næste
forrige
emner

Article

Sundhed i et klima under forandring

Article Udgivet 27/06 2011 Sidst ændret 21/03 2023
Photo: © John McConnico
I august 2007 opdagede italienske sundhedsmyndigheder et stort antal tilfælde af en usædvanlig sygdom i Castiglione di Cervia og Castiglione di Ravenna, to små landsbyer adskilt af en flod. Næsten 200 mennesker fik sygdommen, og en ældre mand døde (Angelini et al., 2007).

Efter indgående undersøgelser blev det konstateret, at sygdommen var Chikungunya, et insektbårent virus, der overføres til mennesker af Aedes, tigermyggen, der navnlig er udbredt i Afrika og Asien. Infektionen blev sporet til en mand, der var på ferie i regionen.

Den syge mand antages at være blevet smittet, inden han tog til Europa, men at være blevet stukket af en tigermyg i Italien. Tigermyggen er en vektor eller virusbærer, og det pågældende insekt formodes at have spredt virusset til en anden person i landsbyen. Dette udløste en kædereaktion, hvor tigermyg stak inficerede personer og spredte virusset, så det resulterede i en miniepidemi.

Et netværk af vekselvirkninger

Udbruddet af Chikungunya skyldtes et tætmasket net af vekselvirkninger og betingelser, der illustrerer nogle af de sundhedsrisici, vi står over for i en globaliseret verden. Turisme, klimaændringer, samhandel, vandring af arter og folkesundhed har alle spillet en rolle i den pågældende situation.

Tigermyggen menes at være blevet indført i Europa med en række importerede varer — fra prydplanter som Bambus-Dracæna til brugte dæk. Myggens larve er fundet mange steder i Europa, men overlever kun udendørs i de varmere sydlige lande eller i drivhuse længere mod nord — f.eks. i Nederlandene.

Også Denguefeber og West Nile feber optræder nu i Europa og overføres ligeledes ved myggestik. Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) i Stockholm er West Nile Fever siden det første store udbrud i Rumænien i 1996 blevet anerkendt som et alvorligt sundhedsproblem i Europa. Der findes på nuværende tidspunkt ingen vaccine, og den vigtigste forebyggende foranstaltning er mindre udsættelse for myggestik.

Intensiv fødevareproduktion

Vi er muligvis i færd med at skabe betingelser for spredning af smitsomme sygdomme — betingelser, der ikke fandtes tidligere. For eksempel giver den industrialiserede fødevareproduktion grund til stærk betænkelighed. Ved intensiv avl af én enkelt type dyr risikerer vi at frembringe »monokulturer« med ringe variation i arvemassen. Disse dyr er meget modtagelige for sygdomme forårsaget af dårlig hygiejne eller smitte fra vilde dyr, f.eks. fugle. Når først sygdommen er kommet ind i monokulturen, kan den let mutere og endda spredes til mennesker, der arbejder med de pågældende dyr. Overforbrug af antibiotika er blevet en accepteret metode til at kompensere for manglende naturlig modstandsdygtighed — en praksis, der i sig selv kan give problemer.

»Det moderne, effektive landbrug gør brug af videnskaben og medicinen, når det gælder om at opfylde nogle af behovene i en globaliseret verden. Mange af os har nydt godt af det moderne landbrug i form af billige og rigelige fødevarer, men det kan også medføre uforudsete belastninger og problemer«, siger dr. Marc Sprenger, ECDC’s direktør.

»For eksempel kan den omfattende brug af antibiotika i landbruget medføre, at deres virkning aftager, fordi bakterierne bliver mere resistente, og det kan også have virkninger for mennesker,« siger dr. Sprenger.

Innovation: Miljø og sundhed

En indsats, der bekæmper klimaændringerne, vil give bedre luftkvalitet

Med EU’s CARE-pakke for klima og vedvarende energi er det hensigten:

  • at mindske udledningen af drivhusgasser med 20 % senest i 2020
  • at øge andelen af vedvarende energi med 20 % senest i 2020
  • at øge energieffektiviteten med 20 % senest i 2020.

Den nødvendige indsats til opfyldelse af disse mål vil desuden mindske luftforureningen i Europa. For eksempel vil både forbedret energieffektivitet og øget brug af vedvarende energi medføre mindsket afbrænding af fossile brændsler — en hovedkilde til luftforurening. Disse positive bivirkninger kaldes klimaændringspolitikkens sidegevinster.

Ovenstående pakke forventes at mindske de årlige omkostninger til opfyldelse af EU’s luftforureningsmål med milliarder af euro, og for de europæiske sundhedsvæsener kan besparelserne være op til seks gange større.

At forbinde punkterne i Europa

Nye arter og nye sygdomme, der holder deres indtog i Europa, er kun nogle af de sundhedsvirkninger, der følger med klimaændringerne. Langt mere omfattende miljømæssige og samfundsmæssige virkninger kan i sidste ende komme til at berøre menneskers sundhed gennem ændringer i kvaliteten og mængden af vand, luft og fødevarer foruden ændringer i vejrmønstre, økosystemer, landbrug og udkomme.

Klimaændringerne kan derudover forværre eksisterende miljøproblemer, f.eks. luftforureningen, og kan forstyrre bæredygtig vandtilførsel og kloakering.

Varmebølgen i Europa i sommeren 2003 med over 70 000 dødsfald understregede nødvendigheden af tilpasse sig til et ændret klima. Risikoen er større for ældre og særligt udsatte personer, og underprivilegerede befolkningsgrupper er mere sårbare. I tætpakkede byområder med stor arealbefæstelse og varmeabsorberende overflader kan virkningerne af varmebølger forstærkes af utilstrækkelig køling om natten og ringe luftfornyelse.

For befolkningerne i EU anslås dødeligheden at stige med 1-4 % for hver grad, temperaturen stiger over et (lokalt afhængigt) skæringspunkt. I 2020’erne kan stigningen i den varmeforårsagede dødelighed som følge af den fremskrevne klimaændring blive på over 25 000 om året, hovedsageligt i de central- og sydeuropæiske regioner.

Sundhed, arealudnyttelse, landbrug, turisme, samhandel og klimaændringer bør drøftes i sammenhæng på en opfindsom måde. Måske kæder vi lige nu ikke folkesundhed og miljø eller klimaændringer tilstrækkeligt sammen,« siger dr. Sprenger.

»Da jeg således for nylig besøgte et sundhedsministerium og spurgte, hvem der var ansvarlig for klimaændringsspørgsmål, fortalte man mig, at det var der ingen, der var. Dette er ikke for at dømme bestemte ministerier eller myndigheder, men det viser, at vi er nødt til at ændre den måde, vi håndterer disse problemer på, fordi de hænger sammen,« siger dr. Sprenger.

»De offentlige sundhedsvæsener må begynde at tilpasse sig og være åbne over for muligheden for nye sygdomme og nye klimabetingelser. Patienter kan i dag blive fejldiagnosticeret, fordi lægen ikke er fortrolig med et nyt virus. Mange af tilfældene ser ud og føles som influenza. Til at håndtere de nye udfordringer behøver vi redskaber som uddannelse og fleksible og tilpasningsdygtige laboratorier,« siger han.

 

MosquitoInvasive arter

Den asiatiske tigermyg eller Aedes albopictus er et af de mest udbredte eksempler på en »invasiv art«. Den hører traditionelt hjemme i et område fra Pakistan til Nordkorea. Den findes nu over hele verden og er blevet beskrevet som »den mest invasive myggeart i verden«.

Myggen er kun ét eksempel på en langt bredere trussel mod Europas biodiversitet som følge af, at fremmede eller ikkehjemmehørende arter slår sig ned og spredes ud over kontinentet som et resultat af menneskers aktivitet. Fremmede arter findes i alle europæiske økosystemer. Globaliseringen, navnlig øget samhandel og turisme, har medført en pludselig stigning i antal og typer af fremmede arter, der kommer til Europa.

Der er registreret ca. 10 000 fremmede arter i Europa. Nogle af dem, f.eks. kartoflen og tomaten, blev indført med vilje og er fortsat økonomisk vigtige. Andre, der kaldes »invasive fremmede arter«, kan udgøre et alvorligt problem for havebrug, landbrug og skovbrug ved at fungere som sygdomsvektorer eller ved at beskadige f.eks. bygninger og dæmninger.

Invasive fremmede arter ændrer også de økosystemer, de lever i, og påvirker andre arter i økosystemerne. FN’s konvention om biologisk mangfoldighed udpeger invasive fremmede arter som en af de største trusler mod biodiversiteten i hele verden.

Permalinks

Geographic coverage

Handlinger