næste
forrige
emner

Article

Hvordan tilpasser de europæiske byer sig til klimaændringerne og bevæger sig i retning af en bæredygtig fremtid?

Skift sprog
Article Udgivet 06/04 2021 Sidst ændret 04/06 2021
5 min read
For EU er det en topprioritet at tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne. Hvad får byerne til at træffe vigtige foranstaltninger til at afbøde disse virkninger og gøre bycentrene mere modstandsdygtige og bæredygtige? Ivone Pereira Martins er Miljøagenturets ekspert i bæredygtige byer. Vi satte os ned sammen med hende for at finde ud af, hvad agenturet gør for at fremme dette livsvigtige arbejde.

Hvad gør Den Europæiske Union og Miljøagenturet for klimatilpasning — navnlig byernes bæredygtighed?


EU's nye strategi for klimatilpasning, som for nylig blev vedtaget af Kommissionen, indeholder forslag til, hvad vi kan gøre for at øge vores viden om tilpasning. Det vil sætte os i stand til at indsamle flere og bedre oplysninger om klimarelaterede risici og tab. Dette hænger direkte sammen med ClimateADAPT — den europæiske platform for viden om tilpasning, som EEA hoster og udvikler.

På ClimateADAPT kan man finde en række eksempler på bedste praksis fra byer, der har arbejdet med tilpasningsforanstaltninger. Det nye ved EU's strategi er, at den fuldt anerkender, at tilpasning kræver planlægning og indsats på alle forvaltningsniveauer. Den fremhæver prioriterede emner og anerkender lokale tilpasningsforanstaltninger, naturbaserede tilpasningsløsninger og indbygget tilpasning i den makroøkonomiske skattepolitik. Byernes funktion er omhandlet i detaljer i vores rapport "Urban Sustainability in Europe — What is driving cities' environmental change" (Bæredygtige byer i Europa — hvad er drivkraften bag miljøændringerne i byerne), som bliver offentliggjort om nogle få uger. Sammen med rapporten udsender vi en kort briefing, der giver et første overblik over covid-19 pandemiens væsentligste konsekvenser for bæredygtighedsindsatsen i byerne.


Hvad er nøglekonklusionerne i den nye rapport?


Miljøagenturet har arbejdet med byrelaterede emner i lang tid. Det er sket med en tematisk tilgang, dvs. udviklingen indenfor f.eks. urbanisering, forurening eller luftkvalitet, støjforurening og byernes tilpasning til klimaændringerne. Den nye rapport er den første af en række vurderinger, hvor byernes bidrag til miljømålene bliver behandlet som et samlet hele. Denne rapport behandler byerne direkte — med en spørgeundersøgelse og interview — for at give os mere viden om, hvad der driver miljøændringerne i byerne som led i byernes omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Det er et forberedende arbejde, der bliver benchmark for, hvordan byer ser på de vigtigste drivkræfter og hindringer for omstilling til bæredygtighed.

Af alle de muligheder, denne forskning peger på, skiller nogle faktorer sig ud. Vi fandt ud af, at der ikke er nogen universaltilgang. Vi fandt både drivkræfter og hindringer på syv nøgleområder, nemlig sammenhæng, forvaltning, viden, kultur, teknologi, data og information, og økonomi. Det er vigtigt at bemærke, at det er første gang, Miljøagenturet direkte undersøger byerne på denne sonderende måde gennem en øvelse i designtænkning, der kan følges op på.


Hvilke konsekvenser har covid-19-pandemien haft for byerne?


Den fulde indvirkning af covid-19 på byernes bæredygtighed er fortsat under vurdering. Pandemien har ændret vores livsstil med øget brug af digitalt udstyr og mere hjemmearbejde. Dette har ændret bylandskabet, og vil få varige konsekvenser for transport og den daglige pendling. Også behovet for boliger og kontorer må forventes at ændre sig. Det kan føre til bedre luftkvalitet og mindre støj som følge af den mindre trafik.

