næste
forrige
emner

Article

Europas miljø: betydningen af data og viden

Skift sprog
Article Udgivet 11/04 2018 Sidst ændret 11/05 2021
Photo: © Amsterdam, tilpasset efter Copernicus-data (2017). © for billedet: ESA. CC BY-SA 3.0 IGO
Europa indsamler en stigende mængde data, der giver os bedre indsigt i miljøet. Jordobservationsdata fra EU's Copernicus-program giver nye udfordringer og nye muligheder for at forbedre vores viden om miljøet. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) kombinerer ajourførte Copernicus-data med vores eksisterende videnbase for at give beslutningstagerne og borgerne overalt i Europa mulighed for at træffe foranstaltninger til at tackle lokale, nationale og globale udfordringer.

Siden vedtagelsen af den første miljølovgivning i Europa i 1970'erne har offentlige myndigheder overvåget og registreret en række elementer for at få indsigt i miljøproblemer og -tendenser. Undertiden har grupper af borgere, såsom ornitologer, endda indsamlet data til støtte for naturbeskyttelse. EU-lovgivningen anvender ofte særlige parametre for at måle fremskridtene mod de mål, der er fastsat i lovgivningen. I dag overvåger og indberetter europæiske lande en betydelig mængde sammenlignelige data, som spænder fra udledning af drivhusgasser i atmosfæren til kommuners genvindingsandel.

Vi har gradvis fået større kendskab til og indsigt i miljøproblemer samtidig med det voksende antal datastrømme vedrørende særlige problemer. Efterhånden som vores viden er øget, er også vores bevidsthed om og forståelse for, hvor stærke koblingerne er mellem de tematiske og de sektorielle observationerne. Europæiske politikker har som konsekvens udviklet sig fra problemspecifik lovgivning til bredere helhedsorienterede politiske pakker.

Det Europæiske Miljøagentur arbejder på nuværende tidspunkt − hovedsagelig gennem sit Eionet-netværk − med mere end 100 forskellige datastrømme, der inddrager op til flere hundrede institutionelle partnere i 39 lande. Disse meget sammenlignelige og sammenhængende datasæt har været med til at give os indsigt i nøgleproblemer med betydning for Europas tilstand.  

At forstå det kendte og det ukendte

Disse observationer og datastrømme er fortsat i et vist omfang fragmenterede på tværs af emne, tid og rum trods vores således væsentligt større viden. I næsten alle de vurderinger, vi har offentliggjort i de seneste år – herunder vores seneste rapport om miljøets tilstand (SOER 2015) – understreges den komplekse og globale karakter af de vigtigste miljøproblemer og deres indbyrdes sammenhæng. Det er umuligt at forstå luftforureningen uden at tage i betragtning, hvad der sker på land og i havene. Tilsvarende begrænsninger gør sig gældende, når vi fokuserer på et område.

Tusindvis af overvågningsstationer i hele Europa indsamler f.eks. luftprøver med en given hyppighed, og analyserer og rapporterer koncentrationer af vigtige luftforurenende stoffer. Denne datastrøm er et stort skridt hen imod bedre indsigt i kvaliteten af den luft, vi indånder. Alligevel er der tale om tidsspecifikke aflæsninger, som kun er fuldt relevante inden for nogle meter fra målestationen.

I områderne mellem overvågningsstationer har luftkvaliteten indtil for nylig været relativt ukendt. Dette ændres gennem satellitobservationer og stadig nøjagtigere computermodeller af big data – hvilket ikke kun gælder overvågningen af luftkvaliteten.

Kombination af satellit- og in situ-data: Copernicus

Den Europæiske Union har investeret i jordobservation gennem sit Copernicus-program, som ikke kun omfatter højopløsnings-satellitbilleder, men også in situ-observationer, f.eks. indsamlet fra sensorer på jorden og nede i jorden, vejrballoner og -bøjer samt dybhavssensorer. Copernicus-satellitter kan overvåge og transmittere et bredt spektrum af jordobservationsdata lige fra atmosfærens kemiske sammensætning til ændringer i plantedækket i vækstsæsonen. Alle Copernicus-data- og -informationsprodukter er gratis tilgængelige online.

Copernicus er organiseret omkring seks tjenester: atmosfæren, havmiljøet, arealanvendelse, klimaforandringer, beredskab og sikkerhed. Europa-Kommissionen har ansvar for den overordnede koordinering, mens gennemførelsen af de enkelte kernetjenester involverer alle de vigtigste jordobservationsaktører i Europa. Siden 2012 har Det Europæiske Miljøagentur koordineret arealovervågningstjenestens paneuropæiske og lokale komponenter til støtte for anvendelser på forskellige områder såsom fysisk planlægning, skovforvaltning, vandforvaltning, naturbeskyttelse og landbrug. EEA koordinerer desuden Copernicus' in situ-komponent på tværs af alle de centrale tjenester.

Der er et enormt potentiale for, hvad vi kollektivt er i stand til at opnå med disse data. Ved at kombinere stadig flere datasæt kan vi få bedre indsigt i, hvad der sker hvor og hvorfor, hvem der berøres af det og hvordan. Tænk hvad det vil sige at kunne overvåge ændringer i vandmængden på arealer i hele Europa med en opløsning på 10 gange 10 meter, eller hvordan afgrøderne vil blive påvirket på kort sigt og med indregning af klimaændringernes langtidsvirkninger. Vores luftkvalitetsindeks med helt opdaterede data vil yderligere kunne udvikles, så det omfatter nøjagtige fremskrivninger af luftkvaliteten, hvor ændringerne i vind- og andre vejrmønstre er indregnet.

Big data: udfordringer og muligheder

Big data – der består af store datastrømme af detaljerede rum- og tidsspecifikke målinger samt crowdsourcede data – kan absolut indebære nye udfordringer med hensyn til IT-infrastruktur og behandlingskapacitet for dem, der håndterer dataene. Dertil kommer, at øgede datamængder ikke automatisk fører til bedre indsigt i miljøet eller i de indbyrdes sammenhænge mellem miljøproblemerne. At håndtere big data kræver lige så stor investering i analysekapacitet som i IT-infrastruktur.

I Det Europæiske Miljøagentur er vi både bidragyder til og kernebruger af Copernicus-tjenester og integrerer output derfra i vores vurderinger og videnbase. Vi er da også allerede begyndt at udbygge vores vurderingskapacitet, herunder  investering i cloud-baserede IT-tjenester og partnerskaber, med henblik på at kunne håndtere big data. Vores mål er at dele denne mere detaljerede, præcise og rettidige viden med myndigheder og borgere overalt i Europa og medvirke til at forbedre europæernes sundhed og Europas miljø.

 Hans Bruyninckx

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør for EEA

Lederartikel offentliggjort på engelsk i EEA's nyhedsbrev, nr. 2018/1, den 15. marts 2018

Yderligere oplysninger om satellitbilledet af Amsterdam findes her på Den Europæiske Rumorganisations websted.

 

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage

tags

Handlinger