næste
forrige
emner

Bymiljø

Skift sprog
Webside Sidst ændret 07/05 2021
This page was archived on 22/02 2017 with reason: Other (No more updates will be done. Content about the urban environment can now be found under the topic "Sustainability transitions")
Europa er en union bestående af større og mindre byer – ca. 75 % af EU’s befolkning har valgt at bo i byområder. Men urbaniseringens virkninger rækker langt ud over bygrænsen. Europæerne har tillagt sig bylivet som livsstil. De udnytter byernes kultur-, uddannelses- og sundhedsfaciliteter. Byer er drivkraft for Europas økonomi og skaber Europas velstand, men er helt afhængige af ressourcer i de omkringliggende områder til at dække behovet for energi, vand og mad og tage imod affald og forurenende stoffer.

Urbaniseringen i Europa er en løbende proces, både hvad angår udvidelsen af byarealet og den stigende befolkningsandel i byen. Byvækst antager mange former rundt om i Europa, men skellet mellem by og land er på vej til at blive udvisket. I dag vokser de bynære områder langt hurtigere end de traditionelle bykerner. Projektet relationer mellem arealudnyttelse i bynære områder (PLUREL) blev oprettet for at udforme nye strategier og planlægnings- og prognoseværktøjer. Sådanne værktøjer er der brug for til at opnå et bæredygtigt forhold mellem byareal og landbrugsareal.

Miljøudfordringer og urbaniseringsmuligheder hænger nøje sammen. Mange storbyer kæmper med sociale, økonomiske og miljømæssige problemer som følge af over- eller underbefolkning, social ulighed, forurening og trafik. På den anden side giver tætheden af mennesker, erhvervsvirksomheder og tjenester mulighed for at opbygge et mere ressourceeffektivt Europa. Befolkningstætheden i byerne betyder i sig selv kortere afstand til arbejde og faciliteter og bedre mulighed for befordring til fods, på cykel eller med offentlig transport. Desuden er boligkomplekser varmebesparende og optager mindre areal per person. Byboere bruger derfor i gennemsnit mindre energi og optager mindre areal pr. person end folk, der bor på landet.

At opnå ligevægt mellem befolkningstæthed og kompakthed på den ene side og livskvalitet i et sundt bymiljø på den anden side er den store udfordring for Europas byområder.

EU’s politikker

Byer har betydning for Europa som helhed. Europas politik skal sætte større og mindre byer i stand til at forvalte deres areal bæredygtigt. Bæredygtige byer bliver en hjørnesten i et ressourceeffektivt Europa – et vigtigt mål for Europa 2020-strategien.

Integration af Europa- og lokalpolitik og nye styringsformer er vejen til at få det bedste ud af urbaniseringen. Tiltag fra Europa-Kommissionen som prisen Europas miljøhovedstad og borgmesteraftalen markerer denne nye politiske kurs, hvor byerne frivilligt samarbejder med EU. Disse tiltag gennemfører temastrategien for bymiljøet og supplerer de EU-politikker, der er rettet mod byerne, enten direkte, som direktiverne om luftkvalitet, ekstern støj og byspildevand, eller indirekte, som direktivet om oversvømmelser. 

Disse politikker danner EU’s såkaldte “dagsorden for byerne”, der også omfatter EU’s bypolitikker på andre områder, f.eks. Leipzig-charteret om bæredygtige europæiske byer, samhørighedspolitikkens bymæssige dimension og handlingsplan for bytrafikken.

EEA's aktiviteter

EEA vurderer jævnligt bymiljøet i Europa – udviklingen i arealinddragelse, forbrug og miljøkvalitet – i miljøvurderingsrapporten tematisk vurdering af bymiljøet for 2010. EEA tilstræber at sætte bymiljøet i en bredere sammenhæng med livskvalitet i Europas byer, der er knyttet til den socioøkonomiske og kulturelle dimension.

EEA udarbejder eller fører Europadækkende datasæt som Urban Atlas, AirBase og Noise Observation and Information Service for Europe (NOISE). Disse data bliver sammen med bydatasæt fra andre europæiske organisationer lagt ind på web-platformen integreret byovervågning i Europa (IUME), hvor EEA arbejder på at forbedre datagrundlaget for byerne i samarbejde med andre europæiske aktører.

Kommende initiativer

EEA’s vurderinger har hidtil omfattet enkelte bykomponenter som byernes arealudnyttelse eller luftkvalitet, men er nu ved at blive et mere omfattende koncept – bymæssig metabolisme. Konceptet gør det muligt at beskrive funktionerne i byområderne og vurdere miljøvirkningerne af bymønstre og den løbende urbanisering. Sådanne vurderinger er centrale for politiske beslutningstagere, der sigter mod høj udnyttelse af byområders potentielle ressourceeffektivitet i Europa.

Permalinks

Geographic coverage

Handlinger