For de fleste mennesker er tanken om en cirkulær økonomi stadig et abstrakt eller måske ligefrem fjernt begreb. Selv om "grønnere adfærd" er et emne, der bliver mere og mere populært i hele verden, er mange mennesker stadig ikke klar over de store ændringer, der skal ske i vores måde at leve på for at sikre en bæredygtig fremtid og vores velfærd på lang sigt.

Læs mere

I december sidste år i Paris satte verden sig et ambitiøst mål, nemlig at begrænse den globale gennemsnitstemperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og samtidig begrænse stigningen til 1,5 grader over niveauerne fra før industrialiseringen. På G20-topmødet i starten af denne måned bekendtgjorde Kina og USA formelt deres hensigt om at tilslutte sig Paris-aftalen. Det er et stort skridt i den rigtige retning i de internationale bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og begrænse den globale opvarmning. De reduktionstilsagn, som de underskrivende lande hidtil har givet, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at nå dette ambitiøse mål.

Læs mere

Fremtiden tegner sig lys for vedvarende energikilder, som spiller en større og større rolle i Europas forsøg på at mindske sin afhængighed af fossile brændsler. Vi har talt med Mihai Tomescu, energiekspert i Det Europæiske Miljøagentur, om de kommende muligheder og udfordringer i forbindelse med ren energi.

Læs mere

Vores aktuelle ressourceforbrug er ikke bæredygtigt og lægger pres på planeten. Vi er nødt til at lette omlægningen til en cirkulær, grøn økonomi ved gå fra at have affaldspolitikker til at fokusere på økodesign, innovation og investeringer. Forskning kan fremme innovation ikke blot i produktionen, men også i virksomhedsmodeller og finansieringsmekanismer.

Læs mere

I august nåede mere end 190 lande til enighed om De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Og senere i denne måned vil stats- og regeringscheferne i New York vedtage dagsordenen sammen med FN's øvrige målsætninger og mål for bæredygtig udvikling. I modsætning til tidligere målsætninger for bæredygtig udvikling gælder disse for både udviklings- og industrilande, og der fokuseres på en bredere vifte af emner vedrørende bæredygtig udvikling. Mange af de 17 målsætninger for bæredygtig udvikling omfatter elementer med tilknytning til miljøet, ressourceforbruget eller klimaændringerne.

Læs mere

Vores velfærd afhænger af brugen af naturlige ressourcer. Vi udvinder ressourcer og omdanner dem til fødevarer, bygninger, møbler, elektroniske apparater, beklædning osv. Vores udnyttelse af ressourcer overgår dog miljøets evne til at genskabe dem og forsyne os. Hvordan kan vi sikre vores samfunds langsigtede velfærd? Det kan bestemt hjælpe at gøre vores økonomi grøn.

Læs mere

Vores livskvalitet, sundhed og jobs afhænger alle af miljøet. Vi forbruger i dag naturens ressourcer på en måde og i et tempo, der gør, at vi risikerer at undergrave vores velfærd og naturens evne til at forsyne os. Vi bliver nødt til at foretage en radikal ændring af den måde, vi producerer, forbruger og lever på. Vi bliver nødt til at gøre økonomien grøn, og overgangen skal starte i dag.

Læs mere

Affald er ikke blot et miljøproblem, men også et økonomisk tab. I gennemsnit producerer europæere 481 kg husholdningsaffald pr. år. En voksende andel af dette bliver genanvendt eller komposteret, og mindre sendes til deponering. Hvordan kan vi ændre den måde, vi producerer og forbruger, således at vi producerer mindre og mindre affald og samtidigt anvender alt affald som en ressource?

Læs mere

Vi anvender flere og flere naturressourcer på grund af befolkningstilvækst, livsstilsændringer og voksende, personligt forbrug. For at tackle vores ikke-bæredygtige forbrug er vi nødt til at tackle hele ressourcesystemet, herunder produktionsmetoder, efterspørgselsmønstre og forsyningskæder. Her ser vi nærmere på fødevarer.

Læs mere

Mere end tre fjerdedele af europæerne bor i byområder. Det som byboere producerer, køber, spiser og kasserer, måden, de bevæger sig omkring, og hvor de bor, har alt sammen en indvirkning på miljøet. Samtidigt påvirker den måde, en by er bygget, også den måde hvorpå dens indbyggere lever. Vi spurgte Roland Zinkernagel fra Malmø i Sverige om konkrete tiltag til at gøre deres by bæredygtig.

Læs mere

Europæere i alle aldre er forbrugere. Det, vi vælger at forbruge og købe, spiller en rolle ved beslutningen om, hvad der skal produceres. Men hvordan vælger vi, hvad vi vil købe? Er det en rationel eller impulsiv beslutning? Vi spurgte Lucia Reisch fra Copenhagen Business School om forbrugeradfærd i Europa.

Læs mere

I marts 2014 blev Paris ramt af en episode med forurenende partikler i luften. I flere dage var privat bilkørsel underlagt strenge restriktioner. På den anden side af kloden lancerede en kinesisk virksomhed et nyt produkt: Smogforsikring for indenlandske rejsende, hvis ophold blev ødelagt af dårlig luftkvalitet. Så hvor meget er ren luft egentlig værd? Kan økonomien hjælpe os med at reducere forureningen? Vi ser her nærmere på nogle grundlæggende økonomiske begreber.

Læs mere

Ca. 70 % af vores planet er dækket af hav, og havaffald findes næsten overalt. Havaffald, især plast, udgør en trussel, ikke blot mod vores haves og kysters sundhed, men også mod vores økonomi og vores lokalsamfund. Det meste havaffald skabes ved landbaserede aktiviteter. Hvordan kan vi standse affaldsstrømmen ud i havene? Det bedste sted at begynde at tackle dette globale, marine problem, er på land.

Læs mere

For at producere fødevarer i tilstrækkelige mængder er Europa afhængigt af intensivt landbrug, og det påvirker miljøet og vores sundhed. Kan Europa finde en mere miljøvenlig måde at producere fødevarer på? Vi stillede dette spørgsmål til Ybele Hoogeveen, der leder en gruppe i Det Europæiske Miljøagentur, som arbejder med ressourceforbrugets påvirkning af miljøet og menneskets velfærd.

Læs mere

Den europæiske økonomi mærker stadig virkningerne af den økonomiske krise, der begyndte i 2008. Arbejdsløshed og lønnedgange har påvirket millioner. Når nyuddannede ikke kan finde job i en af de rigeste dele af verden, er det så det rigtige tidspunkt at tale om miljø på? Den Europæiske Unions miljøaktionsprogram gør netop dette, men ikke blot det. Det identificerer også miljøet som en integreret og uadskillelig del af vor sundhed og økonomi.

Læs mere

Vi lever i en verden i konstant forandring. Hvordan styrer vi alle disse løbende forandringer, så vi får global bæredygtighed inden 2050? Hvordan får vi balance mellem økonomi og miljø på kort sigt og på lang sigt? Svaret ligger i, at vi skal styre omlægningsprocessen uden at låse os fast i ikke-bæredygtige systemer.

Læs mere

Vi behøver fødevarer, og til deres fremstilling behøver vi rent ferskvand. Den stigende efterspørgsel fra menneskets aktiviteter har sammen med klimaændringerne bevirket, at mange regioner, navnlig mod syd, kæmper for at finde tilstrækkeligt ferskvand til at dække behovet. Hvordan kan vi fremover dyrke fødevarer, uden at naturen kommer til at tørste efter rent vand? Det ville helt sikkert hjælpe, hvis landbruget kunne udnytte vandet bedre.

Læs mere

Flere årtier med forholdsvis konstant vækst i Europa har ændret vores livsstil. Vi producerer og forbruger flere varer og tjenesteydelser. Vi rejser mere og lever længere. Men miljøvirkningerne af vores økonomiske aktiviteter derhjemme og i udlandet er blevet større og mere synlige. Miljølovgivning, der gennemføres omhyggeligt, giver konkrete resultater. Men hvis vi ser på, hvad der har ændret sig i de sidste tyve år, kan vi så sige, at vi gør vores bedste?

Læs mere

De fleste vil huske 2011 som et år med finansielt kaos, jordskælv-tsunami-kernekraftkatastrofen i Japan, redningspakkerne i Europa, masseprotesterne i det arabiske forår, Occupy Wall Street-bevægelsen og de spanske Indignados. Kun få ved, at det også var året, hvor videnskaben opdagede mere end 18 000 nye arter, der lever på vores klode. Endnu færre vil kunne nævne én art, der blev erklæret udryddet.

Læs mere

Mange af udviklingslandenes økonomier er centreret om at udnytte de naturlige ressourcer for at løfte befolkningerne ud af fattigdommen. Dette medfører risiko for skade på de naturlige systemer, de er afhængige af. Kortsigtede løsninger undergraver ofte befolkningens velfærd på lang sigt. Kan regeringerne hjælpe markederne til at sætte den “rigtige” pris for tjenester fra naturen og påvirke de økonomiske valg? Lad os se på, hvad vandforbruget i bomuldsproduktion betyder for Burkina Faso.

Læs mere