Om bymiljø

Byudviklingen har en betydelig europæisk dimension. Byer interagerer med og påvirker den omgivende jord og påvirker således miljøet i et meget større område. Deres udvikling styres også af eksterne faktorer, såsom demografiske ændringer, behovet for mobilitet, globalisering og klimaændringer. Faldende husholdningsstørrelse og en aldrende befolkning forventes at øge miljøpåvirkningen over de næste årtier. Yderligere udvikling af informations- og kommunikationstjenester og teknologi er medvirkende til nye betydningsfulde kvalitative ændringer i bysystemerne.

Byerne fungerer som motorer for fremskridt, der ofte er drivende for mange af vores kulturelle, intellektuelle, undervisningsorienterede og teknologiske resultater og innovationer. Nutidens tendens til lav bebyggelsestæthed i forbindelse med byudvikling resulterer i øget forbrug af energi, ressourcer, transport og jord, hvilket fører til stigende drivhusgasemissioner samt luft- og støjforurening på niveauer, der ofte overstiger de lovlige eller anbefalede sikkerhedsgrænser for menneskers sundhed.

Den samlede mængde forbrug, energiforbrug, vandforbrug og affaldsproduktion går hånd i hånd med det stigende antal husholdninger i byerne. EEA's rapport om byspredning viser, at mere end en fjerdedel af EU's område er direkte påvirket af byarealanvendelse: mellem 1990 og 2000 er et areal fem gange så stort som London med forstæder inddraget til byarealer. Det drejer sig primært om tidligere landbrugsjord, hvilket medfører tab af vigtige økosystemfunktioner såsom fødevareproduktion, beskyttelse mod oversvømmelser og biodiversitet.

Begrebet økologisk fodspor angiver, hvor meget jord og vandområder et individ, en by eller et land skal bruge for at fremstille de ressourcer, det forbruger, og absorbere det affald, det frembringer. Storlondons økologiske fodspor er f.eks. 293 gange dets eget areal, et areal der er dobbelt så stort som Det Forenede Kongerige.

Rapporten Luftforurening i Europa 1990–2004 viste, at de høje koncentrationer af fine partikler og troposfærisk ozon på trods af emissionsnedbringelser stadig skaber problemer i mange byer og omkringliggende områder. De fine partikler anses nu generelt som den største trussel mod menneskers sundhed på luftforureningsområdet. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at omkring 100 000 dødsfald om året kan forbindes med luftforureningen i Europas byer, og at den forkorter den gennemsnitlige levealder med ca. et år.

En vigtig årsag til luftforurening og støjproblemer er stigningen i motortrafikken, der også fører til en reduktion i antallet af rolige grønne områder i de indre byer. Dette får folk til at flytte ud af byen til forstæder og opland. De ny byområder med lav bebyggelsestæthed fører til et større forbrug af individuel transport, hvilket forstærker de eksisterende problemer.