next
previous
items

Meddelelse om ledig stilling 3-2001

Det Europæiske Miljøagentur agter gennem udvælgelse at oprette en ansættelsesreserve for følgende stilling:

Sekretær (C5/C4) - Reference nr. EEA/C/2001/2

Funktion og opgaver:

Almen sekretærbistand og støtte til agenturets programmer og tjenestegrene, herunder flere eller hovedparten af følgende funktioner:

  • udarbejdelse af korrespondance, registrering og arkivering af dokumenter
  • administrativ bistand
  • forberedelse af og støtte til planlægning af møder
  • forvaltning af adresser og besørgelse af post
  • bistand til indlæsning af dokumenter på websteder (web-værtsfunktion)
  • varetagelse af telefonkontakter, opfølgning af tidsplaner
  • udfærdigelse af transparenter og præsentationsmateriale

Kvalifikationer og erhvervserfaring

  • et eksamensbevis for afsluttet uddannelse på gymnasieniveau
  • mindst tre års erfaring i en stilling som sekretær
  • et godt kendskab til anvendelse af IT ved udførelse af sekretæropgaver
  • ansvarsbevidst, også i forbindelse med fortrolige sager

Betingelser for adgang til udvælgelsesproceduren

For at opnå adgang til udvælgelsesproceduren skal ansøgeren ved ansøgningsfristens udløb opfylde nedenstående betingelser:

  • være statsborger i en af EEAs medlemsstater (den Europæiske Unions medlemsstater, samt Norge, Island og Liechtenstein), eller
  • være statsborger i en af EEAs nye medlemsstater (Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Slovenien, Cypern, Malta, Tyrkiet). Ansættelse af statsborgere fra disse lande vil være betinget af ratificeringen af EEA-aftalen om medlemskab
  • opfylde de uddannelsesmæssige krav som beskrevet under ”Kvalifikationer og erhvervserfaring”
  • være i besiddelse af sine borgerlige rettigheder
  • have opfyldt sine forpligtelser i henhold til de gældende love om værnepligt
  • opfylde de personlige krav, der stilles for at bestride det pågældende arbejde
  • have et indgående kendskab til et af EEAs medlemsstaters sprog og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog. Kendskab til engelsk vil være en fordel.

Ansøgningsprocedure:

Ansøgningen skal udfærdiges på EEA’s ansøgningsskema. Skemaet er tilgængeligt:

  1. Via internet: EEA’s ansøgningsskema og stillingsopslaget kan downloades fra EEA’s hjemmeside på: http://org.eea.eu.int/organisation/jbs/index.html.
  2. (adressen på EEA’s hjemmeside er: http://www.eea.eu.int).
  3. Ved henvendelse til Birgitta Døssing (e-mail: birgitta.dossing@eea.eu.int, fax: +45 33 36 72 71, tlf.: +45 33 36 72 22).

Det udfyldte og underskrevne EEA-ansøgningsskema med klar angivelse af stillingens referencenummer på skemaet og konvolutten returneres sammen med den nødvendige dokumentation til følgende adresse:

Det Europæiske Miljøagentur
Personaleafdelingen
Kongens Nytorv, 6
DK-1050 København K
Danmark

Ansøgningskemaet kan kun tages i betragtning, hvis

  • det er afsendt senest den dag, ansøgningsfristens udløber (poststemplets dato er afgørende)
  • det er udfyldt med tydelig skrift, underskrevet og dateret
  • det er vedlagt fotokopier af eksamensbeviser
  • det er vedlagt en fotokopi af et dokument, der beviser ansøgerens nationalitet
  • referencenummeret på den pågældende stilling er klart angivet på både ansøgningsskemaet og konvolutten.

Ansøgningsfrist:

31-01-2002

De udvalgte ansøgere optages på en reserveliste og kan blive tilbudt en femårig kontrakt, som kan forlænges, i overensstemmelse med vilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.

Det er agenturets politik at give kvinder og mænd lige muligheder.

Ansættelsesstedet er København.

Ansøgningsskema


Troubles in downloading the PDF-file?

If you're having troubles in downloading the PDF-file, please go to the trouble shooting page.


[top]

Permalinks

Document Actions