næste
forrige
emner

Article

Sundhed og miljø, herunder luft- og støjforurening — Spotlight på EEA's arbejde

Skift sprog
Article Udgivet 11/02 2021 Sidst ændret 11/05 2021
6 min read
Photo: © Joshua Earle on Unsplash
Luftforurening, støjforurening og konsekvenserne af klimaforandringerne er centrale risici for europæernes almene sundhed og trivsel. Vi har talt med Catherine Ganzleben, leder af gruppen luftforurening, miljø og sundhed, Alberto González, EEA-ekspert i luftkvalitet, og Eulalia Peris, EEA-ekspert i støjforurening, for at høre mere om, hvad EEA gør for at udbrede kendskabet til dette vigtige arbejdsområde.

Luftforurening, støjforurening og konsekvenserne af klimaforandringerne er centrale risici for europæernes almene sundhed og trivsel. Vi har talt med Catherine Ganzleben, leder af gruppen luftforurening, miljø og sundhed, Alberto González, EEA-ekspert i luftkvalitet, og Eulalia Peris, EEA-ekspert i støjforurening, for at høre mere om, hvad EEA gør for at udbrede kendskabet til dette vigtige arbejdsområde.

Catherine, hvorfor beskæftiger EEA sig med sundhed og miljø? Hvad er de største risici for vores trivsel?

Menneskers sundhed og økosystemers sundhed hænger uløseligt sammen. Vores kroppe har brug for ren luft, rent vand og rene fødevarer hver dag for at kunne fungere. Vi har det godt som mennesker og samfund, når vi tilbringer tid i naturen, rører os, er sociale og slapper af. Men samtidig går det ud over både vores krop og sind, når vi bor, arbejder, går i skole eller leger i forurenede miljøer. At beskytte naturen handler ikke om at beskytte planeten. Det handler om at sikre vores egen – og vores børns – sundhed og trivsel. Forebyggelse af forurening er en folkesundhedsforanstaltning.

De største umiddelbare risici for vores sundhed er luftforurening og støj, navnlig i byerne. På lang sigt er klimaforandringer en eksistentiel trussel mod måden, vi lever på. Det handler på kort sigt om tab af liv som følge af varmebølger, skovbrande og oversvømmelser, og på længere sigt om trusler mod fødevareproduktionen som følge af ændrede vejrmønstre. Vi ser også ændringer i udbredelsen af infektionssygdomme, efterhånden som de insektvektorer, der bærer disse sygdomme med sig, flytter nordpå på grund af klimaets opvarmning. Vi ved også, at bestemte kemikalier er farlige for sundheden.

Hvad har EEA indtil videre gjort på dette område?

Vi arbejder på at få en bedre forståelse af, hvordan vores miljø påvirker vores sundhed og trivsel. Vi indsamler dokumentation for, hvordan mennesker i Europa er eksponeret for en række miljørisici, herunder luftforurening, støj, klimaforandringer og kemikalier. I vores seneste rapport Healthy environment, healthy lives: how the environment influences health and well-being in Europe — European Environment Agency samler vi den nyeste dokumentation og vurderer konsekvenserne for sundheden. Verdenssundhedsorganisationen skønner, at ét ud af otte dødsfald i Europa skyldes miljøforurening. Den slags dødsfald kan forebygges ved at gøre en indsats for at forbedre miljøkvaliteten.

Vi undersøger også, hvordan miljørisici er fordelt i samfundet, og har konstateret, at de mest sårbare mennesker i vores samfund er hårdest ramt af belastende miljøfaktorer. Socialt udsatte befolkningsgrupper er eksponeret for en større forureningsbelastning. Fattige mennesker, børn, ældre og mennesker med dårligt helbred påvirkes mere af miljømæssige sundhedsrisici end andre. Denne ulige risikofordeling forstærker de eksisterende sundhedsmæssige uligheder i Europa.

På den positive side ser vi også på de goder, naturen giver. Navnlig har langt størstedelen af Europas befolkning adgang til drikkevand af høj kvalitet, og det europæiske badevand er af fremragende kvalitet og giver muligheder for motion og rekreation.

Hvordan understøtter EEA's arbejde Den europæiske grønne pagt?

EEA's arbejde inden for miljø og sundhed samler den tilgængelige dokumentation for, hvordan sundhed i Europa påvirkes af forurening, klimaforandringer og forringelse af økosystemet. I vores seneste rapport Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter 2020 (SOER 2020) beskriver vi, hvordan vores måde at leve på i dag med hensyn til det vi producerer og forbruger, vores energiforbrug, vores foretrukne transportmåder samt vores fødevaresystem forringer miljøet. Denne vidensbase understøtter indsatsen for at ændre denne dynamik gennem en omstilling som led i Den europæiske grønne pagt.

Alberto, hvorfor spiller luftkvalitet en så stor rolle for europæernes sundhed?

Luftkvalitet anses for at være den største miljørisiko i Europa. Ifølge vores seneste skøn var eksponeringen for fine partikler (det forurenende stof med de mest alvorlige konsekvenser for den menneskelige sundhed) årsag til mere end 400 000 dødsfald, der kunne have været undgået, i Europa i 2018. Dødsfaldene skyldtes hovedsageligt hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og kræft. Men ud over disse meget alvorlige sygdomme er der stadigt mere dokumentation for, at eksponering for luftforurening er forbundet med andre negative konsekvenser for sundheden. Blandt dem er nyopstået type 2-diabetes, systemisk inflammation og psykiske lidelser som for eksempel Alzheimers sygdom og demens.

Luftforurening påvirker også miljøet, f.eks. ved at reducere biodiversiteten i bestemte økosystemer og påvirke væksten af vegetation og afgrøder. Og luftforurening påvirker det byggede miljø og skader for eksempel vores kulturarv.

Hvordan er forholdene blevet forbedret i de seneste par år? Hvilke problemer mangler stadig at blive løst?

Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på EU-plan og på nationalt og lokalt plan har reduceret udledningerne af alle luftforurenende stoffer og befolkningens eksponering, hvilket har betydet færre konsekvenser for sundheden.

Udledninger er forskellige alt efter forurenende stoffer og økonomiske sektorer. For eksempel er det landbruget samt brugen af brændsler til boligopvarmning de to  sektorer, der har størst potentiale for en yderligere reduktion i udledninger. Et andet problem, der ikke er løst trods konstante reduktioner, er, at der stadig er alt for mange dødsfald, der kunne have været undgået. Klimaforandringernes voksende betydning for, at der opstår bestemte forurenende stoffer som for eksempel ozon, er ligeledes en bekymring, og der er behov for at søge efter synergimuligheder i politikkerne, så vi kan bekæmpe både luftforurening og klimaforandringer.

Eulalia, hvorfor er vi ofte ikke tilstrækkeligt opmærksomme på støjforurening, og hvad gør EEA på dette område?

Mange mennesker er ikke klar over, at støjforurening er et stort problem. Støjforurening påvirker vores sundhed. Vi ved godt, at støj påvirker vores sundhed, men vi tænker oftest på den støj, vi oplever, når vi går til koncert eller opholder os tæt på en støjende maskine, og som skader vores hørelse. Mange mennesker er ikke klar over, at konstant  støj fra for eksempel trafik kan have andre konsekvenser, der ikke har noget med høreskader at gøre. Der er tale om alvorlige konsekvenser i form af for eksempel iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk, fedme og diabetes. Myndighederne anerkender, at støj er et problem, og det er grunden til, at vi siden 2002 har haft et europæisk direktiv om ekstern støj, ligesom vi har fået nye retningslinjer fra WHO. Problemet handler mest om at gøre noget og at have de økonomiske midler til at gøre det. Det er et vanskeligt problem, blandt andet fordi befolkningstallet i byer og forstæder konstant stiger og behovet for transport vokser.

Agenturets arbejde med støj har fokus på at vurdere konsekvenserne af støjforurening på europæisk niveau. Vi vurderer konsekvenserne af eksponering for støj for den europæiske befolknings sundhed, baseret på de nyeste europæiske data.

Hvad er de vigtigste konklusioner i jeres briefing? Hvordan adskiller den sig fra EEA-rapporten fra tidligere på året?

EEA-rapporten Environmental Noise in Europe blev offentliggjort i marts 2020. Og nu offentliggør vi en briefing, der indeholder en beskrivelse af de sundhedsrisici, der skyldes eksponering for miljøstøj i Europa. I briefingen redegør vi for de indikatorer, der vil blive anvendt som grundlag for udviklingen af fremtidige mål for reduktion af de sundhedsmæssige konsekvenser af støj. Hvad konkrete sundhedsvirkninger angår, skønner vi, at konstant eksponering for støj hvert år bidrager til 48 000 nye tilfælde af hjertesygdom og 12 000 tilfælde af for tidlig død i Europa. Derudover har 22 millioner mennesker konstant store gener, og 6,5 millioner mennesker lider af kroniske søvnforstyrrelser.

Hvordan forventer  I, at arbejdet på jeres områder udvikler sig i de kommende år?

Vi forventer, at EEA vil spille en stadig større rolle på disse områder. Vi håber, at Den europæiske grønne pagt bliver en gamechanger i Europa og fører til større bevidsthed om miljøproblemer som for eksempel luft- og støjforurening, og at dette vil føre til bedre politikker.

Foruden Den grønne pagt har Verdenssundhedsorganisationen for nylig offentliggjort retningslinjer for miljøstøj og er også på vej med nye retningslinjer for luftkvalitet. Vi forventer, at offentliggørelsen af disse retningslinjer vil øge synligheden af støj- og luftforureningsproblemerne.

 

Catherine Ganzleben

Catherine Ganzleben
Leder af gruppen luftforurening, miljø og sundhed

 

Alberto Gonzalez

Alberto González
EEA-ekspert i luftkvalitet

 

Eulalia

Eulalia Peris
EEA-ekspert i støjforurening


Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage