næste
forrige
emner

Article

Miljøændringer: Viden er nøglen til at begrænse virkningerne på mennesker og naturen

Skift sprog
Article Udgivet 18/09 2018 Sidst ændret 11/05 2021
5 min read
Photo: © Miroslav Milev, Environment & Me /EEA
Udformning af miljøpolitikker er ikke nogen nem opgave. På den ene side vil europæerne gerne nyde godt af de fordele, som en velfungerende økonomi giver. På den anden side har vores valg af livsstil betydelige miljø- og sundhedsomkostninger. For at vælge den bedste politik er det nødvendigt at have en helhedsorienteret forståelse af, hvordan natur, økonomi og menneskers sundhed hænger sammen. Det Europæiske Miljøagenturs mål er at støtte politikudformningen ved at levere netop denne type viden.

Det Europæiske Miljøagentur overvåger de vigtigste ændringer i Europas miljø og fremlægger sine resultater som støtte til politikudformningen. Vores vurderinger spænder fra sektoranalyser til systemiske analyser og omfatter både tidligere tendenser og fremskrivninger, i nogle tilfælde frem til 2100. De overordnede konklusioner er klare: I forhold til 1970'erne har europæere i dag renere luft og vand samt en mere miljøvenlig økonomi med en stadig stigende genanvendelsesprocent og en stadig større andel af vedvarende energi. Trods disse væsentlige fremskridt er den samlede situation dog stadig ikke bæredygtig. Det stigende ressourceforbrug, klimaændringerne og ophobningen af forurenende stoffer i naturen er alle til skade for vores planets sundhed og vores eget velvære.

Udfordringen kan forklares meget enkelt: Økonomiske aktiviteter giver mange fordele, men de medfører også udledning af forurenende stoffer i naturen og udtømmer både vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer. Disse forurenende stoffer kan være skadelige for liv, herunder også vores helbred. Ved nærmere eftersyn viser der sig imidlertid en kompleksitet, der er central i den miljøpolitiske debat i Europa. Til hver politisk valgmulighed er der knyttet en omkostning, som er til fordel for nogle lokalsamfund, mens andre er tvunget til at tilpasse sig. For eksempel kan overgangen til renere energikilder nedsætte forureningen og skabe vækst i sektoren for vedvarende energi, men i kulminesamfund kan resultatet være tab af arbejdspladser.

Forureneren betaler

Den Europæiske Union har nogle af verdens højeste miljøstandarder, der håndterer denne miljømæssige kompleksitet gennem omfattende lovgivning. Denne lovgivning omfatter dels målrettede direktiver om luftkvalitet, behandling af byspildevand og naturbeskyttelse, dels tværgående politiske pakker om klima og energi og om cirkulær økonomi.

Kernen i EU's miljøpolitik er princippet "forureneren betaler". Princippet er formelt integreret i EU's Romtraktat og implementeret gennem talrige foranstaltninger, bl.a. skattepolitiske redskaber som vejafgifter for visse køretøjer, eller grønne afgifter, der giver brugerne incitament til grønnere valg.

Det er dog ikke altid let at fastslå, hvem der forurener, eller hvor stor skade hver forurener forårsager. Og hvordan afgør man, hvor meget de bør betale?

I nogle tilfælde har vi ret detaljerede oplysninger om forureningskilderne. F.eks. giver det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer adgang til oplysninger om forurenende stoffer, der udledes fra over 30.000 industrianlæg i hele Europa. I andre tilfælde kommer forureningen fra diffuse kilder som transport og landbrug. Miljøet påvirkes faktisk af alle økonomiske aktiviteter, der bruger ressourcer, herunder energi. Og i sidste instans har alle på en eller anden måde fordel af de varer og tjenesteydelser, som økonomien frembringer. Vi forurener derfor alle. Vores miljøpåvirkning afhænger dog af vores kostvaner, praksis på transport- og boligområdet og de offentlige systemer der, hvor vi bor (f.eks. adgang til vedvarende energi, genbrugsstationer og transportsystemer).

Hvem bærer omkostningerne?

Forurenende stoffer, der udledes i naturen, kan ændre form og sammensætning, bevæge sig omkring, ophobes i naturen, komme ind i fødekæden og påvirke menneskers sundhed. F.eks. kan kviksølv[1], der er udledt til atmosfæren som en gas, transporteres af vinden og senere deponeres i vand. Når først det er i vandet, kan det optages af vandplanter, indtages af dyr og ophobes på vej op i fødekæden, indtil det ender på vores tallerkener. Nogle forurenende stoffer kan være op til flere hundrede år om at "forsvinde" eller aflejres på steder, hvor ingen længere kan blive eksponeret for dem.

Hvor meget forureningen påvirker vores sundhed, afhænger af eksponeringen: hvor meget, hvor længe og hvordan vi eksponeres for forurenende stoffer. Det kan forkorte den forventede levetid væsentligt at bo i en forurenet storby med høj luftforurening og at drikke forurenet vand til daglig. Også vores sårbarhed, der afhænger af vores alder og helbredstilstand, spiller ind. For en ung, sund voksen, der kortvarigt eksponeres for en ganske lav dosis af et forurenende kemisk stof, kan dette således være uden nogen nævneværdig sundhedsvirkning, men for udviklingen af et foster kan konsekvenserne være alvorlige.

Uanset forskellene i eksponeringsniveau og sårbarhed er miljøforringelsens omkostninger meget virkelige, også virkningerne af klimaændringerne. Vores vurderinger viser, at et enkelt luftforurenende stof, nemlig fine partikler (PM2,5), medfører for tidlig død for ca. 400.000 europæere om året. Ophobning af forurenende stoffer i naturen, herunder plast i havene, overudnyttelse af ressourcer og fysiske ændringer i levesteder, er årsag til væsentlige skader og forandringer, der rammer hele økosystemer. Nogle af disse skader er uoprettelige. Vejr- og klimarelaterede ekstremer i Europa rapporteres at have forårsaget økonomiske tab på over
450 mia. EUR i perioden 1980-2016, 40 % som følge af oversvømmelser, 25 % som følge af storme. Kun lidt over en tredjedel af disse skader var dækket af forsikringer.

I denne sammenhæng bærer vi alle sammen i nogen grad omkostningerne. Hertil kommer, at de største omkostninger ikke nødvendigvis bæres af dem, der forurener mest. Klimaændringer er et globalt problem, hvor nogle af de lande, der har de laveste drivhusgasemissioner, hører til dem, der berøres mest af stigningen i havniveauet. Hvad angår luftforurening udsættes bybefolkningerne for højere koncentrationer, der hovedsagelig skyldes transport. Selv inden for samme by eksponeres personer, som bor tæt på større veje, sædvanligvis for mere luft- og støjforurening end dem, der bor tæt på grønne områder. Tilsvarende er personer bosat på flodsletter mere udsat for oversvømmelsesskader, ligesom ældre og børn er mere sårbare over for hedebølger. Modsat har personer med adgang til et rent miljø større sundhedsmæssige fordele. Samfundsmæssige forskelle[2] er således en faktor, der må tages i betragtning, når man vurderer de forskellige menneskers og samfunds eksponering for et forurenet eller rent miljø.

De kommende generationer vil også komme til at bære omkostningerne ved vores valg og tiltag. Selvom vi standser alle udledninger i dag, vil nogle af de forurenende stoffer, der er udledt i dag, fortsat være til stede i naturen, og gennemsnitstemperaturerne vil fortsætte med at stige, før de stabiliserer sig. Virkningerne vil kunne mærkes i årtier, ja endda i århundreder.

Alle disse overvejelser gør, at der skal træffes vanskelige politiske valg nu. For at hjælpe Europa med at træffe de bedste politiske valg behandler Det Europæiske Miljøagenturs vurderinger vanskelige spørgsmål såsom hvad der sker, hvorfor det sker, hvem der berøres, hvordan situationen vil se ud i fremtiden, og hvad vi kan gøre ved det. Med denne viden er de politiske beslutningstagere bedre rustet til at vælge den mest bæredygtige løsning og give ekstra støtte til dem, der berøres mest.

 Hans Bruyninckx

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør for EEA

Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev, nr. 2018/2, den 15. juni 2018


[1] Det Europæiske Miljøagentur offentliggør en rapport om kviksølv i miljøet senere i 2018.

[2] Det Europæiske Miljøagentur arbejder på en vurdering af sociale uligheder og miljøets indvirkning, der forventes offentliggjort senere i 2018.

 

 

 

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage