næste
forrige
emner

Article

Elektriske køretøjer: Et intelligent valg for miljøet

Skift sprog
Article Udgivet 28/01 2019 Sidst ændret 22/12 2022
5 min read
Er elbiler bedre for vores klima og luftkvalitet end benzin- og dieselbiler? Vi satte os sammen med Andreas Unterstaller, Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) transport- og miljøekspert for at diskutere fordele og ulemper ved elbiler, som er fokus for en ny EEA-rapport.

Kan du fortælle os om de vigtigste resultater fra EEA's seneste rapport?

EEA har for nylig offentliggjort en ny rapport om transport- og miljørapporteringsmekanismen (TERM). Konklusionen er grundlæggende, at i forhold til klimaændringer og luftkvalitet er elbiler klart at foretrække frem for benzin- eller dieselbiler. I modsætning til en vis tvivl og usikkerhed blandt befolkningen omkring miljøfordelene ved elbiler giver videnskaben et mere og mere klart svar. Selv med det nuværende elektricitetsmiks i Europa, som stadig omfatter en stor mængde elektricitet fra kul, er der klare fordele. Disse fordele vil vokse yderligere i takt med, at Europa bruger mere vedvarende energi fremover.

Rapporten er også en af de første, der bringer et cirkulært økonomisk perspektiv ind i diskussionen om elbiler, idet den retter stor fokus på genbrug, genanvendelse og genindvinding. Der er foretaget mange videnskabelige undersøgelser af miljøpåvirkningen i forbindelse med elbilers livscyklus. I EEA har vi samlet denne viden og gjort den tilgængelig for et bredere publikum. Vi skal blive bedre til at genbruge og genindvinde elbiler og deres komponenter for at minimere miljøpåvirkningen fra produktionen. Den fase, hvor de udrangeres, er særlig vigtig for elbiler. De indeholder mange metaller og andre vigtige råmaterialer, som det kan kræve store mængder energi at behandle, og der indgår nogle gange giftige stoffer i produktionen. Så hvis vi kan genvinde disse fra eksisterende biler og genbruge dem, er det en stor gevinst. Hvis vi kan tage en hel komponent som et batteri og bruge det i en anden sammenhæng, kan det virkelig reducere den samlede miljøpåvirkning betydeligt.

Hvad kan der gøres for at gøre elbiler mere bæredygtige og få gavn af alle de miljø- og sundhedsmæssige fordele?

Vi fremhæver nogle vigtige pointer i rapporten. For det første skal vi sørge for, at elforsyningen til fremstilling og kørsel af elbiler kommer fra vedvarende energikilder. Vores rapport viser, at dette virkelig er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på deres miljø- og sundhedsmæssige resultater. For det andet skal vi fremstille bilerne, så de holder. Det er nødvendigt at klemme så mange kilometer som muligt ud af hver enkelt elbil, der produceres. Så hvis de kun kører 70 000 kilometer og derefter skrottes, ser deres generelle miljøregnskab ikke så godt ud i forhold til almindelige biler på grund af den ekstra energi, der bruges til at producere dem – som er mere end til en almindelig bil. Men når de kører 150 000 km eller derover, falder sammenligningen i høj grad ud til fordel for elbilerne. Endelig skal vi have mest muligt ud af en elbils materialer, når den skrottes.

Hvordan klarer en typisk elbil sig i sammenligning med en benzin- eller dieselbil? Er de 100% rene med hensyn til drivhusgasemissioner? 

Det er meget vigtigt at nævne, at ingen bil nogensinde vil være 100% ren. At elbilen er kommet, ændrer ikke ved dette faktum. Budskabet her er, at hvis man virkelig har brug for en bil, er en elbil det bedste valg for miljøet. Men at bruge offentlig transport eller simpelthen gå eller cykle på arbejde vil altid være meget bedre for miljøet. En bil vil altid være en bil; at erstatte én type med en anden vil ikke løse transportproblemer som f.eks. trafikpropper.

Elektriske motorer er ganske enkelt mere effektive end forbrændingsmotorer, så mere af den energi, der kommes i batteriet, bliver brugt til at få bilen til at køre. Især ved bykørsel spilder elbiler mindre energi. Der er heller ingen udstødningsemissioner af luftforurenende stoffer som nitrogenoxider og partikler. Der vil dog stadig være partikler fra bremsning og fra dækslid, men generelt er det færre end fra benzin- eller dieselbiler. Elbiler kan også reducere støjniveauet, og er især ved lavere hastigheder  mindre støjende end almindelige biler.

Sundhedsmæssigt er den største fordel relateret til luftkvalitet. Der vil stadig være luftforurening fra den elektricitet, der bruges i elbiler, men den kommer typisk fra kraftværker, som kan have bedre forureningskontrol, end man kan få i en almindelig bil, og de er normalt placeret længere væk fra tætbefolkede områder.

Hvilke lande er i front med hensyn til fremme og brug af elektriske køretøjer?

Mange europæiske lande er faktisk ret aktive med hensyn til at fremme brugen af elektriske køretøjer, især Norge, som har gennemført ambitiøse regler for at nå op på en højere andel af elbiler og også en god opladningsinfrastruktur. Nederlandene, og også Det Forenede Kongerige og Frankrig, har gjort en hel del. Samlet set er EU en af de store spillere globalt, sammen med USA og Kina. Alle investerer kraftigt i elektrisk mobilitet.

Hvad med forbrugernes bekymring i forhold til opladningspunkter og elregninger? 

Der er mange forbrugerbekymringer i forhold til, om der er tilstrækkeligt mange opladningspunkter langs motorveje eller på parkeringspladser samt over belastningen af vores elnet og elomkostningerne. I øjeblikket har vi meget få elbiler på vejene. Nogle byer har flere end andre, men samlet set var omkring 1,5% af den nye bilpark i Europa, der blev solgt sidste år, elbiler (batterielektriske og plug-in hybrider). Så infrastrukturen skal forbedres, efterhånden som der kommer flere og flere elbiler på vejene. I nogle af de større byer er infrastrukturen allerede god, og antallet af offentligt tilgængelige ladestationer er vokset hurtigt de seneste år.

Ja, din elregning vil blive større, men at køre i en elbil vil koste dig mindre end at køre i en normal benzin- eller dieseldrevet bil. Det bidrager over tid til at opveje den høje købspris for elbiler.

EEA's briefing "Elektriske køretøjer og energisektoren — indvirkning på Europas fremtidige emissioner" fra 2016 undersøgte virkningerne på vores elektricitetsnet. Hvis 80% af alle biler var elektriske i 2050, ville EU's elforbrug sandsynligvis stige med omkring 10%. Størstedelen af efterspørgslen efter elektricitet ville stadig komme fra industrien og de private husholdninger. På samme måde som opladningsinfrastrukturen skal elnettet også udvikles, efterhånden som der kommer flere elbiler på vejene. Det er en udfordring, men EU gør allerede det samme for at integrere vedvarende energikilder i elnettet. 

Hvad gør EU og Europa-Kommissionen for at fremme deres brug?

EU som helhed har kanaliseret milliarder af euro til relevant forskning i det sidste årti og presser på for en hurtig udvidelse af opladningsinfrastrukturen. EU investerer også kraftigt og fremmer alternativ brændstofinfrastruktur, som omfatter opladere til elektriske køretøjer, især i de vigtigste europæiske transitkorridorer.

EU presser også på for at udvikle batteriproduktionen i Europa, idet elektriske bilbatterier i øjeblikket hovedsagelig produceres i Japan, Kina og Sydkorea. Endelig laver EU fælles regler og standarder for elbiler og opladningsinfrastrukturen, så man kan bevæge sig frit i Europa.

Andreas Unterstaller

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage