All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Udfordringen fra klimaændringerne, og hvad vi kan gøre ved dem, vil definere os, vores tid og i den sidste ende vores globale arv.
FN's generalsekretær Ban Ki-moon, 2007
UNFCCC's langsigtede mål er "at stabilisere de atmosfæriske drivhusgaskoncentrationer på et niveau, der kan forebygge farlige antropogene virkninger på klimasystemet ". Kyoto-protokollen er første trin for at opnå dette. Den fastlægger mål for reducering af emissionerne i mange af de industrialiserede lande, herunder de fleste af EU's medlemslande, og begrænser emissionsstigningerne for de resterende lande:
USA, der har høje drivhusgasemissioner, har ikke ratificeret protokollen
Landene forventes at opfylde deres mål primært via interne politikker og foranstaltninger. De har lov til at opfylde en del af deres mål for reducering af emissionerne ved at investere i emissionsreducerende projekter i udviklingslande (Mekanisme for bæredygtig udvikling, CDM) eller i udviklede lande (fælles gennemførelse). Mekanismen for bæredygtig udvikling skal også støtte bæredygtig udvikling ved f.eks. at støtte vedvarende energiprojekter.
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) kræver globale emissionsreduktioner på omkring 50 % inden midten af det 21. århundrede. Dette medfører en reduktion på 60-80 % i emissioner fra udviklede lande. Udviklingslande med store emissioner, såsom Kina, Indien og Brasilien, skal begrænse væksten i deres emissioner.
En international aftale efter 2012 er under forhandling inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Målet er at nå til enighed om en klimakonference, der er planlagt i København i december 2009.
Mange europæiske lande har vedtaget nationale programmer, der sigter mod at reducere emissionerne. Der er også vedtaget forskellige politikker og foranstaltninger på EU-plan gennem det europæiske klimaændringsprogram, f.eks.:
EU's ordning for handel med kuldioxidemissioner (video) er hjørnestenen i EU's bestræbelser på at nedbringe emissionerne på en omkostningseffektiv måde. I marts 2007 godkendte EU's ledere en ambitiøs klimaændrings- og energiplan med henblik på at begrænse EU's drivhusgasemissioner med mindst 20 % inden 2020 (i forhold til 1990-niveauet) og at nå et mål på 20 % af EU's samlede primære energiforbrug fra vedvarende energi inden 2020. I januar 2008 foreslog Europa-Kommissionen en ny energi- og klimapakke med henblik på at nå målet for reduktionen i emissionerne (video). Forskellige sektorer som landbrug, transport og bygge- og anlægsvirksomhed samt alle medlemsstaterne skal opfylde deres rolle og bidrage til at nå Europas mål i henhold til deres respektive økonomiske evner. Med hensyn til de energitunge sektorer om stål og kemikalier foreslår Kommissionen, at man styrker EU's emissionshandelssystem for at hjælpe dem med at nå målet på 20 %. At reducere drivhusgasemissionerne vil kræve stigende anvendelse af vedvarende energi, hvilket også indebærer en mere varieret energiforsyning i Europa.
De nye politiske områder, hvortil der udvikles yderligere foranstaltninger til reducering af emissioner, omfatter luftfart (video), CO2 og biler (video) og CO2-opsamling og -lagring (video) .
Nogle af EEA's medlemslande har udarbejdet nationale strategier for tilpasning til klimaændringer eller er begyndt at forberede disse. Europa-Kommissionens Grønbog om "Tilpasning til klimaændringerne — hvad kan der gøres på EU-plan" fra 2007 er i høring hos de berørte parter.
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/themes/climate/policy-context or scan the QR code.
PDF generated on 12/12 2024 08:51
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre