næste
forrige
emner

Nyheder

Kampen mod forurening og klimaændringer i Europa vil gavne sundhed og trivsel — navnlig i udsatte befolkningsgrupper

Skift sprog
Nyheder Udgivet 08/09 2020 Sidst ændret 09/09 2020
5 min read
Photo: © Chanan Greenblatt on Unsplash
Luft- og støjforurening, klimaændringer, såsom hedebølger, og eksponering for farlige kemikalier indvirker negativt på folkesundheden i Europa. Dårlige miljømæssige vilkår er en medvirkende årsag til 13 % af alle dødsfald, fremgår det af en tilbundsgående sundheds- og miljøvurdering, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) i dag har udsendt.

Nok kan vi se forbedringer i Europas miljø og et klart fokus i Den grønne pagt på en bæredygtig fremtid, men rapporten viser, at der skal en stærk indsats til for at beskytte de mest udsatte i vores samfund. For fattigdom går ofte hånd i hånd med ringe miljøvilkår og dårligt helbred. Disse sammenhænge må nødvendigvis indgå i en integreret tilgang til et mere rummeligt og bæredygtigt Europa

Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur.

Øget sundhed og trivsel for Europas borgere er vigtigere end nogensinde, i en tid hvor alt er sat ind på at bekæmpe covid-19 pandemien. Pandemien er en klar påmindelse om de komplekse sammenhænge mellem miljøet, vores sociale systemer og vores helbred.

En stor del af sygdomsbelastningen i Europa menes stadig at skyldes menneskeskabt miljøforurening. Det fremgår af EEA's rapport "Sundt miljø, sunde liv: Sådan påvirker miljøet sundhed og trivsel i Europa." Rapporten, der i vidt omfang bygger på data fra Verdenssundhedsorganisationen WHO om årsagerne til sygdom og død, sætter fokus på, hvordan Europas miljøkvalitet spiller en afgørende rolle for vores sundhed og trivsel. Den viser, hvordan social forarmelse, usund livsførelse og demografiske forandringer i Europa indvirker på den miljøbetingede sundhed — og at de mest udsatte befolkningsgrupper er hårdest ramt.

"Der er klar sammenhæng mellem miljøets tilstand og folkesundheden. Vi må alle indse, at hvis vi tager hånd om vores planet, er det ikke kun økosystemerne, vi skåner, men også menneskeliv, især i de mest udsatte befolkningsgrupper. Denne tilgang er EU parat til at sætte alt ind på, og med den nye biodiversitetsstrategi, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og andre fremtidige initiativer er vi godt på vej til at opbygge et Europa, der er mere modstandsdygtigt — et sundere Europa til gavn for alle," udtalte Virginijus Sinkevičius, kommissær  for miljø, hav og fiskeri.

"Covid-19 har været endnu et wake-up call, der har skærpet vores bevidsthed om sammenhængen mellem vores økosystemer og vores helbred. Covid-19 har gjort det klart, at måden vi lever, forbruger og producerer på, skader klimaet og har negative følger for vores helbred. Med tiltag som jord-til-bord strategien for bæredygtig og sund mad og den fremtidige kræfthandlingsplan for Europa har vi engageret os dybt i at beskytte ikke bare borgernes, men også planetens helbred", udtalte Stella Kyriakides,  kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed.

"Nok kan vi se forbedringer i Europas miljø og et klart fokus i Den grønne pagt på en bæredygtig fremtid, men rapporten viser, at der skal en stærk indsats til for at beskytte de mest udsatte i vores samfund. For fattigdom går ofte hånd i hånd med ringe miljøvilkår og dårligt helbred. Disse sammenhænge må nødvendigvis indgå i en integreret tilgang til et mere rummeligt og bæredygtigt Europa", udtalte Hans Bruyninckx,  administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur.

Hovedkonklusioner

  • Luftforurening er stadig den største miljøbetingede sundhedstrussel i Europa og er hvert år skyld i over 400 000 tidlige dødsfald. På andenpladsen kommer støjforurening, der er medvirkende til12 000 tidlige dødsfald, efterfulgt af følgerne af klimaændringer, navnlig hedebølger.
  • Belastningen fra forurening og klimaændringer varierer i Europa, med klare forskelle mellem landene i øst og vest. Den højeste nationale andel af miljøbetingede dødsfald (27 %) findes i Bosnien-Hercegovina, den laveste i Island og Norge (9 %).
  • Socialt dårligt stillede lokalsamfund kæmper typisk med en tredobbelt byrde: fattigdom, dårlig miljøkvalitet og dårligt helbred. Fattige lokalsamfund er ofte udsat for et højere niveau af forurening og støj og høje temperaturer, og eksisterende sundhedsproblemer øger sårbarheden over for miljøbetingede sundhedsfarer. Der er brug for målrettede foranstaltninger til at forbedre miljøvilkårene for de mest udsatte befolkningsgrupper i Europa.
  • Mennesker er konstant udsat for en række forskellige risici, bl.a. luft-, vand- og støjforurening, samt kemikalier, som hver for sig og tilsammen kan have sundhedsmæssige konsekvenser. Europæiske storbyer er særligt udsatte for denne kombination af trusler, og samtidig er der er dårligere adgang til grønne og blå arealer.
  • Der forskes løbende i sammenhængene mellem covid-19 pandemien og miljømæssige aspekter. Virusset bag covid-19 menes at være sprunget fra dyr til menneske som en uventet følge af det pres, vi lægger på de naturlige systemer gennem vores stigende forbrug. De nuværende resultater tyder på, at covid-19 i lokalsamfund med luftforurening og fattigdom kan medføre højere dødelighed. Den foreløbige konklusion af rapporten er, at det er nødvendigt med mere forskning til at belyse disse vekselvirkninger.

Bedre integration af politikker og flere grønne og blå arealer er en afgørende del af løsningen

Rapporten understreger, at en integreret tilgang til miljø- og sundhedspolitik er nødvendig, hvis man vil tackle miljørisici, beskytte de mest udsatte befolkningsgrupper og fuldt ud realisere naturens sundheds- og trivselsfremmende potentiale.

En sund natur er vejen til bedre folkesundhed, idet naturen medvirker til at nedbringe sygdomsudbrud og skabe øget sundhed og trivsel. Grønne løsninger giver tredobbelt gevinst: for sundheden, samfundet og miljøet. Grønne og blå arealer af høj kvalitet i byområder fremmer sundhed og trivsel ved at give plads til fysisk aktivitet, rekreation og social integration. Dette har store fordele for fattige lokalsamfund. Grønne og blå arealer køler byerne under hedebølger, mindsker oversvømmelser, nedsætter støjforureningen og fremmer bymæssig biodiversitet. Under covid-19 pandemien har mange iagttagere bemærket, at folk sætter større pris på den øgede psykiske sundhed og trivsel forbundet med at have adgang til grønne og blå arealer, navnlig i byområder.

Den europæiske grønne pagt repræsenterer et afgørende skift i den europæiske politiske dagsorden ved at opstille en bæredygtig og rummelig strategi for bedre sundhed og livskvalitet, naturpleje og medmenneskelig omsorg.

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage