Nødvendigt med flere tiltag for at beskytte Europas mest sårbare borgere mod luftforurening, støj og ekstreme temperaturer

Skift sprog
Nyheder Udgivet 04/02 2019 Sidst ændret 03/05 2019
5 min read
Der skal en målrettet indsats til for at beskytte fattige, ældre og børn bedre mod miljørisici som luft- og støjforurening og ekstreme temperaturer. Dette gælder navnlig i de østlige og sydlige dele af Europa. I dag offentliggøres en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der advarer om, at Europas mest sårbare borgere fortsat i uforholdsmæssig høj grad udsættes for disse sundhedsrisici, selvom miljøet i Europa generelt er blevet forbedret.

 Image © Elena Georgiou, My City /EEA

Trods den europæiske politiks betydelige succes gennem årene med at forbedre vores livskvalitet og beskytte miljøet ved vi, at der i hele EU kan gøres mere for at sikre, at alle europæere uanset alder, indkomst eller uddannelse er godt beskyttet mod de miljørisici, vi står over for

Hans Bruyninckx, administrerende direktør for EEA

EEA’s rapport "Unequal exposure and unequal impacts: social vulnerability to air pollution, noise and extreme temperatures in Europe" påpeger den tætte sammenhæng mellem sociale og miljømæssige problemer i Europa. Miljøtruslernes udbredelse og konsekvenser for menneskers helbred afspejler nøje forskellene i indkomst, arbejdsløshed og uddannelsesniveau i Europa.

EU's politik og lovgivning har i de seneste årtier betydeligt forbedret levevilkårene, både set i et økonomisk perspektiv og i forhold til miljøkvalitet, men de regionale uligheder består. Rapporten understreger, at der er brug for, at social- og miljøpolitikken går hånd i hånd, og at bedre tiltag kræves på lokalt plan, hvis det skal lykkes at håndtere spørgsmål om miljømæssig retfærdighed.

"Europa-Kommissionen har konsekvent understreget, at når det gælder miljøproblemer, er vi et Europa, der beskytter. Dette princip afprøves bedst ved at se på, hvordan vi beskytter de sårbare, de svage og de forsvarsløse. Det Europæiske Miljøagentur skal roses for denne rapport, der undersøger, hvordan de fattige, de ældre og de meget unge er dem, der er mest udsatte for risici som følge af dårlig luftkvalitet, for kraftig støj og ekstreme temperaturer. Rapporten giver et bedre grundlag for vores bestræbelser på at sikre, at vi er et Europa, der beskytter alle", siger Karmenu Vella, EU's kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri.

"Trods den europæiske politiks betydelige succes gennem årene med at forbedre vores livskvalitet og beskytte miljøet ved vi, at der i hele EU kan gøres mere for at sikre, at alle europæere uanset alder, indkomst eller uddannelse er godt beskyttet mod de miljørisici, vi står over for," siger Hans Bruyninckx, administrerende direktør for EEA.

Exposure to PM2.5 mapped against GDP per capita, 2013-2014

Note: Exposure is expressed as population-weighted concentrations; mapped for NUTS 3 regions. 
Source: Based on ETC/ACM (2018a).

 

Annual number of cooling degree days (CDDs; 1990-2016 average) mapped against long-term unemployment (left) and proportion of people 75 years old or older (right), 2013-2014

Note: Number of cooling degree days per year is the 1990-2015 average. The long-term unemployment rate and the percentage of people 75 years old or older are classified using quantiles, i.e. five equal intervals. Mapped for NUTS 2 regions. 
Source: EEA based on the E-OBS dataset (updated from Haylock et al., 2008) and Eurostat.

