næste
forrige
emner

Nyheder

Markant forbedring af luftkvaliteten i Europa i løbet af det seneste årti, færre dødsfald som følge af forurening

Skift sprog
Nyheder Udgivet 23/11 2020 Sidst ændret 18/01 2021
4 min read
Bedre luftkvalitet har ført til et betydeligt fald i antallet af for tidlige dødsfald i Europa i løbet af det seneste årti. De seneste officielle data fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser imidlertid, at næsten alle europæere stadig er udsat for luftforurening, hvilket fører til ca. 400 000 for tidlige dødsfald på kontinentet.

EEA's data viser, at investering i bedre luftkvalitet er en investering i bedre sundhed og produktivitet for alle europæere. Politikker og tiltag, der er i tråd med Europas ambition om nulforurening, fører til længere og sundere liv og mere modstandsdygtige samfund.

Hans Bruyninckx, administrerende direktør, EEA

EEA's "Air quality in Europe — 2020 report" viser, at seks medlemsstater overskred EU's grænseværdi for fine partikler (PM2,5) i 2018: Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Italien, Polen og Rumænien. Kun i fire lande i Europa — Estland, Finland, Island og Irland — lå koncentrationerne af fine partikler under Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) strengere vejledende værdier. EEA's rapport fremhæver, at der fortsat er en vis forskel mellem EU's lovbestemte luftkvalitetsgrænser og WHO's retningslinjer, et spørgsmål, som Europa-Kommissionen søger at løse med en revision af EU's standarder inden for rammerne af handlingsplanen for nulforurening.

EEA's nye analyse er baseret på de seneste officielle luftkvalitetsdata fra mere end 4 000 overvågningsstationer i Europa i 2018.

Eksponering for fine partikler medførte ifølge EEA's vurdering ca. 417 000 for tidlige dødsfald i 41 europæiske lande i 2018. Omkring 379 000 af disse dødsfald forekom i EU-28, og henholdsvis 54 000 og 19 000 for tidlige dødsfald skyldtes nitrogendioxid (NO2) og jordnær ozon (O3). (De tre tal er separate skøn, og for at undgå dobbelttælling bør tallene ikke lægges sammen).

EEA's rapport viser, at EU's politikker, de nationale og lokale politikker og emissionsreduktioner i nøglesektorer har forbedret luftkvaliteten i Europa. Siden 2000 er emissionerne af  de mestluftforurenende stoffer, bl.a. nitrogenoxider (NOx) fra transport, faldet betydeligt på trods af det stigende behov for mobilitet og den dermed forbundne stigning i sektorens drivhusgasemissioner. Der er også sket store fald i emissionerne af forurenende stoffer fra energiforsyning, men fremskridtene med hensyn til at reducere emissioner fra bygninger og landbrug har været langsomme.

Takket være bedre luftkvalitet døde omkring 60 000 færre for tidligt på grund af forurening med fine partikler i 2018 sammenlignet med 2009. For nitrogendioxid er reduktionen endnu større, da for tidlige dødsfald er faldet med ca. 54 % i løbet af det seneste årti. Den fortsatte gennemførelse af miljø- og klimapolitikker i hele Europa er en vigtig faktor bag forbedringerne.

"EEA's data viser, at investering i bedre luftkvalitet er en investering i bedre sundhed og produktivitet for alle europæere. Politikker og tiltag, der er i tråd med Europas ambition om nulforurening, fører til længere og sundere liv og mere modstandsdygtige samfund", sagde EEA's administrerende direktør, Hans Bruyninckx.

"Det er godt nyt, at luftkvaliteten forbedres takket være de miljø- og klimapolitikker, vi har gennemført. Men der er stadig en minusside, som vi ikke må glemme, nemlig det fortsat alt for høje antal af for tidlige dødsfald i Europa som følge af luftforurening. Med Den europæiske grønne pagt har vi sat os som mål at nedbringe alle former for forurening til nul. Hvis det skal lykkes os fuldt ud at beskytte menneskers sundhed og miljøet, er vi nødt til at nedbringe luftforureningen yderligere og tilpasse vores luftkvalitetsstandarder til Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger. Vi vil se på dette i vores kommende handlingsplan", udtalte kommissær Sinkevičius.

Europa-Kommissionen har for nylig offentliggjort en køreplan for EU's handlingsplan Mod en nulforureningsmålsætning, som er en del af Den europæiske grønne pagt.

Luftkvalitet og covid-19

EEA's rapport indeholder også en oversigt over sammenhængen mellem covid-19 pandemien og luftkvaliteten. En mere detaljeret vurdering af foreløbige EEA-data for 2020 og supplerende modellering foretaget af Copernicus’ Atmosfæreovervågningstjenesten (CAMS) bekræfter tidligere vurderinger, der viser en reduktion på op til 60 % af visse luftforurenende stoffer i mange europæiske lande, hvor der blev gennemført nedlukningsforanstaltninger i foråret 2020. EEA har endnu ikke fremlagt skøn over de potentielle positive sundhedsvirkninger af renere luft i 2020.

Rapporten fremhæver desuden, at langvarig eksponering for luftforurenende stoffer forårsager hjerte-karsygdomme og luftvejssygdomme, som begge er blevet identificeret som risikofaktorer for dødsfald hos covid-19 patienter. Årsagssammenhængen mellem luftforurening og sværhedsgraden af covid-19 infektionerne er imidlertid ikke klar, og der er behov for yderligere epidemiologisk forskning.

Bemærkninger

I sin briefing, EEA's health risk assessments of air pollution, giver EEA et overblik over, hvordan det beregner sine skøn over de sundhedsmæssige virkninger af dårlig luftkvalitet.

De sundhedsmæssige konsekvenser af eksponeringen for luftforurening strækker sig lige fra lungebetændelse til for tidlige dødsfald. Verdenssundhedsorganisationen er i færd med at evaluere den stadig mere omfattende videnskabelige dokumentation, der kæder luftforurening sammen med forskellige sundhedsvirkninger, med henblik på at foreslå nye retningslinjer.

I EEA's sundhedsrisikovurdering er antallet af dødsfald valgt som den sundhedsmæssige konsekvens, der kvantificeres, da den videnskabelige dokumentation herfor er mest robust. Dødeligheden som følge af langsigtet eksponering for luftforurening anslås ved hjælp af to forskellige parametre: "for tidlige dødsfald" og "tabte leveår". Skønnene er en målestok for luftforureningens generelle virkning på en given befolkning og kan for eksempel ikke relateres til en bestemt gruppe af personer, der bor i et bestemt geografisk område.

Sundhedsvirkningerne anslås særskilt for de tre forurenende stoffer (PM2,5, NO2 og O3). Disse tal kan ikke lægges sammen for at bestemme de samlede sundhedsvirkninger, da dette kan føre til dobbelttælling af personer, der eksponeres for høje niveauer af mere end ét forurenende stof.

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage

Topics