Note: new versions of the publication are available!

Europas miljø: tredje samlede vurdering [Resumé]

Europas Miljø: Dobris-rapporten - En Oversigt

Menneskelige aktiviteter

Webside Sidst ændret 17/08 2018

6 min read

Menu

MENNESKELIGE AKTIVITETER

Menneskelige aktiviteter udgør en belastning for miljøet. I dette kapitel analyseres 8 nøglesektorer, og der gives en oversigt over deres virkning på miljøer, over fremtidsudsigterne og over hovedtendenserne i udviklingen

19 Energi

I dette afsnit analyseres energirelaterede aktiviteter på tre stadier - produktion af primærenergi, omdannelse til afledet energi (elektricitet og varme) og endelig anvendelse - såvel på lokalt plan som på et pan-europæisk plan. Der foretages en kort gennemgang af miljøeffekterne af fossile brændsler, atomkraft og vedvarende energi. Der gives en beskrivelse af de faktorer, der bestemmer de fremtidige energianvendelser og de planlagte ændringer.

energiforbruget og BNP er tidoblet siden kriserne i 70'erne

energiforbruget i Europa fordeler sig som følger: industrien 41%, transportsektoren 22% og husholdninger og handel 37%

der er kun sket små forbedringer for nylig med hensyn til en mere effektiv energianvendelse i Vesteuropa

energiforbruget er årsag til luftforurening, forsuring, udtynding af ozonlaget i troposfæren, klimaændringer og mange andre lokale virkninger på vand og jordbund

20 Industri

I dette afsnit redegøres for den pan-europæiske industris indvirkning på miljøet og for regionale forskelle i Europa på dette område. Der gennemføres en analyse af industriens betydning, hvad angår emissioner, affaldsproduktion og anvendelsen af naturressourcer, og der foretages en vurdering af bestemte industrisektorers "miljømæssige præstationer". Endvidere beskrives måder, hvorpå forretningspraksis bør ændres, som et svar på de miljømæssige udfordringer. Kun få industrielle data kan relateres direkte til indvirkninger på miljøet. Der findes tilgængelige data om produktion og energiudnyttelse fra internationale kilder og fra nationale rapporter og statusrapporter for miljøet vedrørende bestemte industrier.

energiforbruget pr. produceret enhed i den kemiske industri faldt med 30% mellem 1980 og 1989

den kemiske industri, papirmasse- og papirindustrien, cementindustrien, stål- og non-ferro-metalindustrien havde den største indvirkning på miljøet

industrien stod i 1990 (20 lande) for 25% af SO2-emissionerne og for 14% af nitrogenoxid-emissionerne

der er en tendens i retning af en nedgang i emissioner fra industrianlæg

	Produktion af elektricitet efter kilde, opdelt på landegrupper, 1990

21 Transport

Afsnittet indeholder en oversigt over virkningen af transportaktiviteterne på miljøet samt en oversigt over den pan-europæiske transportsituation med angivelse af regionale forskelle. Der redegøres for udviklingen i transportaktiviteterne og virkningen heraf på miljøet samt for en række underliggende kræfter. Udsigterne for transportaktiviteterne i Europa vurderes ligeledes. De vigtigste data stammer fra internationale kilder, navnlig Den Europæiske Transportministerkonference (CEMT), Eurostat og Den Økonomiske Kommission for Europa (ECE). Data fra den videnskabelige litteratur er anvendt til illustrering af en række bestemte indvirkninger på miljøet.

den private bilpark blev fordoblet i Vesteuropa mellem 1970 og 1990

transportaktiviteterne tegner sig for 25% af de energirelaterede CO2-emissioner, idet vejtransport udgør 80% af de samlede transportaktiviteter

den samlede emission af forurenende stoffer vil stige i de næste få år, selv om emissionerne pr. køretøj reduceres

arealopdelingen, der skyldes transportinfrastrukturerne, har en stadig større indvirkning på arealanvendelsen

i de seneste 20 år i EU alene er mere end 1 mio. mennesker døde ved trafikulykker på vejene

22 Landbrug

I dette afsnit analyseres udviklingen i landbrugsstrukturer og -metoder, som er udviklet med henblik på at efterkomme efterspørgslen; samtidig peges på de hermed forbundne mulige indvirkninger, landbruget har på miljøet. Selv om der er en stor mængde data til rådighed på nationalt plan - særlig i EU og i EFTA-landene - er de fleste oplysninger relateret til produktion, beskæftigelsesstruktur, anvendelsen af kunstgødning og pesticider, demografiske beskrivelser af husdyrhold og bedriftsstørrelse; der findes langt færre data vedrørende landbrugsproduktionen og dens indvirkning på miljøet og vedrørende ændringerne i landbrugssystemerne.