Vigtigste resultater

Luft- og støjforurening

  • Østeuropæiske regioner (herunder Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien) og regioner i Sydeuropa (herunder Spanien, Portugal, Italien og Grækenland), hvor indkomsterne og uddannelsesniveauet er lavere og arbejdsløsheden højere end det europæiske gennemsnit, er mest udsatte for luftforurenende stoffer, herunder partikler (PM) og ozon (O3) ved jordoverfladen.
  • I mere velhavende regioner, herunder storbyer, er niveauet af nitrogendioxid (NO2) generelt højere, hovedsagelig som følge af den højere koncentration af vejtrafik og økonomisk aktivitet. Inden for disse regioner er det imidlertid stadig oftest de mindre velstillede lokalsamfund, der eksponeres for højere, lokale niveauer af NO2.
  • Eksponeringen for støj er langt mere lokal end eksponeringen for luftforurening, og niveauet kan variere betydeligt over korte afstande.  Analysen viste en svag sammenhæng mellem støjniveauet i byer og lavere husstandsindkomster, hvilket tyder på, at støjniveauet er højere i byer med en fattigere befolkning.

Ekstreme temperaturer

  • Regionerne i det sydlige og sydøstlige Europa er mere berørt af højere temperaturer. Mange regioner i Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien er desuden kendetegnet ved lavere indkomster og uddannelsesniveau, højere arbejdsløshed og en mere aldrende befolkning. Disse sociodemografiske faktorer kan reducere personers evne til at reagere på og undgå stærk varme og kan dermed have negative helbredsvirkninger.
  • I dele af Europa har mange ikke mulighed for at opvarme deres hjem tilstrækkeligt på grund af boligens ringe kvalitet og energipriser. Derfor forekommer sygdomme og dødsfald som følge af eksponering for lave temperaturer stadig.

Hvad gøres der for at løse problemet?

Den Europæiske Union (EU) har som helhed gjort betydelige fremskridt i de seneste årtier med at reducere luftforureningen, og medlemsstaterne har gennemført en række EU-politikker for bedre at tilpasse sig til klimaforandringerne. EU's regionalpolitik har vist sig effektivt at kunne medvirke til at løse sociale og økonomiske uligheder. Mange regionale myndigheder og kommuner arbejder også proaktivt med at mindske konsekvenserne af miljørisiciene for de mest udsatte mennesker i samfundet:

  • Bedre samfundsplanlægning og trafikstyring, såsom indførelse af lavemissionszoner i byernes centrum, bidrager til at reducere eksponeringen for luftforurening og støj i områder, hvor der bor socialt udsatte grupper.
  • Forbud mod visse brændselsstoffer til boligopvarmning, såsom kul, bidrager også til bedre luftkvalitet i områder med lave indkomster. Dette må dog kombineres med tilskud, så husstande med lav indkomst kan gå over til renere opvarmningsformer.
  • Eksempler på tiltag for at beskytte børn mod fly- og vejstøj omfatter blandt andet støjskærme og beskyttende bygninger på legepladser.
  • Mange nationale og lokale myndigheder har gennemført handlingsplaner for nødsituationer for bedre at kunne hjælpe ældre og andre udsatte grupper i perioder med stærk varme eller kulde. Disse planer suppleres ofte med initiativer fra andre dele af samfundet eller frivillige organisationer.
  • Tilpasning til klimaforandringerne hjælper samfundet med at forberede sig på ekstreme varmebølger, som indtræffer stadig hyppigere. Navnlig er flere grønne områder medvirkende til at køle bycentre ned og forbedrer samtidig byboernes helbred og livskvalitet.

Baggrunden for vurderingen

Forurening og andre miljørisici medfører sundhedsrisici for alle, men nogle er mere udsatte end andre på grund af alder eller helbred. Indkomst, arbejdsløshed og uddannelsesniveau påvirker også menneskers evne til at undgå eller håndtere sådanne risici. EEA's rapport vurderer sammenhængen mellem sociale og demografiske uligheder og varierende grader af eksponering for luftforurening, støj og ekstreme temperaturer i Europa.

Relateret indhold

Nyheder og artikler

Relaterede publikationer

Understøttende tal

Temporal coverage

Handlinger