Artikler
- Bulgarian (bg)
- Czech (cs)
- Danish (da)
- German (de)
- Greek (el)
- English (en)
- Spanish (es)
- Estonian (et)
- Finnish (fi)
- French (fr)
- Hungarian (hu)
- Icelandic (is)
- Italian (it)
- Lithuanian (lt)
- Latvian (lv)
- Maltese (mt)
- Dutch (nl)
- Norwegian (no)
- Polish (pl)
- Portuguese (pt)
- Romanian (ro)
- Slovak (sk)
- Slovenian (sl)
- Swedish (sv)
- Turkish (tr)
De europæiske lande gennemfører drastiske tiltag for at begrænse virkningen af Covid-19 på europæernes sundhed og økonomien. Sådanne kriser har tendens til at have umiddelbare og alvorlige virkninger på hele befolkninger og økonomien. I betragtning af Coronakrisens potentiale til at påvirke vigtige økonomiske sektorer, forventes den at reducere nogle af de økonomiske aktiviteters indvirkning på miljø og klima. Men store og pludselige chok med ekstremt høje omkostninger for samfundet er ikke den måde, hvorpå Den Europæiske Union har forpligtet sig til at omstille sin økonomi og opnå klimaneutralitet på inden 2050. Den europæiske grønne pagt og den nyligt foreslåede europæiske klimalov kræver i stedet en irreversibel og gradvis reduktion af emissionerne samtidig med, at der sikres en retfærdig overgang, hvor der ydes støtte til de berørte.
Ursula von der Leyen, den nyvalgte formand for Europa-Kommissionen, har fastlagt sit teams politiske prioriteter for de kommende fem år. En europæisk grøn aftale om en mere ambitiøs indsats over for klima- og biodiversitetskriserne er det centrale punkt på hendes dagsorden. EU's politikker har længe tacklet miljøforringelser og klimaforandringer — med nogen succes og visse fiaskoer. Støttet af voksende krav om handling fra offentligheden giver denne nye politiske periode — med en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament — en unik mulighed for at opskalere og fremskynde en grøn og fair omstilling af Europa.
Den Europæiske Union (EU) har nogle af de mest ambitiøse miljø- og klimamål i verden, som dækker en lang række politikområder, lige fra luftkvalitet, affald og vandkvalitet til energi og transport. På grundlag af data fra medlemsstaterne bidrager Det Europæiske Miljøagentur til at overvåge fremskridt og identificere de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats. Siden agenturet blev oprettet for 25 år siden, har man udviklet sit data- og videnarbejde for at støtte udformningen af politik i Europa.
Er elbiler bedre for vores klima og luftkvalitet end benzin- og dieselbiler? Vi satte os sammen med Andreas Unterstaller, Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) transport- og miljøekspert for at diskutere fordele og ulemper ved elbiler, som er fokus for en ny EEA-rapport.
Klimaændringerne er en af vor tids største udfordringer. Deres virkninger mærkes over hele kloden og berører mennesker, natur og økonomi. Hvis vi vil afbøde klimaændringerne, må vi væsentligt mindske de globale emissioner af drivhusgasser. For at omsætte dette overordnede mål til konkrete tiltag må vi sætte os ind i et komplekst system og kæde emissionerne fra forskellige kilder sammen med de nationale og regionale virkninger, den globale styring og de potentielle sidegevinster. Det Europæiske Miljøagentur arbejder løbende på at styrke den viden, der behøves for at udforme effektive foranstaltninger på jorden.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har for nylig offentliggjort sin årlige rapport om Transport- og miljørapporteringsmekanismen (TERM), som i år er fokuseret på luftfart og skibsfart. De to sektorer er hurtigt voksende, hvilket også har konsekvenser for miljøet, navnlig i form af emissioner. Vi bad Anke Lükewille, der er EEA-ekspert i luftforurening, om at forklare hovedpunkterne i årets TERM-rapport.
I de seneste årtier er luftkvaliteten i Europa blevet forbedret takket være lovgivning, teknologi og en udvikling væk fra kraftigt forurenende fossile brændsler i mange lande. Mange mennesker lider dog stadig under luftforureningen, navnlig i de større byer. Luftforureningen er et komplekst problem og kan derfor kun håndteres, hvis der gennemføres koordinerede tiltag på mange niveauer. Hvis borgerne skal inddrages, er det afgørende at informere dem rettidigt på en lettilgængelig måde. Det er netop formålet med luftkvalitetsindekset, som vi har iværksat for kort tid siden. En forbedret luftkvalitet er ikke kun til gavn for vores helbred, men kan også bidrage til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne.
Den Europæiske Union har forpligtet sig til arbejde for en række klima- og energimålsætninger, som skal reducere drivhusgasemissioner, forbedre energieffektivitet og sætte skub i brugen af vedvarende energikilder. Hvordan følger EEA med i EU-medlemsstaternes fremskridt i retning af disse mål? Vi har spurgt Melanie Sporer, EEA's ekspert i afbødning af konsekvenser af klimaforandringer og energi, om hun vil forklare, hvilken rolle EEA spiller i forbindelse med denne opgave. Hun forklarede også, hvordan den årlige udvikling er beskrevet i den seneste rapport om tendenser og fremskrivninger.
Klimaet forandrer sig. Vi må reducere drivhusgasemissionerne for at bremse klimaforandringerne og samtidig træffe de foranstaltninger, der kan bidrage til at håndtere nuværende og fremtidige virkninger. Begge disse indsatsområder kræver en hidtil uset omlægning af investeringer. Det erkendte man på klimakonferencerne i Paris og for nylig i Marrakesh. Finanssektoren kan og vil bidrage til at støtte Europas omstilling til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund.
Det moderne samfund beror på bevægeligheden af varer og personer, men vores nuværende transportsystemer har en negativ indvirkning på helbredet og miljøet. Vi har talt med Magdalena Jóźwicka, som er projektleder for en kommende rapport om elbiler, om miljøfordelene og ulemperne ved el som alternativ til de traditionelle brændstoffer til køretøjer.
I december sidste år i Paris satte verden sig et ambitiøst mål, nemlig at begrænse den globale gennemsnitstemperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og samtidig begrænse stigningen til 1,5 grader over niveauerne fra før industrialiseringen. På G20-topmødet i starten af denne måned bekendtgjorde Kina og USA formelt deres hensigt om at tilslutte sig Paris-aftalen. Det er et stort skridt i den rigtige retning i de internationale bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og begrænse den globale opvarmning. De reduktionstilsagn, som de underskrivende lande hidtil har givet, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at nå dette ambitiøse mål.
Skovene i Europa har en række vigtige funktioner: de sikrer ren luft, rent vand, naturlig lagring af kuldioxid, træ, mad og andre produkter. De er hjemsted for mange arter og habitater. Vi har talt med Annemarie Bastrup-Birk, skov- og miljøekspert i Det Europæiske Miljøagentur (EEA), om de udfordringer, Europas skove står over for.
Hvert åndedrag vi tager
30/04 2013Vi trækker vejret, fra det øjeblik vi fødes, til vi dør. Det er en livsbetingelse ikke kun for os, men for alt liv på jorden. Dårlig luftkvalitet berører os alle: Den skader sundhed og miljø med deraf følgende økonomiske tab. Men hvad består luften, vi indånder, af, og hvor kommer de forskellige forurenende stoffer i luften fra?
Mere end varm luft - Det globale diplomati og ønsket om en efterfølger til Kyoto-protokollen
09/03 2009Hver vinter åbnes dørene til Tivoli i København for at markere starten på en forlænget juleperiode. I december i år vil de funklende lys i Tivoli formentlig blive sat i skyggen af COP 15 — det største globale møde om klimaændringer nogensinde – når tusinder af diplomater, politikere, forretningsfolk, miljøforkæmpere og klimaeksperter fra hele verden strømmer til Danmarks hovedstad.
Bioenergi er ikke noget nyt. I årtusinder har folk brændt træ. Den industrielle revolution i midten af 1800-tallet bragte de såkaldte "fossile brændstoffer", især kul og olie, i forgrunden. Men de fossile brændstoffer bliver stadig vanskeligere at finde og udvinde, de bliver dyrere og genstand for en intens politisk debat.
Permalinks
- Permalink to this version
- cc962ccd54a88d44f935c774a0242853
- Permalink to latest version
- 2XKMP3H075
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/themes/climate/articles/articles_topic or scan the QR code.
PDF generated on 18/01 2021 09:52
Handlinger
Del med andre