Produktion af landbrugsprodukter og antal lrnmodtagere i landbruget i en række europæiske lande

landbruget tegner sig for 42% af Europas samlede landareal. I Vesteuropa er der en tendens i retning af større landbrugsbedrifter, samtidig med at landbrugets betydning i økonomien er aftagende

der er generelt registreret en stigning i produktion og produktivitet

landbrug medfører vandforurening, forringet jordkvalitet, samt begrænset biologisk mangfoldighed og landskabsforandringer, men landbruget er også selv offer for et belastet miljø

23 Skovbrug

I dette afsnit foretages en gennemgang af tilstanden for Europas skove og anvendelsen af disse. Det beskrives, hvorledes de til skovene knyttede aktiviteter og metoder kan resultere i indvirkninger på miljøet, og de underliggende kræfter bag disse indvirkninger identificeres. De anvendte data omfatter traditionelle fortegnelser over skovbestanden og kvalitative data over særlige miljøkonsekvenser og over det ikke-træproducerende skovbrug.

skovene udgør 33% af Europas landareal, hvilket svarer til en stigning på 10% over 30 år; denne udvikling er fortrinsvis foregået i Syd- og Vesteuropa, hvorimod skovarealet har holdt sig på samme niveau eller er svundet ind i mange østeuropæiske lande

indførelsen af ikke-indigene arter har ændret skovenes sammensætning

siden 1965 er den europæiske træproduktion steget med 18% og forbruget med 28%

Udviklingen i skovarealet i Europa (eksklusive Den Russiske Føderation)

24 Fiskeri og akvakultur

I dette afsnit beskrives karakteren og omfanget af fiskeriets indvirkning på miljøet, og der gives en oversigt over tilstanden på fiskeri- og akvakulturområdet i Europa med en beskrivelse af regionale forskelle. Effektiviteten af de eksisterende fiskeripolitikker vurderes. De fleste data stammer fra internationale organisationer (FAO og Eurostat), og der er hentet eksempler fra statusrapporter om miljøet og fra den videnskabelige litteratur.

Samlet international fiskefangst i Nordsøen, 1903-88

overfiskning truer fiskebestanden i Nordøstatlanten og i Middelhavet

fastgjorte net og drivgarn har en indvirkning på havdyr som f.eks. delfiner, munkesæler og muligvis marsvin og havfugle

spildevand fra akvakultur medfører forurening

eksotiske arter - indført gennem akvakultur - kan udgøre en trussel mod indigene arter

25 Turisme og rekreation

I dette afsnit redegøres for tilstanden, hvad angår turisme og rekreation i Europa, og lokale forskelle belyses. Der foretages en analyse af turismens og fritidsaktiviteternes virkning på miljøet i 6 nøgleområder: fredede arealer; landbrugszoner; bjerge; kystområder; byer og områder med arkitektoniske og naturskabte værdier; forlystelsesparker. De generelle tendenser beskrives på grundlag af data fra Verdensturistorganisationen, men da turiststatistikker ikke giver et sandfærdigt billede af virkningen af turisme og rekreation på miljøet, er der valgt en ad hoc-metode med anvendelse af nationale og lokale data.

turisme er en af de vigtigste sociale og økonomiske aktiviteter i EU

turismens indvirkninger på miljøet forstærkes ved koncentrationen af turistaktiviteter på korte feriesæsoner og relativt små områder

skiturismens indvirkninger på miljøet er betragtelige, især i Alperne, hvor der indfinder sig 100 mio. turister hvert år

i Middelhavskystområdet blev der registreret 157 mio. turister i 1990

byturismen oplever en stigende popularitet

26 Husstande/husholdninger

I dette afsnit gennemgås husholdningernes indvirkning på miljøet gennem ressourceforbrug og affaldsprodukter; de underliggende kræfter bag denne miljøeffekt analyseres og der foretages en gennemgang af mulige kontrolforanstaltninger. Der findes ingen data, der direkte belyser forholdet mellem husholdninger og miljø. Der er anvendt socioøkonomiske data fra internationale organisationer, herunder Eurostat. Der er benyttet case-studier med anvendelse af nationale data med henblik på at skabe et sandere billede.

husholdningernes forbrug repræsenterer 70% af industriproduktionen i Europa

væksten i antallet af husstande kombineret med en reduktion af deres størrelse medfører et forøget ressourceforbrug

vesteuropæiske husstande ejer nu i gennemsnit mindst 1 bil hver, hvilket har en betragtelig indvirkning på miljøet

mængden af affald fra husholdninger fortsætter med at vokse, og selv om 50% af husholdningsaffaldet kunne genanvendes, indsamles rent faktisk mindre end 10% med henblik på genbrug

europæiske husstande tegner sig for ca. 19% af det samlede vandforbrug til alle formål, og denne procentdel er stigende