Pressemeddelelse

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) i København udgiver i dag en rapport om miljøtilstanden og fremtidens miljø i EU Miljøet i Den Europæiske Union ved århundredskiftet. Rapporten giver for første gang en vurdering af udviklingen af miljøkvaliteten i EU i nærmeste fremtid, dvs. frem til år 2010 ¹.

Rapportens hovedkonklusioner

Selv om der i mere end 25 år er blevet ført miljøpolitik i Fællesskabet med succes, er der ikke sket en afgørende bedring i den generelle miljøkvalitet i Den Europæiske Union (EU). Der er sket reelle fremskridt på nogle områder (f.eks. vandkvaliteten i floderne, forsuringen), mens situationen forværres på andre områder (f.eks. affald). Miljøpolitik alene gør det ikke. Der er brug for at de økonomiske sektorer ændrer adfærd og tager deres del af ansvaret for at opnå en bæredygtig udvikling i Europa.

Denne rapport analyserer miljøtilstanden og dokumenterer at den aktuelle og den fremtidige udvikling ikke er bæredygtig for en række samfundsøkonomiske sektorer – transport, energi, landbrug, husholdningernes forbrug og turisme. Det er den største hindring for at opnå forbedringer på miljøområdet, selv om både vedtagne og planlagte politikker indtil 1997 tages i betragtning.

Hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger, vil EU’s miljø fortsat være udsat for en alvorlig belastning fra f.eks. transport, industri og fritidsaktiviteter samt som resultat af den enkeltes livsstil. Der forventes en udvidelse af mange af disse aktiviteter. Og da der er en sammenhæng mellem dem, vil de forstærke hinandens effekt i miljøet:

• Den økonomiske vækst i EU ²: Vi har set fremskridt i miljøeffektiviteten – mindre forurening pr. BNP. Men produktion og forbrug vil generelt kræve flere naturressourcer og producere flere forurenende stoffer og mere affald. Vi kan forvente at stigningen på 10% i affald produceret mellem 1990 og 1996 fortsætter. Denne udvikling er allerede begyndt at udhule resultaterne af de miljøpolitiske initiativer, f.eks. direktiverne om luftkvalitet. Økonomisk vækst gør det derfor nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af en integration af miljøhensyn i den politik, der føres på alle andre områder i samfundet.
• Selvom der er sket en forbedring af energieffektiviteten, vil energiforbruget i EU fra 1995 til 2010 stige med 15%. Med en stigning i antallet af husholdninger, større mobilitet og vækst på transportområdet forventes personbiltransporten at stige med 30% og godstransporten med 50%. Denne udvikling forårsager især en stigning i emissionerne af kuldioxid, den vigtigste drivhusgas, som gør det vanskeligt at håndtere klimaændringer. Den reduktion på 8% i emissionen af drivhusgasser, som var EU’s målsætning mellem 1990 og 2008-2012 kan ikke opfyldes på grundlag af de foranstaltninger, der gennemførtes før Kyoto. I stedet forventes der en stigning på 6%. Den vedvarende energis andel er stigende, selv om det kun drejer sig om en beskeden stigning. Andelen af vedvarende energi er for øjeblikket 6% , og det er ikke sandsynligt, at målet om 12% i 2010 nås.
• Turismen oplever en stærk vækst, der forventes en stigning på 50% i de internationale turistankomster mellem 1996 og 2010. Den samme tendens gør sig gældende for efterspørgslen efter brændstof, transport og energi. Byerne optager mere og mere areal, der sker en vækst med ændringer på op til 120 ha om dagen i arealanvendelsen i visse lande. Det har alvorlige konsekvenser for landbrugsarealet og miljøfølsomme områder, såsom kystområder. 85% af kystområderne I EU er allerede udsat for forskellige store eller moderate belastninger.
• Den samlede kemikalieproduktion stiger, samtidig med at der for 75% af de kemikalier, der sælges i store mængder på markedet, ikke foretages en minimal risikovurdering. Emissioner af nogle kemikalier som kadmium, kobber og nogle pesticider – fra industrien, vejtransport og landbrug – forventes at stige, andre udledninger som bly forventes at falde.
• Der er gjort reelle, men langsomme fremskridt inden for de forskellige sektorer i retning af en integration af miljøet i beslutningsprocessen og de anvendte strategier. Der er sket store fremskridt inden for industrien med miljøstyring og miljørevision. Men vurderinger af virkningen for miljøet og økonomiske instrumenter som f.eks. grønne afgifter anvendes stadig kun i meget begrænset omfang. Der er gode muligheder for at udvide integrationspolitikken og -instrumenterne inden for andre økonomiske sektorer.

Hvad er der opnået, på hvilke områder, og hvordan ser prognosen ud?

En vurdering af de fremskridt, der er sket i de seneste 5-10 år og tendenser for udviklingen indtil 2010 (2050 for klimaændring og ozonnedbrydende stoffer). Angivelserne for belastningerne viser, hvordan faktorer som f.eks. emissioner af forurenende stoffer eller arealudnyttelse, som forårsager problemerne, ændres. Oplysningerne om tilstand og påvirkning viser, hvorledes disse belastninger fører til forandringer i miljøkvaliteten.

BELASTNINGER		Miljøspørgsmål	TILSTAND & PÅVIRKNING
Nuværende	Fremtidige		Nuværende	Fremtidige
		Drivhusgasser og klimaændring
		Ozonnedbrydning
		Farlige stoffer		?
		Grænseoverskridende luftforurening
		Belastninger i relation til vand og vandområder
		Jord og jordkvalitet		?
		Affald
		Biodiversitet		?
		Menneskers sundhed		?
		Byområder
		Kyst- og havområder		?