Meget afhænger af, hvordan de europæiske lande opstiller deres planer for genopretning og modstandsdygtighed, og endnu mere af hvordan de opfatter byer som aktører. Store byer har spillet en vigtig rolle i at støtte deres borgere under pandemien, og de lokale myndigheder har en vigtig rolle i genopretningen og i at gennemføre Den europæiske grønne pagt. I den kommende briefing fra Miljøagenturet analyseres nogle af pandemiens første konsekvenser for miljøet og klimaændringerne. Vi tænker her på mobilitet og tilgængelighed, renoveringsbølgen for bygninger, vigtigheden af grønne områder, naturbaserede løsninger og den rolle, som lokale fødevarer fra byerne spiller.


Tilvejebringer disse vurderinger teknisk og praktisk rådgivning eller bæredygtige fremgangsmåder for Europas mange byer?


Miljøagenturet henvender sig til en bred målgruppe. Vi samarbejder med lande, EU-institutioner og organisationer og det europæiske civilsamfund som helhed. Miljøagenturets mandat omfatter ikke direkte samarbejde med byer, men ca. 75 % af den europæiske befolkning bor i større eller mindre byer. Vores kommende vurderinger har det dobbelte formål at tage højde for det lokale niveau samt byernes betydning for at opfylde Europas ambitiøse miljø- og klimamål.

Vores arbejde viser også, at byerne er stærkt engagerede gennemførelsen, til tider endnu mere ambitiøse end på nationalt plan. Ved den seneste overvågning og rapportering af miljølovgivningen (2018) blev det konkluderet, at 70 % af EU's miljølovgivning gennemføres på lokalt plan.


Hvad er de vigtigste erfaringer fra jeres indledende forskning indtil nu?


For byerne i undersøgelsen giver rapporten et meget interessant indblik, der har direkte betydning for EU's politikker. En af de vigtigste konklusioner i rapporten er, at EU's love og politiske rammer anses for at have en afgørende rolle med at fremskynde bæredygtige ændringer i byerne. En afgørende rolle spiller desuden adgangen til finansiering fra EU-kilder og nationale og private kilder. Også bynetværk og målrettede partnerskaber er meget vigtige med hensyn til at tilføre værdi til byernes indsats for bæredygtighed. Samtidig er byer forskelligartede, og omstillingen til bæredygtighed må tilpasses de lokale forhold. Lokale visioner og strategiske bæredygtighedsplaner er afgørende som grundlag for fremtidig handling.


Hvad er der ellers i støbeskeen på dette område?


Vi arbejder ad fire forskellige spor. Et er at fortsætte Miljøagenturets arbejde som helhed. Det omfatter det igangværende arbejde med tilpasning, vurderinger af luftkvalitet og støjforurening i bymæssig sammenhæng, arbejdet med Copernicus og den lokale komponent Urban Atlas, naturbaserede løsninger, mobilitet/tilgængelighed og bygningsrenovering eller cirkulære løsninger. Dette arbejde vil blive fremlagt i et uddrag i en kommende rapport om det vi kalder Nexus-analysen, der bygger på et top-down analytisk perspektiv. Analysen er koncentreret om otte spørgsmål inden for bæredygtigheden af byer og miljø, der er udvalgt som prioriteter ved en interessentstyret proces. Den vil fokusere på klimaresistens, livskvalitet, tilgængelighed, miljø og sundhed, fødevaresikkerhed, cirkularitet, ren energi og bæredygtige bygninger — på byniveau.

Vi ønsker desuden at styrke forbindelsen til relevante interessenter. Vi vil intensivere netværkssamarbejdet om emnet ved at oprette et samarbejdsforum for bæredygtig byudvikling, hvor man kan udveksle information, netværke og arbejde i målrettede partnerskaber. Under hensyntagen til andre EU-ledede initiativer overvejer Miljøagenturet desuden, hvordan al denne viden og ekspertise kan formidles og deles mere bredt.

Ivone Pereira Martins
Ekspert i bæredygtige byer

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage