Hvordan berøres sårbare grupper i Europa af miljøbetingede farer?

Skift sprog
Article Udgivet 19/03 2019 Sidst ændret 14/05 2019
4 min read
Der er brug for en målrettet indsats for at give Europas mest sårbare befolkningsgrupper, herunder fattige, ældre og børn, bedre beskyttelse mod miljøbetingede risici som luft- og støjforurening og ekstreme temperaturer. Aleksandra Kazmierczak, som er ekspert i tilpasning til klimaændringer i Det Europæiske Miljøagentur (EEA), beskriver hovedresultaterne af en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der vurderer sammenhængene mellem social og demografisk ulighed og eksponering for luftforurening, støj og ekstreme temperaturer.

 Image © Harry Oliver, My City/EEA

Hvad er hovedresultaterne i rapporten?

EEA's rapport "Unequal exposure and unequal impacts: social vulnerability to air pollution, noise and extreme temperatures in Europe" rummer fire hovedbudskaber. Det første er, at de, der allerede er dårligt stillet — socioøkonomisk eller aldersmæssigt — desuden i uforholdsmæssig grad er udsat for de miljøbetingede risici, vi beskæftiger os med i rapporten. For det andet er der store regionale forskelle i Europa, når det gælder, hvor de dårligst stillede regioner findes, og hvor forureningen er koncentreret. Nogle regioner er forholdsvis mere velhavende og mindre forurenede, mens andre er fattigere eller dårligere stillet, mere forurenede og mere udsat for ekstreme temperaturer. Endnu et vigtigt punkt i rapporten er, at vi — EU — i den europæiske politik har et godt grundlag for at tackle sårbarheder, men at indsatsen for at gennemføre den må styrkes. Faktisk haster dette, fordi disse uligheder må forventes at bestå i fremtiden — i det mindste nogle af dem. Det sidste punkt i rapporten fremhæver derfor, at vi må se på, hvilke lokale, nationale og europæiske tiltag, vi kan indføre.

Hvilken slags foranstaltninger træffes der for at afhjælpe disse uligheder og følgevirkninger?

Der findes gode lokale vurderinger af social sårbarhed og eksponering for miljøbetingede farer. Berlin er et godt eksempel, idet hele byen er blevet opdelt i mindre dele, som hver er blevet vurderet med hensyn til indbyggernes socioøkonomiske situation og miljøbetingede problemer. Denne fælles kortlægning af socioøkonomiske og miljøbetingede problemer gør det muligt for de lokale myndigheder at tage fat om de områder, hvor problemerne er koncentreret, og hvor indbyggernes livskvalitet må antages at være ringest.

Et alvorligt problem, navnlig i østlige og visse sydlige EU-medlemsstater, er den fortsatte anvendelse af kul til boligopvarmning. Dette medfører betydelig luftforurening. Der er dog en række nationale programmer, som støtter overgang fra kulbaseret boligopvarmning til gas og andre mindre forurenende kilder og som er rettet mod de fattigste husstande.

Hvilke oplysninger og data har I anvendt ved vurderingen?

Hvad angår socioøkonomiske data har vi i vid udstrækning forladt os på data fra Eurostat, da det er en europæisk kilde, der tilvejebringer en sammenhængende database over hele Europa. Der er selvfølgelig visse ulemper med hensyn til dataenes detaljerethed. De indberettes kun for store geografiske enheder — de såkaldte NUTS II- og III-regioner — dvs. ikke enheder mindre end mellem 150 000 og 800 000 indbyggere. For luftforurening og støj anvender vi data, som af landene indberettes til EEA og vurderes af os her. For klimadataene har vi desuden anvendt det gitterinddelte sæt daglige observationsdata E-OBS, der registreres på europæisk plan. Det er internt blevet analyseret således, at det repræsenterer klimavariabler på samme geografiske niveau som de socioøkonomiske data.

Hvorfor fokuserer rapporten kun på luftforurening, ekstreme temperaturer og støj?

Vi ser tydeligt virkningen af ekstreme temperaturer på menneskers liv — både kulde og stærk varme — som er iagttaget gennem de seneste årtier. Trods den nu betydeligt bedre luftkvalitet i Europa er luftforurening fortsat en væsentlig sundhedsrisiko for europæerne. Pressen fortæller jævnligt om luftforurening, der overskrider grænseværdierne en række steder på hele kontinentet. For støj skønner Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at ca. hver femte europæer er udsat for et niveau af trafikstøj, som kan påvirke trivslen. Vi har derfor koncentreret os om farer med størst indvirkning på menneskers sundhed. Vores fokus er i nogen grad også valgt ud fra dataenes tilgængelighed og det meget gode videngrundlag, vi har for disse farer.

Hvad betyder denne rapport for EEA? Hvordan vil den blive anvendt?

Det er første gang, vi i EEA analyserer miljødata i sammenhæng med socioøkonomiske data. Rapporten kan danne udgangspunkt for yderligere vurderinger og forhåbentlig bidrage til vores kommende rapport om "Europas Miljø 2020". I støbeskeen har vi også andre rapporter, hvor der ses på sammenhængene mellem miljø og sundhed.

Hvad mere gør EU på dette område?

De spørgsmål, vi har rejst i vores rapport, er blevet hilst velkommen af Kommissionen og andre interessenter. Faktisk har en række EU-aktører allerede anerkendt sammenhængene mellem socioøkonomiske og miljøbetingede problemer og arbejder på at sikre, at de i højere grad håndteres sammen med henblik på at forbedre europæernes trivsel. Sammenhængen mellem miljøet og sociale problemer er vigtig, som vi har set med de seneste protester i Frankrig og de klimapolitiske strejker blandt studerende i hele Europa. EU beskæftiger sig med sociale og økonomiske uligheder gennem en række programmer som f.eks. regional- og samhørighedspolitikkerne. Disse EU-bestræbelser supplerer andre bestræbelser, der gøres på nationalt og lokalt plan.

Aleksandra Kazmierczak

Interview offentliggjort i marts 2019-udgaven af EEA's nyhedsbrev 01/2019.

Temporal coverage

Handlinger
Artikler
Menu
Abonnementer
Tilmeld dig, så du kan modtage vores rapporter (udskrevne og/eller elektroniske) og vores e-nyhedsbrev hvert kvartal.
Følg os