Tegnforklaring:

Det fremgår af denne oversigt, at der er udsigt til betydelige positive fald i emissionen af de stoffer, der nedbryder ozonlaget, og en reduktion af de emissioner, der forårsager forsuring samt af fosforudledningerne i floderne. De fremskridt, der er gjort i forbindelse med begrænsningen af andre belastninger af miljøet, er i det store og hele utilstrækkelige. Kun emissionen af luftforurenende stoffer er klart blevet afkoblet fra BNP siden 1990. Det er kun sket i begrænset omfang for kuldioxid og affald. Det forudses, at denne tendens fortsætter indtil 2010, og at der endog sker en stigning af emissioner på områder, som har vist sig vanskelige at tackle – emissioner af drivhusgas, kemikalier og affald. Der er sket et betydeligt fald i emissionen af forurenende stoffer inden for energi-, transport- og industrisektoren, og et mindre fald inden for landbruget. Men for transport ofg lanndbrug har energiforbruget og kuldioxid-emissionen enten holdt trit med produktionen eller har kun kunnet notere en mindre afvigelse. Der er ikke tegn på en væsentlig bedring af miljøeffektiviteten i disse to kritiske sektorer inden 2010.

Alle disse miljøbelastninger fører til, at der danner sig et foruroligende billede af miljøtilstanden i 2010. Det forventes navnlig at virkningerne af klimaændringer og af affaldsproduktionen forværres. En positiv udvikling forventes for virkningerne af den grænseoverskridende luftforurening, hvor andelen af økosystemer, hvor niveauet for sur deposition overskrider de kritiske værdier, falder fra 25% i 1990 til 7% i 2010. En positiv udvikling forventes også for vandforureningen med yderligere begrænsning af udledningen af fosfor og organiske materialer, og med en løbende forbedring af luftkvaliteten i byerne.

Der er dog også små, men hastigt voksende, positive signaler fra nogle lande. Som eksempel kan nævnes vindenergiens voksende betydning, cyklens voksende betydning som transportmiddel i nogle storbyer, pesticidfri områder eller kommuner, en betydelig vækst i det økologiske landbrug. Et stadig større antal virksomheder vælger at arbejde hen imod bæredygtighed og gøre det til en rentabel proces, og der er mange kommuner, der udvikler egne lokale Agenda 21-programmer.

Endelig beskriver rapporten den udfordring og de muligheder, der opstår ved udvidelsen af EU. Der er forskel på, i hvor høj grad de forskellige ansøgerlandes økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige, ligesom der i nogle lande findes mere “oprindelig natur” end i andre. Der er imidlertid fare for, at miljøet i ansøgerlandene kan lide skade i overgangsfasen inden endeligt EU-medlemskab, hvis disse lande følger samme udviklingsmodel som de 15 medlemsstater i EU. Hvis konvergens med det nuværende EU er ensbetydende med en accelereret økonomiske vækst i ansøgerlandene, skal de tage den udfordring op, det er at sikre at de ikke gentager de 20 års forsømmelse af miljøområdet, som fandt sted i Vesteuropa – og som først i 1970’erne resulterede i et program for at forbedre miljøet på europæisk og nationalt plan. ‘Situationen I EU’s miljø og fremskridtet mod bæredygtighed er ikke tilfredsstillende, og det kan gå endnu værre før vi får betingelserne for forbedringer på plads. Der er positive signaler, stadig små, der viser at en forandring er mulig og at vi belønnes for der. Og at vi er ved at skabe bedre betingelser for miljøet i den Europæiske Union, især når vi ser på drivhuseffekten og udvidelsen af EU. Lad os gøre det rigtige for miljøet her.’ sagde EEA’s direktør, Domingo Jiménez-Beltrán, ved fremlæggelsen af rapporten på mødet i Rådet (miljø) den 24. juni 1999.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ronan Uhel, Projektleder, Rapporter om Europas Miljø, EEA, (tlf.: +45/33367130)

¹ Miljøet i Den Europæiske Union ved århundredskiftet beskriver først og fremmest miljøtilstanden i EU’s 15 medlemsstater. Rapporten diskuterer endvidere spørgsmål, der opstår i forbindelse med udvidelsen af EU og beskriver situationen i de 11 ansøgerlande (Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Slovenien og Cypern). Hvor det er relevant, omtales også situationen i EFTA-landene (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Rapporten analyserer og vurderer miljøsituationen ud fra de nyeste data på området. Der foretages endvidere en vurdering af fremtidige tendenser, hvilket fører frem til en evaluering af de fremskridt, der er opnået, eller som sandsynligvis vil blive opnået i forhold til de mål og politiske målsætninger, der er opstillet internationalt og af EU, idet der tages hensyn til forventede belastninger, herunder både den økonomiske udvikling og udviklingen på andre områder. Rapporten sigter mod at give vigtige oplysninger til alle involverede i udformningen og gennemførelsen af effektive miljøpolitikker, eller andre foranstaltninger, der kan have indvirkning på disse politikker.

² Rapporten anvender som reference en fremskrivning baseret på OECD’s og Europa-Kommissionens socioøkonomiske ‘business-as-usual’-scenarier. Her forventes en stigning i den økonomiske vækst på 45% fra 1990 til 2010 og projekteres med en stigning i det endelige forbrug på 50% fra 1995 til 2010.