næste
forrige
emner

Nyheder

Fremtiden uvis for Europas havområder uden en hurtig, sammenhængende indsats

Skift sprog
Nyheder Udgivet 01/07 2020 Sidst ændret 24/07 2020
4 min read
Photo: © Cristian Umili, REDISCOVER Nature/EEA
Med stigende trusler fra overudnyttelse af havenes ressourcer, forurening og klimaforandringer er der behov for akutte tiltag for at genoprette Europas havområder. Ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport om Europas marine økosystemer, som offentliggøres i dag, er tiden ved at rinde ud for at vende årtiers forsømmelse og misbrug.

Vores have og marine økosystemer lider som følge af mange års alvorlig overudnyttelse og forsømmelse. 

Hans Bruyninckx, EEA's administrerende direktør,

Den nuværende tilstand i Europas havområder er generelt dårlig ifølge EEA's rapport "Marine messages II". (LINK). Det er dårligt nyt for os mennesker, da det påvirker vores livskvalitet, eksistensgrundlag og økonomier. Havenes tilstand er afgørende såvel for deres evne til at levere blandt andet ilt, mad, et beboeligt klima og visse råstoffer, som for vores rekreation, fritid og sundhed.

Vi ser nu konsekvenserne af den historiske og nuværende udnyttelse af havene — fra Østersøen til Middelhavet — og hvilke ændringer den medfører i sammensætningen af marine arter og levesteder og i havenes overordnede fysiske og kemiske opbygning. Hertil kommer klimaændringerne, som forværrer indvirkningen af de øvrige trusler. Ifølge EEA-rapporten går den samlede virkning af disse ændringer i øjeblikket i en retning, der kan forårsage uoprettelige skader på de marine økosystemer. Der er dog i følge rapporten også tegn på genopretning af økosystemer i nogle områder, hvor der — ofte gennem årtier — er gjort en indsats for at reducere visse konsekvenser af f.eks. forurenende stoffer, eutrofiering og overfiskning.

"Vores have og marine økosystemer lider som følge af mange års alvorlig overudnyttelse og forsømmelse. Vi når måske snart til et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, men som vores rapport bekræfter, har vi stadig en chance for at genoprette vores marine økosystemer, hvis vi handler beslutsomt og konsekvent og skaber en bæredygtig balance mellem den måde, vi bruger havene på, og vores indvirkning på havmiljøet. I den forbindelse bringer EU's nye Biodiversitetsstrategi frem til 2030 og andre elementer i Den europæiske grønne aftale fornyet håb om, at en hurtig og sammenhængende beskyttelses- og genoprettelsesindsats er undervejs," udtalte EEA's administrerende direktør, Hans Bruyninckx.

Det er usandsynligt, at EU-medlemsstaterne når målet om en "god miljøtilstand" i alle deres farvande i 2020, som fastsat i EU's havstrategirammedirektiv, som er den primære EU-lovgivning om beskyttelse af havmiljøet. Der er dog set betydelige fremskridt og resultater, siden direktivet blev vedtaget. Disse konklusioner afspejles i Europa-Kommissionens egen rapport, der gennemgår den aktuelle status for gennemførelsen af dette direktiv, som også offentliggøres i dag. EEA's rapport indgår i Kommissionens gennemgang og foreslår løsninger, der kan hjælpe EU med at nå målet i lovgivningen om rene, sunde og produktive have, hovedsagelig gennem økosystembaseret forvaltning.

Alle de data, som EU-medlemsstaterne har indberettet til Kommissionen, offentliggøres for første gang på et særligt websted, WISE-Marine, sammen med dataprodukter og visualiseringsværktøjer, der giver et overblik over havmiljøets tilstand i EU.

Andre vigtige resultater:

  • EU's havøkonomi vokser fortsat, og konkurrencen om marine ressourcer som f.eks. fisk, fossile brændstoffer, mineraler eller produktion af og plads til vedvarende energi forventes at stige. Dette vil lægge ekstra pres på allerede overudnyttede marine økosystemer. For at undgå dette skal væksten i denne sektor afkobles fra nedbrydningen og udtømningen af det marine økosystem og holdes inden for grænserne for den bæredygtige anvendelse heraf.
  • På trods af EU's og de globale forpligtelser er tabet af biodiversitet i Europas have ikke standset. Et stort antal vurderingen af de marine arter og levesteder viser fortsat en "ugunstig bevaringsstatus". Undersøgelser viser, hvilken udfordrende situation arter som havfugle, havpattedyr (sæler og hvaler) og fiskebestande, som f.eks. torsk, befinder sig i.
  • Forvaltningsforanstaltninger rettet mod enkelte marine arter og levesteder har ført til forbedringer i deres tilstand i nogle af EU's havregioner, men denne fragmenterede succes opvejer ikke de samlede virkninger af det omfattende pres fra menneskelige aktiviteter på alle Europas have.
  • På de steder, hvor der er indgået regionalt samarbejde, og det er implementeret konsekvent, er de negative tendenser i visse former for pres begyndt at vende, f.eks. niveauerne af næringsstoffer og forurenende stoffer eller indførelsen af ikkehjemmehørende arter.
  • Samspillet mellem land og hav samt betydningen af kystområder er vigtige aspekter, når der udarbejdes foranstaltninger til at mindske presset på havmiljøet.
  • Ændringer i havtemperaturen og iltindholdet samt forsuring af havene viser, at der sker negative systemiske forandringer i EU's havregioner, som yderligere reducerer de marine økosystemers modstandsdygtighed, herunder modstandsdygtigheden over for klimaændringer.Gennemførelse af tidligere politikker i EU og på regionalt plan er med til at indkredse de erfaringer, der kan drages med henblik på at genoprette de marine økosystemer, og disse bør anvendes, når der udarbejdes tiltag og løsninger til at opnå rene, sunde og produktive have.
  • Med politisk beslutsomhed, yderligere ressourcer og øget koordinering blandt interessenter og politisk integration kan Europa bevæge sig i retning af en "god tilstand" for sine have inden for rammerne af EU's eksisterende politiske rammer inden 2030. For at nå dette mål skal presset på de marine økosystemer reduceres. Med sin ambition om at beskytte 30 % af Europas have og bringe 10 % under "streng beskyttelse" giver EU's nye biodiversitetsstrategi frem til 2030 nyt incitament til at mindske dette pres.
  • At skabe en god tilstand i Europas have bidrager til den bæredygtige blå økonomi og de maritime fysiske planlægningsmål som afspejlet i Den europæiske grønne aftale.

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage