næste
forrige
emner

Ressourceeffektivitet og affald

Skift sprog
Webside Sidst ændret 17/06 2019
4 min read
De globale miljøproblemer, vi står over for i dag, kan i høj grad tilskrives menneskelig overudnyttelse af naturressourcerne, herunder (fossile) brændstoffer, mineraler, vand, jord og biodiversitet. Det står mere og mere klart, at Europas nuværende model for økonomisk udvikling, som er baseret på et højt ressourceforbrug og stor affaldsproduktion og forurening, ikke er bæredygtig på lang sigt. I dag er Den Europæiske Union (EU) stærkt afhængig af import. Mange ressourcer anvendes kun i en kort periode, eller de tabes i økonomisk henseende, fordi de deponeres eller ”downcycles” (dvs. lider et kvalitetstab i genanvendelsesprocessen).

Indledning

Europas økonomi er afhængig af en kontinuerlig tilførsel af naturressourcer og materialer, herunder vand, afgrøder, tømmer, metaller, mineraler og energibærere, hvoraf en betydelig del importeres. Denne afhængighed kan efterhånden blive en kilde til sårbarhed, da den globale konkurrence om naturressourcerne tiltager.

I de seneste år har begrebet cirkulær økonomi og de tilknyttede politikker omhandlet ressourceforbrug, produktion, forbrug og affald på højt niveau. Begrebet dækker det at lukke materialekredsløb ved at fastholde værdien af produkter, materialer og ressourcer i økonomien så længe som muligt. Det reducerer affaldsproduktionen og anvendelsen af nyt materiale på en effektiv måde og mindsker dermed også de tilknyttede belastninger.

Ressourceanvendelse og affaldsproduktion og -behandling medfører et betydeligt pres på miljøet i forbindelse med udvinding, produktion, anvendelse og bortskaffelse. De miljøpolitiske mål er derfor bl.a. at reducere mængden af materialer, der anvendes i økonomien, forbedre ressourceeffektiviteten, nedbringe affaldsproduktionen og omdanne affald til en ressource. 

Ressourceforbruget i Europa er faldet i løbet af det seneste årti. Det hænger i vid udstrækning sammen med den økonomiske vækst og de strukturelle ændringer i økonomien, som følge af finanskrisen. I dag varierer landenes ressourceanvendelse og -effektivitet meget, og nogle af de tilknyttede belastninger finder sted uden for Europas grænser på grund af den globale handel.

I de seneste år har der været fokus på forsyningssikkerheden af råstoffer af kritisk betydning. Nu er affaldsforebyggelse og -håndtering imidlertid et centralt element i den cirkulære økonomi.

Selv om udviklingen i affaldsproduktionen er forholdsvis stabil og tendensen er, at den afkobles fra den økonomiske udvikling, producerer Europa stadig en stor mængde affald. Samtidig opfattes affald i stigende grad som en værdifuld ressource for den europæiske økonomi. Andelen af affald, der genvindes, er langsomt stigende, mens mængden af affald, der deponeres, er faldende. Der er dog stadig store forskelle mellem resultaterne i de enkelte lande.

Omfattende EU-affaldslovgivning er en vigtig drivkraft for bedre affaldshåndtering.

 

EU's politikker

I det syvende miljøhandlingsprogram udpeges øget ressourceeffektivitet som et af tre hovedmål i forhold til at opfylde 2050-visionen om "et godt liv i en ressourcebegrænset verden":

  • at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital
  • at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi
  • at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici hvad angår sundhed og trivsel.

 

De overordnede mål i det syvende miljøhandlingsprogram understøttes af en række mere specifikke politiske instrumenter. Ressourceeffektivitet, affaldsressourcer og sekundære ressourcer er centrale elementer i politikken for den såkaldte cirkulære økonomi. EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi fastlagde et konkret og ambitiøst handlingsprogram med foranstaltninger, der dækker hele cyklussen.

Der er specifikke politikker, som vedrører de forskellige elementer i paradigmet om den cirkulære økonomi. Hvad angår ressourceeffektivitet, omfatter disse køreplanen til et ressourceeffektivt Europa og køreplanen for omstilling til en lavemissionsøkonomi.

En anden gruppe politikker har til formål at fremme en omstilling fra et lineært ”tag–producer–forbrug–smid væk”-vækstmønster til en cirkulær model baseret på at fastholde udnyttelsen af produkter, komponenter og materialer og bevare deres værdi i økonomien. Som det fremgår af EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi, forudsætter dette ændringer på tværs af forsyningskæderne, bl.a. med hensyn til produktdesign, forretningsmodeller, forbrugsvalg og affaldsforebyggelse og -håndtering.

EU's affaldslovgivning er i den forbindelse en af de vigtigste politiske drivkræfter. EU's centrale affaldsdirektiver blev revideret i 2018. De omfatter affaldsrammedirektivet, direktivet om emballage og emballageaffald, direktivet om deponering af affald, direktivet om batterier og akkumulatorer, direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og direktivet om udrangerede køretøjer.

De reviderede direktiver øger ambitionsniveauet for genanvendelse af kommunalt affald og emballageaffald, og deponering af kommunalt affald skal reduceres yderligere. Mængden af madaffald skal halveres inden 2030, og farligt affald og bioaffald fra husholdninger skal indsamles særskilt. Desuden indføres der med de nye regler en større anvendelse af effektive økonomiske instrumenter som f.eks. ordninger for udvidet producentansvar.

 

EEA's aktiviteter

EEA arbejder løbende på at styrke videnbasen om ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi, herunder affald, og på at opbygge kapacitet og dele erfaringer gennem Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet).

EEA analyserer materialestrømme og affaldsstatistikker og udarbejder relaterede indikatorer og vurderinger. De politiske fremskridt analyseres i tre parallelle rapportserier om affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet/cirkulær økonomi. Det overordnede perspektiv findes i rapporter om cirkulær økonomi samt i bidrag til integrerede vurderinger, såsom EEA's serie Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter (SOER).

Der udarbejdes regelmæssigt detaljerede analyser af udvalgte aspekter af ressourceeffektivitet og politikker for den cirkulære økonomi, hvor der ses nærmere på emner som overvågning, mål, markedsbaserede instrumenter og andre interventionsstrategier.

Interaktion mellem interessenter samt kapacitetsopbygning i forbindelse med disse vurderinger er en vigtig del af arbejdet, herunder regelmæssige Eionet-møder og workshops med nationale referencecentre om affald, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi.

 

Fremtidsudsigter

Det aktuelle arbejde sigter primært mod en forbedring af evidensgrundlaget for ressourceeffektivitet, en cirkulær økonomi og affald. Der vil blive udarbejdet bidrag til SOER-serierne med fokus på tematiske oplysninger (affald og ressourceforbrug) samt systemiske analyser af overgangen til en cirkulær økonomi. 

I de reviderede affaldsdirektiver har EEA fået til opgave at støtte gennemførelsen af affaldslovgivningen i EU's medlemsstater. Hvert 2. år vil EEA gennemgå landenes affaldsforebyggelsesprogrammer og vurdere fremskridtene i forhold til affaldsforebyggelse og en overgang til en cirkulære økonomi.

Med hensyn til affaldshåndtering vil EEA støtte Kommissionen med en vurdering af EU-medlemsstaternes resultater hvad angår nye mål for genanvendelse og deponering af kommunalt affald og genanvendelse af emballageaffald. Det vil give input til en "tidlig varslingsmekanisme".

Permalinks

Geographic coverage

Handlinger