Miljø og sundhed

Skift sprog
Webside Sidst ændret 23/09 2019
5 min read
Et rent miljø er afgørende for menneskers sundhed og velvære. Samtidig kan det lokale miljø også indeholde stressfaktorer — f.eks. luftforurening, støj eller farlige kemikalier — , som er sundhedsskadelige. EU-befolkningens sundhed påvirkes også negativt af klimaforandringer i form af hedebølger, oversvømmelser og ændringer i fordelingen af vektorbårne sygdomme. I et bredere perspektiv kan klimaforandringer, tab af biodiversitet og forringelse af jorden også få konsekvenser for menneskers velvære ved at true grundlaget for økosystemtjenesterne, f.eks. adgang til ferskvand og fødevareproduktion.

Menneskers sundhed og velvære er tæt forbundet med miljøets tilstand. Naturmiljøer af god kvalitet opfylder de grundlæggende behov for ren luft og rent vand, frugtbar jord til fødevareproduktion og energi og materialer til produktion. Grøn infrastruktur bidrager også til at regulere klimaet og forebygge oversvømmelser. Adgang til grønne og blå områder er også vigtig for fritidsaktiviteter og bidrager til vores velvære.

Samtidig medvirker miljøet til, at vi eksponeres for luftforurening, støj og farlige kemikalier. I Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) rapport om betydningen af et sundt miljø for at forebygge sygdomme anslås det, at belastende miljøfaktorer er årsag til 12-18 % af alle dødsfald i de 53 lande i WHO Europa. Bedre miljøkvalitet på vigtige områder som luft, vand og støj kan forebygge sygdomme og forbedre vores sundhed.

Luftforurening er den største enkeltstående miljørelaterede sundhedsrisiko i Europa og er forbundet med hjertesygdomme, slagtilfælde, lungesygdomme og lungekræft. Eksponering for luftforurening skønnes at resultere i over 400 000 for tidlige dødsfald i EU hvert år. Eksponering for støj fra transport og industri kan medføre gener, søvnforstyrrelser og hertil relateret øget risiko for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Eksponering for farlige kemikalier er et andet stort problem. Folk kan blive udsat for en lang række forskellige kemikalier i deres dagligdag via forurenet luft og vand, forbrugsgoder og kost. Visse farlige kemikalier har egenskaber, der bevirker, at de forbliver i miljøet og bioakkumuleres i fødekæden, så det tager meget lang tid, inden emissionsreduktioner fører til mindsket eksponering. Desuden anvender vi i dag store mængder og mange forskellige typer af kemikalier, og den kemiske produktion stiger hele tiden, så eksponeringen af mennesker og miljø vil sandsynligvis fortsætte med at stige. Dette giver anledning til bekymring for, hvilke sundhedsskadelige konsekvenser eksponering for blandinger af kemikalier kan få igennem vores levetid, navnlig i sårbare stadier af livet, som f.eks. tidlig barndom, graviditet og alderdom.

Konsekvenserne af klimaforandringer kan også udgøre en umiddelbar trussel mod sundheden, idet de kan medføre hedebølger eller ændringer i mønstrene for smitsomme sygdomme og allergener.

Generelt er badevandskvaliteten i EU god, og kvaliteten bliver hele tiden bedre som følge af investeringer i kloaksystemer, bedre spildevandsrensning og mindre forurening fra landbruget.

Der er stadig mere dokumentation for, at miljørisici ikke er jævnt fordelt i samfundet, og at det er de dårligt stillede og sårbare befolkningsgrupper, der i uforholdsmæssig grad er mere udsatte. En persons socioøkonomiske status påvirker, i hvilken grad vedkommende bliver udsat for belastende miljøfaktorer, og sandsynligheden for, at fattige lever i et forringet miljø, er større. Socialt dårligt stillede personer kan være mere følsomme over for påvirkninger fra belastende miljøfaktorer på grund af deres helbredstilstand, ernæringstilstand og en bestemt adfærd, f.eks. at de ryger eller er inaktive. De kan også have begrænsede muligheder for at tilpasse sig til eller undgå miljørisici.

