samtidigt anvender alt affald som en ressource?
Fra produktion til spild: fødevaresystemet
13/06 2014Vi anvender flere og flere naturressourcer på grund af befolkningstilvækst, livsstilsændringer og voksende, personligt forbrug. For at tackle vores ikke-bæredygtige forbrug er vi nødt til at tackle hele ressourcesystemet, herunder produktionsmetoder, efterspørgselsmønstre og forsyningskæder. Her ser vi nærmere på fødevarer.
Sådan gør vi byer „grønne“
13/06 2014Mere end tre fjerdedele af europæerne bor i byområder. Det som byboere producerer, køber, spiser og kasserer, måden, de bevæger sig omkring, og hvor de bor, har alt sammen en indvirkning på miljøet. Samtidigt påvirker den måde, en by er bygget, også den måde hvorpå dens indbyggere lever. Vi spurgte Roland Zinkernagel fra Malmø i Sverige om konkrete tiltag til at gøre deres by bæredygtig.
Hvad får os til at købe det, vi køber?
13/06 2014Europæere i alle aldre er forbrugere. Det, vi vælger at forbruge og købe, spiller en rolle ved beslutningen om, hvad der skal produceres. Men hvordan vælger vi, hvad vi vil købe? Er det en rationel eller impulsiv beslutning? Vi spurgte Lucia Reisch fra Copenhagen Business School om forbrugeradfærd i Europa.
Grundlæggende om økonomi og miljø
13/06 2014I marts 2014 blev Paris ramt af en episode med forurenende partikler i luften. I flere dage var privat bilkørsel underlagt strenge restriktioner. På den anden side af kloden lancerede en kinesisk virksomhed et nyt produkt: Smogforsikring for indenlandske rejsende, hvis ophold blev ødelagt af dårlig luftkvalitet. Så hvor meget er ren luft egentlig værd? Kan økonomien hjælpe os med at reducere forureningen? Vi ser her nærmere på nogle grundlæggende økonomiske begreber.
Affald i havene
13/06 2014Ca. 70 % af vores planet er dækket af hav, og havaffald findes næsten overalt. Havaffald, især plast, udgør en trussel, ikke blot mod vores haves og kysters sundhed, men også mod vores økonomi og vores lokalsamfund. Det meste havaffald skabes ved landbaserede aktiviteter. Hvordan kan vi standse affaldsstrømmen ud i havene? Det bedste sted at begynde at tackle dette globale, marine problem, er på land.
Europas landbrug: sådan kan vi producere fødevarer, der er ´grønne´, sunde og til at betale.
09/01 2014For at producere fødevarer i tilstrækkelige mængder er Europa afhængigt af intensivt landbrug, og det påvirker miljøet og vores sundhed. Kan Europa finde en mere miljøvenlig måde at producere fødevarer på? Vi stillede dette spørgsmål til Ybele Hoogeveen, der leder en gruppe i Det Europæiske Miljøagentur, som arbejder med ressourceforbrugets påvirkning af miljøet og menneskets velfærd.
Miljø, sundhed og økonomi på én gang
23/12 2013Den europæiske økonomi mærker stadig virkningerne af den økonomiske krise, der begyndte i 2008. Arbejdsløshed og lønnedgange har påvirket millioner. Når nyuddannede ikke kan finde job i en af de rigeste dele af verden, er det så det rigtige tidspunkt at tale om miljø på? Den Europæiske Unions miljøaktionsprogram gør netop dette, men ikke blot det. Det identificerer også miljøet som en integreret og uadskillelig del af vor sundhed og økonomi.
Fra forandringer til omlægning
26/11 2013Vi lever i en verden i konstant forandring. Hvordan styrer vi alle disse løbende forandringer, så vi får global bæredygtighed inden 2050? Hvordan får vi balance mellem økonomi og miljø på kort sigt og på lang sigt? Svaret ligger i, at vi skal styre omlægningsprocessen uden at låse os fast i ikke-bæredygtige systemer.
Permalinks
- Permalink to this version
- b4bf8c87f7e0fc062671e098c542ef97
- Permalink to latest version
- PYJR7VBK1A
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/themes/waste/articles/articles_topic or scan the QR code.
PDF generated on 27/01 2023 14:56
Handlinger
Del med andre