næste
forrige
emner
Vand til landbruget

Vand til landbruget

13/12 2012

Vi behøver fødevarer, og til deres fremstilling behøver vi rent ferskvand. Den stigende efterspørgsel fra menneskets aktiviteter har sammen med klimaændringerne bevirket, at mange regioner, navnlig mod syd, kæmper for at finde tilstrækkeligt ferskvand til at dække behovet. Hvordan kan vi fremover dyrke fødevarer, uden at naturen kommer til at tørste efter rent vand? Det ville helt sikkert hjælpe, hvis landbruget kunne udnytte vandet bedre.

Læs mere

At leve i et forbrugersamfund

Flere årtier med forholdsvis konstant vækst i Europa har ændret vores livsstil. Vi producerer og forbruger flere varer og tjenesteydelser. Vi rejser mere og lever længere. Men miljøvirkningerne af vores økonomiske aktiviteter derhjemme og i udlandet er blevet større og mere synlige. Miljølovgivning, der gennemføres omhyggeligt, giver konkrete resultater. Men hvis vi ser på, hvad der har ændret sig i de sidste tyve år, kan vi så sige, at vi gør vores bedste?

Læs mere

Omstilling til en grøn økonomi

De fleste vil huske 2011 som et år med finansielt kaos, jordskælv-tsunami-kernekraftkatastrofen i Japan, redningspakkerne i Europa, masseprotesterne i det arabiske forår, Occupy Wall Street-bevægelsen og de spanske Indignados. Kun få ved, at det også var året, hvor videnskaben opdagede mere end 18 000 nye arter, der lever på vores klode. Endnu færre vil kunne nævne én art, der blev erklæret udryddet.

Læs mere

At få sat prisen “rigtigt”?

Mange af udviklingslandenes økonomier er centreret om at udnytte de naturlige ressourcer for at løfte befolkningerne ud af fattigdommen. Dette medfører risiko for skade på de naturlige systemer, de er afhængige af. Kortsigtede løsninger undergraver ofte befolkningens velfærd på lang sigt. Kan regeringerne hjælpe markederne til at sætte den “rigtige” pris for tjenester fra naturen og påvirke de økonomiske valg? Lad os se på, hvad vandforbruget i bomuldsproduktion betyder for Burkina Faso.

Læs mere

Fra mine til affald, og videre

Næsten alt hvad vi forbruger og producerer, påvirker vores miljø. Når vi til daglig vil købe bestemte varer eller tjenesteydelser, tænker vi ofte ikke på deres “fodaftryk” på miljøet. Deres salgspris afspejler næsten aldrig deres egentlige omkostninger. Men vi kan gøre meget for at gøre vores forbrug og produktion grønnere.

Læs mere

“En god ide forretningsmæssigt”?

Både små og multinationale virksomheder er på udkig efter måder at fastholde eller øge deres markedsandel på. I tider med hård global konkurrence er en målsætning om bæredygtighed meget andet end at give virksomheden et grønt image og begrænse produktionsomkostningerne. Det kan måske også betyde nye forretningsområder.

Læs mere

Fødevarespild

Fødevarespild

04/06 2012

Omkring en tredejedel af verdens fødevareproduktion går tabt eller til spilde. Når mere end en milliard mennesker i verden går sultne i seng, må man spørge, hvad der kan gøres. Spild af fødevarer er ikke bare en spildt chance for at skaffe mad til de sultne. Det er også et væsentligt spild af andre ressourcer som jordareal, vand, energi – og arbejdskraft.

Læs mere

Affald i Grønland

Vi producerer affald alle vegne hvor vi lever, hvad enten det er i tætbefolkede byer eller afsides bygder. Madrester, elektronisk affald, batterier, papir, plastikflasker, tøj, gamle møbler – alt sammen skal skaffes af vejen. Noget af det bliver til sidst genbrugt eller genvundet; andet afbrændes for at skaffe energi eller deponeres på lossepladser. Ingen enkelt metode til affaldsbehandling er brugbar overalt. Hvordan vi går frem, må afhænge af de lokale omstændigheder. Affald begynder altid som et lokalt problem. For det tyndtbefolkede Grønland med lange afstande mellem bygderne og uden vejinfrastruktur vil vi se på, hvordan selvstyret har valgt at håndtere affaldsproblemerne.

Læs mere

Et europæisk syn på bæredygtighed

Med en række lovgivningsinitiativer kan EU’s politikere sigte mod at gøre Europa mere “ressourceeffektivt”. Med hvordan finder Europa ligevægten mellem økonomi og natur? Hvad betyder bæredygtighed for EU og udviklingslandene i sammenhæng med Rio+20-konferencen? Her er ét bud på svarene på disse spørgsmål.

Læs mere

Ikke-bæredygtigt forbrug

Hovedbudskab: En væsentlig årsag til, at forbrug medfører miljøforringelser og overudnyttelse af ressourcer, er, at samfundets omkostninger ved miljø- og ressourceforringelser ikke fuldt ud afspejler sig i priserne på varer og tjenesteydelser. Mange varer er billige, selv om de er skadelige for miljøet, økosystemerne og menneskers sundhed. (SOER 2010)

Læs mere

Deling af naturens rigdomme

Af de 8,2 milliarder tons materialer, der blev forbrugt i EU-27 i 2007, udgjorde mineraler 52 %, fossile brændsler 23 %, biomasse 21 % og metaller 4 %. (SOER 2010)

Læs mere

At leve i en sammenhængende verden

»… 500 millioner europæeres ambitioner og livsstil vejer i sig selv lidt for tungt. Rent bortset fra det legitime ønske, mange andre milliarder mennesker på planeten har om at dele denne livsstil. ... Vi bliver nødt til at ændre de europæiske forbrugeres adfærd. Vi må arbejde med folks bevidsthed og påvirke deres vaner.« Janez Potočnik, EU’s miljøkommissær (marts 2010)

Læs mere

Komplekse udfordringer i en sammenhængende verden

Den ene hovedkonklusion i EEA’s flagskibsrapport, »Tilstand og fremtidsudsigter 2010«, ser indlysende ud: »Miljøproblemer er komplekse og kan ikke betragtes isoleret.«

Læs mere

Ikke i min baghave — Internationale overførsler af affald og miljøet

Affald uden grænser: Zhang Guofu, 35, tjener 700 EUR om måneden, en meget høj løn i provinsen i Kina, ved at gennemgå affald, der omfatter indkøbsposer fra en britisk supermarkedskæde og engelsksprogede dvd'er. Sandheden er, at affald, der lægges i en skraldespand i London, let kan dukke op 8 000 km væk på en genbrugsfabrik i Perleflodsdeltaet i Kina.

Læs mere

Permalinks

Handlinger