Politikker

Prioriteret mål nr. 3 i det 7. miljøhandlingsprogram er "at beskytte EU’s borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel" (EU, 2013). Heri anerkendes altså den tætte forbindelse mellem miljøets tilstand og livskvalitet. Samfundets store afhængighed af understøttede økosystemer er kernen i det 7. miljøhandlingsprograms vision om, at vi "i 2050 lever godt inden for Jordens økologiske grænser".

Der er indført en lang række strategier på EU-plan for at håndtere miljøets indvirkning på sundheden. Blandt de vigtigste miljøpolitiske områder kan nævnes:

Den europæiske miljø- og sundhedsproces, som WHO Europa har iværksat, sigter mod at få miljø- og sundhedssektorerne til at gå sammen og fremme fælles løsninger, navnlig med henblik på de miljørelaterede sundhedsmål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. I Ostrava-erklæringen fra 2017 fastsætter ministre og repræsentanter for landene i WHO's europæiske region en tværsektoriel og inkluderende tilgang for at forbedre miljøet og sundheden.

Miljøagenturets aktiviteter vedrørende miljø og sundhed

Miljøagenturet samarbejder med partnere på nationalt og internationalt plan for at opbygge en vidensbase om forbindelserne mellem miljø, sundhed og velvære. Dette omfatter  undersøgelser af, hvordan miljøet bidrager til vores velvære, og af forholdet mellem eksponeringen for og de sundhedsmæssige konsekvenser af belastende miljøfaktorer, herunder luftforurening, støj, kemikalier og klimaændringer. I sidste ende vil de sundhedsmæssige konsekvenser være et resultat af kombinationen af eksponeringer for belastende miljøfaktorer over tid, hvilket indebærer, at miljøvurderingerne bør baseres på en integreret tilgang.

Miljøagenturet er også i gang med at udvikle et nyt område for at undersøge, hvordan sociale og demografiske faktorer påvirker forholdet mellem miljø og sundhed. Her vurderes det blandt andet, hvordan social status og alder kan påvirke vores eksponering for miljøbelastende faktorer og de hermed forbundne konsekvenser for sundheden.

Velkendte miljøbelastende faktorer, der påvirker vores sundhed, reguleres af lovgivning i Europa, og der er bestræbelser i gang for at reducere eksponeringen. Der er imidlertid også ved at opstå nye problemer, hvor vi kun ved meget lidt om, hvordan vi eksponeres i miljøet, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det har. Det drejer sig blandt andet om antimikrobiel resistens eller ændringer i menneskers eksponering for kemikalier i produkter, når vi går over til en cirkulær økonomi og øger genanvendelse. Miljøagenturet samarbejder med internationale netværk af eksperter for at identificere nye miljørisici, herunder blandt andet med Europa-Kommissionen, WHO og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Inden for vores tematiske arbejde leverer vi en række vurderinger og indikatorer vedrørende luftforurening, støj, kemikalier og klimatilpasning.

Miljøagenturet er partner i HBM4EU- initiativet (European Human Biomonitoring Initiative). Hovedformålet med initiativet er at koordinere og fremme bioovervågning af mennesker i Europa. HBM4EU vil give bedre dokumentation for borgernes aktuelle eksponering for kemikalier og de mulige sundhedsmæssige konsekvenser med henblik på at understøtte den politiske beslutningsproces.

Miljøagenturet bidrager også til Europa-Kommissionens informationsplatform for kemikalieovervågning (IPCHEM), som dokumenterer forekomsten af kemiske stoffer og kemiske blandinger i relation til mennesker og miljø.

Temporal coverage

Handlinger
Abonnementer
Tilmeld dig, så du kan modtage vores rapporter (udskrevne og/eller elektroniske) og vores e-nyhedsbrev hvert kvartal.
Følg os