næste
forrige
emner
Note: new versions of the publication are available!

Europas Miljø: Dobris-rapporten - En Oversigt

Analysen

Webside Sidst ændret 17/08 2018
7 min read

ANALYSEN

Miljøet analyseres ud fra den klassiske opdeling i medierne "luft, vand og jordbund", men også på grundlag af mere integrerede funktionelle enheder såsom landskaber, natur og byområder. En oversigt over folkesundheden i Europa afrunder billedet.

4 Luft

Dette afsnit indeholder en oversigt over tilstanden og udviklingen, hvad angår luftkvaliteten i Europa; der foretages en analyse af kilder, konsekvenser og reaktioner på lokalt, regionalt og globalt plan, hvad angår luftforurenende stoffer. Selv om der sker en forbedring af luftkvaliteten på visse områder (SO2), forværres den på andre felter. Luftforureningens virkning på menneskers sundhed og miljøet udgør et stort problem i Europa, og det er nødvendigt, at der sætte faste grænser for emissionen gennem regulering og aftaler.

korttidsluftforureningen overskrider mindst én gang årligt WHO's luftkvalitetsnormer i de fleste større europæiske byer

om sommeren påvirker momentane spidsværdier af ozon mere end 100 millioner europæere

de kritiske værdier for forsuring overskrides på mere end 60% af det europæiske kontinent

på det globale plan udgør nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren og de øgede koncentrationer af drivhusgasser et alvorligt problem

5 Indre vandområder

I dette afsnit skildres tilstanden, hvad angår grundvand, floder og søer; der foretages en evaluering af tendensen med hensyn til vandressourcer og -kvalitet set i forhold til tilstanden og udviklingen for såvel de naturlige processer som for de menneskelige aktiviteter. I det omfang det er muligt, viser resultaterne tilstanden for de indre vandområder i hvert enkelt europæisk land og giver mulighed for en sammenligning af problemernes omfang i de forskellige områder i Europa. Oplysningerne er hentet fra en lang række kilder, herunder nationale opgørelser over vandressourcerne udført i henhold til EU-lovgivningen, statusrapporter over miljøet og den videnskabelige litteratur, og fra resultaterne af et særligt spørgeskema.

 

Årlige gennemsnitlige nitrogenkoncentrationer i de europæiske floder

i gennemsnit udnyttes hvert år 15% af Europas vedvarende vandressourcer, men der forekommer store regionale forskelle

industrien tegner sig for ca. 53%, landbruget for 26% og husholdningerne for 19% af det samlede forbrug

65% af befolkningen forsynes med grundvand; i mange områder foregår der en over-udnyttelse af grundvandet, og vandkvaliteten er i fare

kvælstof- og pesticidniveauet i vandindholdet i marker overskrider EU's drikkevandsnormer over størstedelen af kontinentet

eutrofiering af floder og søer er vidt udbredt

forsuring udgør et alvorligt problem i mange af de nordiske lande

6 Havene

I dette afsnit analyseres omfanget af en række problemer, der er fælles for Europas 9 større have - Middelhavet, Sortehavet, Det Kaspiske Hav, Hvidehavet, Barentshavet, Norskehavet, Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten. Problemerne er følgende: manglende effektiv styring og forvaltning af afvandingsområdet; forurening af kystområder; eutrofiering; konflikter i forbindelse med udnyttelsen af kystområderne; udsættelse i miljøet af ikke-indigene arter; manglende kontrol med offshore-aktiviteterne; over-udnyttelse af ressourcerne; en stigende middelvandstand som følge af den globale opvarmning.

Fredede arealer som en procentdel af det samlede landeareal

alle have - undtagen de subarktiske - oplever eutrofieringsproblemer. Kvælstofmængden er fordoblet eller tredoblet i visse kystområder ved Sortehavet og Det Azovske Hav

en utilstrækkelig kontrol med offshore-aktiviteter skaber forureningsproblemer i Sortehavet, Nordsøen og Det Kaspiske Hav

udsætning i miljøet af ikke-indigene arter har haft alvorlige økologiske følgevirkninger i Sortehavet

i Middelhavet er endemiske arter, herunder munkesælen, udryddelsestruet

middelvandstanden i Det Kaspiske Hav er steget med 1.5 meter siden 1977

7 Jordbunden

I dette afsnit understreges jordbundens store rolle for økosystemerne og betydningen af jordbundsbeskyttelse for opretholdelsen af et sundt miljø. Jordbundens funktioner og påvirkningerne fra menneskelige aktiviteter gennemgås og analyseres. De største trusler mod jordbundskvaliteten nævnes, og for hver trussel beskrives hovedårsager, omfang, konsekvenser og modforanstaltninger. Da der kun findes få kvantitative data vedrørende jordforringelse, er de fleste analyser kvalitative. Afsnittet indeholder dog en række vigtige kvantitative beregninger foretaget på grundlag af opdateringer af allerede foreliggende modeller eller ud fra case-studier.

jorderosion rammer 115 mio. ha landareal i Europa og medfører tab af frugtbarhed og vandforurening

kritiske belastningsgrænser for forsuring overskrides på 75 mio. ha skovarealer

et udbredt overforbrug af kunstgødning resulterer i udvaskning og afstrømning og fører til eutrofiering og forurening af drikkevandet med kvælstoffer

8 Landskaber

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de værdier og funktioner, der karakteriserer kulturlandskaber. Der skelnes mellem 30 større europæiske landskabstyper og den geografiske placering vises på et kort. Typiske belastninger af landskabet illustreres med case-studier. Der tegnes et portræt af de lovgivningsmæssige og strategiske foranstaltninger til fordel for landskabsbevarelse.

Europas landskaber undergår forandringer eller forsvinder på grund af intensive landbrugsmetoder og jordudtagning, urbanisering og udvikling af infrastrukturer og transportsystemer

6% af Europas landareal er omfattet af lovgivningen om landskabsbeskyttelse, men i reglen med en svag retsstilling

9 Natur

Den brune bjørn

Brune bjørne lever i løv- og nåleskove i bjergområder og på tajgaen. I bjergområderne foretager de en årstidsbestemt migration op til en højde af 3 000 m. Trods deres rygte som rovgriske kødædere lever bjørne hovedsagelig af planter, bær, insekter, små hvirveldyr og æg. De er normalt aktive om natten og lever på relativt små arealer i strrrelsesordenen 500-2 500 ha. Den brune bjørn fandtes førhen i alle dele af Europa, fra England og Spanien i vest til Ural i øst. I dag er den helt forsvundet fra de fleste vest- og centraleuropæiske lande. I Pyrenæerne, Alperne og det nordlige Grækenland er der kun enkelte små populationer tilbage. Den brune bjørn blev almindeligvis betragtet som en trussel imod husdyrbestanden og blev efterstræbt overalt. Imidlertid er tab af habitater (store, sammenhængende og uforstyrrede skovarealer) en anden hovedårsag til den brune bjørns gradvise forsvinden (Europarådet, 1989).

I dette afsnit analyseres successivt tilstanden for økosystemerne og dyre- og planteliv samt bevaringsforanstaltningerne. De vigtigste habitattyper beskrives, og der foretages en analyse af 8 naturlige (eller kvasi-naturlige) større økosystemtypers økologiske funktioner og af miljøtruslerne mod disse. Den geografiske fordeling, kvaliteten af forvaltningen og de fremherskende belastninger belyses og illustreres. Oplysningerne til brug herfor er hentet fra en rapport udarbejdet af et ekspertnetværk. Analysen af Europas dyre- og planteliv vedrører 7 artsgrupper. En særlig grundig behandling gives de udryddelsestruede arter ifølge de Røde Datalister. For både økosystemer og arter leverer en række case-studier typiske eksempler og detaljerede informationer til illustration af de overordnede resultater. Eksisterende såvel som mulige lovgivningsmæssige og strategiske foranstaltninger vedrørende naturbevarelse analyseres på nationalt og internationalt plan.

skovene, der engang dækkede 80-90% af Europa, udgør nu 33% af landarealet

moser, enge og marskområder er forsvundet i stort omfang i det vestlige og sydlige Europa - Spanien har mistet 60%

imellem en tredjedel og halvdelen af alle fisk, krybdyr, pattedyr og padder i Europa er truede

det samlede areal af Europas fredede områder er tredoblet siden 1972, men størsteparten af disse områder er små og opsplittede og mangler penge og personale for at kunne gennemføre en effektiv fredning

10 Bymiljø

I dette afsnit belyses kvaliteten af byudviklingen i Europa og byernes indvirkning på det regionale og globale miljø. Der anvendes eksperimentelle bymiljøindikatorer med henblik på identificeringen af større problemer i udvalgte europæiske byer. Analysen fokuserer på bymiljøets kvalitet, processer og mønstre. Afsnittet understreger nødvendigheden af en integreret indfaldsvinkel til byområder og belyser planlægnings- og styrings- og forvaltningstrategier til forbedring af bymiljøet.

2/3 af europæerne bor i byområder dækkende 1% af det samlede landareal

kvaliteten af byluften er forbedret, men er stadig ofte utilfredsstillende i de større byer

en by på 1 mio. indbyggere forbruger dagligt i gennemsnit 11 500 t fossilt brændsel, 320 000 t vand og 2 000 t mad og producerer 25 000 t CO2, 1 600 t affald og 300 000 t spildevand

byvandforsyningerne hverken distribueres eller styres effektivt


Befolkningsvækst i udvalgte europæiske byer

11 Folkesundheden

Dette afsnit indeholder en oversigt over hovedaspekterne vedrørende den europæiske befolknings helbredstilstand og forbindelserne mellem sundhed og miljø. Beskrivelsen er baseret på resultaterne af en nylig analyse af miljø og helbred (Concern for Europe's Tomorrow) gennemført af WHO. Den enkleste helbredsindikator er en selvvurdering, der viser, at ud af 14 europæiske nationer er nordmændene og svenskerne mest tilfredse med deres helbred. Andre helbredsindikatorer undersøges også, herunder den forventede levealder og børnedødeligheden, og der foretages en gennemgang af de hyppigste dødsårsager i Europa - kredsløbssygdomme, kræft, luftvejssygdomme, smitsomme sygdomme og kvæstelser samt forgiftning. Afsnittet afrundes med et overblik over de største miljørelaterede helbredsproblemer i Europa.

Forholdsvis fordeling af de hyppigste dødsårsager i de enkelte lande, 1987-91 (landene ordnet efter forventede levealder)

af alle luftforurenende stoffer skaber svævestøv de alvorligste helbredsproblemer, idet det forårsager astma og luftvejslidelser

badevandsforurening resulterer i mere end 2 mio. årlige tilfælde af mave- og tarmsygdomme i Europa

den forventede levealder er adskillige år lavere og børnedødeligheden højere i Central- og Østeuropa end på resten af kontinentet

   
 

Permalinks

Handlinger