næste
forrige
emner

Article

Bymiljøet

Article Udgivet 22/03 2010 Sidst ændret 21/03 2023
Fra byområder til byøkosystemer

I stedet for at skade økosystemer, hvorfor så ikke begynde at skabe nye?

Prof. Jacqueline McGlade

"I stedet for at skade økosystemer, hvorfor så ikke begynde at skabe nye?" siger prof. Jacqueline McGlade. "Vi har den nødvendige knowhow om teknologi og design. Eksempler på fremtiden findes i hele Europa, men kun i form af innovationslommer. Vi er nødt til at gå fra innovationslommer til fremtidens storbyer."

"Tag for eksempel lys – som er en naturlig ressource. Folk kan lide at arbejde og bo i naturlig belysning. Naturlig belysning kan udnyttes langt bedre i bygninger. Eller tag lodrette haver. Lodrette haver vil gøre storbyer til bæredygtige bylandbrug, hvor der dyrkes afgrøder på og i bygningerne.

"Ideen med levende mure og lodrette haver går tilbage til de hængende haver i Babylon. Det forbløffende er, at vi ikke tidligere har gjort mere på dette område, men nu gør klimaændringerne det tvingende nødvendigt at ændre vaner", siger prof. McGlade.

Temperaturerne i byerne er højere som følge af betonens og asfaltens evne til at optage varme og afgive den langsomt, og det vil i givet fald give en længere vækstperiode og større udbytte. Regnvand kan opsamles fra tagene og gennem rørnet føres ned gennem hvert plan. Planterne vil desuden virke isolerende og holde opholdsrummene i bygningen kølige om sommeren og varme om vinteren.

Befolkninger der flytter

Verdens befolkning samler sig i storbyerne. I 2050 ventes verdens samlede befolkning at være ni milliarder, hvoraf 80 % vil bo i byområder. Mange af vores storbyer kæmper med sociale og miljømæssige problemer, som skyldes belastningerne fra overbefolkning, fattigdom, forurening og trafik.

Tendensen til at bo i storbyer fortsætter. Storbyer dækker kun 2 % af jordens areal, men rummer halvdelen af verdens befolkning(20). I Europa bor 75 % af os i storbyer. Denne procentdel ventes i 2020 at være steget til 80 %. Europas større og mindre byer tegner sig aktuelt for 69 % af vores energiforbrug og dermed størstedelen af drivhusgasudledningen. Storbyernes miljøpåvirkning er så langtrækkende, fordi storbyerne er afhængige af de omgivende regioner for at få dækket deres energi- og ressourcebehov og tage imod affaldet. I en undersøgelse af Storlondon(21) skønnes Londons fodaftryk at dække et område, der er 300 gange større end byen – eller næsten det dobbelte af hele Storbritannien. Forurening fra storbyer påvirker ofte områder uden for byerne.

Klimaændringerne er en ny, ildevarslende trussel mod livet i storbyerne. Nogle storbyer vil lide betydeligt som følge af klimaændringerne. Det vil kunne forstærke den sociale ulighed: De fattige er ofte mest udsat og har ikke ressourcer til at tilpasse sig. Klimaændringerne vil desuden påvirke storbymiljøet: Det gælder f.eks. luft- og vandkvaliteten.

Fra tilpasning til nytænkning

Vores storbyer og byområder har altså en lang række problemer, der rækker fra sociale til sundhedsmæssige og miljømæssige. Men de mange mennesker tæt på hinanden og de virksomheder og serviceydelser, der er knyttet til storbyerne, betyder også enormt store muligheder.

Byomgivelser giver vigtige muligheder for at leve bæredygtigt. Befolkningstætheden i storbyerne betyder i sig selv kortere afstand til arbejde og til serviceydelser, øget brug af offentlig transport og mindre boliger, der kræver mindre belysning og opvarmning. Derfor bruger byboer mindre energi pr. person end landboer(22).

Vores storbyer har desuden unikke muligheder, når det gælder begrænsning af klimaændringerne og tilpasning til dem. En bys fysiske egenskaber, udformning, forvaltning og beliggenhed er kun nogle af de faktorer, der kan medvirke hertil.

Det er indlysende, at tekniske løsninger – som at dæmme op mod oversvømmelser – kun er en del af løsningen. Tilpasning kræver også grundlæggende nytænkning inden for byplanlægning og -forvaltning og bør indarbejdes som en del af alle tilknyttede politikker som f.eks. arealudnyttelse, boliger, vandforvaltning, transport, energi, social retfærdighed og sundhed.

Gennem nytænkning af byernes udformning, arkitektur, transport og planlægning kan vi gøre storbyer og bylandskaber til "byøkosystemer", der er i forreste linje hvad angår afbødning af klimaændringerne (bedre transport, ren energi) og tilpasning (flydende huse, lodrette haver). Bedre byplanlægning vil generelt forbedre livskvaliteten og give nye beskæftigelsesmuligheder ved at styrke markedet for nye teknologier og grøn arkitektur.

Det afgørende er at planlægge storbyerne på en måde, der giver lavere energiforbrug pr. person gennem bæredygtig bytransport og lavenergiboliger. Nye teknologier til energiudnyttelse og vedvarende energikilder som sol- og vindenergi og alternative brændstoffer er ligeledes vigtige, ligesom enkeltpersoners og organisationers mulighed for at ændre adfærd.

At designe fremtiden

"Fremtiden bliver ikke som vi forventer – kun det kan vi være sikre på. Den usikkerhed tager vi med i vores planlægning", siger Johan van der Pol, vicedirektør i Dura Vermeer, en hollandsk byggevirksomhed, der planlægger og opfører Ijburg, en ny flydende bydel i Amsterdam.

Ijburg er et af Amsterdam kommunes mest ambitiøse projekter nogensinde. En voksende befolkning og stigende vandniveau har tvunget den tætbefolkede by til at være kreativ ved at eksperimentere med nye typer arkitektur på selve vandet. De nye huse er "dokket" til flydende gangbroer og har tilkoblinger til el, vand og sanitet. De kan let kobles fra og flyttes et andet sted hen – noget der giver helt ny mening til begrebet "flytning". Den fremvoksende nye by har miljøvenlige flydende drivhuse, hvor der vokser alle slags frugt og grøntsager.

De flydende huse i Ijburg er bare ét af en række eksempler på en ny bevægelse i arkitektur og byplanlægning. Klimaændringernes virkninger rækker fra tørke og varmebølger i Sydeuropa til oversvømmelse mod nord. Storbyerne må tilpasse sig derefter. I stedet for bare at bygge stærkere dæmninger eller bruge vandet til transport arbejder nogle arkitekter, ingeniører og byplanlæggere med en helt ny tilgang til at bo i storbyer: De ser bylandskaber som fremtidens byøkosystemer.

Udveksling af viden og god praksis

"De europæiske storbyer møder udfordringer, der kræver forskellige reaktioner", siger Ronan Uhel, leder af EEA's program for naturlige systemer og sårbarhed (Natural Systems and Vulnerability).

"De byer, der iværksætter foranstaltninger tidligt, vil få den bedste forrentning af deres tilpasningsinvesteringer. Alligevel er der foreløbig kun få europæiske storbyer, som har opstillet strategier for tilpasning til de "nye" betingelser med ændrede klimaforhold – og indtil nu har det hovedsagelig kun været projekter i lille skala, der er endt som faktisk gennemførte foranstaltninger", siger han.

Andre byer er måske mindre heldigt stillet med hensyn til viden og ressourcer og vil have behov for løbende støtte og vejledning. På dette trin vil øget udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem byer være yderst gavnlig.

"Thisted i den vestlige del af Danmark er en lille kommune, der er selvforsynende med energi. Undertiden leverer kommunen endda energi til det landsdækkende forsyningsnet. Dette samfund er ved at genskabe sin bestemmelse. Det kan lyde filosofisk, men det er det vi taler om: at genskabe hvem vi er", siger Ronan Uhel.

"Vi har skabt samfund af mennesker der er understøttede. Vi har ofte kun en virtuel tilknytning til vores naturlige omgivelser, vores indpakkede fødevarer og vores vand. Vi har brug for at genopdage os selv og vores plads i naturen."

 

Det summer i Paris

Der er blevet holdt bier på taget af operahuset i Paris i 25 år. Kolonien på denne den mest parisiske af alle institutioner trives og producerer næsten 500 kg honning om året.

Storbybierne har det fint, og der er hele 400 kolonier i byen. Der er nu opstillet nye bistader ved Versailles-slottet og Grand Palais. Faktisk byder storbyer på et væld af blomster og træer i haver og parker. Og nok er der forurening, men samtidig også langt mindre pesticider i storbyer. Storbybier synes at klare sig bedre end deres modstykke på landet i Europa.

Den nationale franske biavlerforening indledte i 2005 "Operation Bier", en kampagne med det mål at integrere bier i bylandskabet. Det ser ud til at den virker. Biavlerforeningen skønner, at hvert bistade i Paris producerer mindst 50-60 kg honning pr. høst, og dødsprocenten i kolonierne er 3-5 %. Til sammenligning producerer bier på landet mellem 10 og 20 kg honning og har en dødsprocent på 30-40 %.

Bierne har også travlt i London. Ifølge Londons biavlerforening nyder storbybier godt af rigeligt med blomster og træer samtidig med relativt beskeden brug af pesticider. Dette og det lidt mildere vejr bevirker, at sæsonen er længere og sædvanligvis mere produktiv end i landområder. Et perfekt eksempel på mulighederne i vores byøkosystem.

 At holde øje med Jorden

I EEA mener vi, hvis vi skal takle miljøproblemerne, er det nødvendigt at gå sammen med almindelige mennesker og spørge, hvordan de kan "informere" os. Landmænd, gartnere, jægere, sportsfolk – alle har en lokal viden parat.

”Eye on Earth" – et samarbejde mellem EEA og Microsoft – giver hurtig, næsten real-tids information om badevands- og luftkvalitet i hele Europa og vil blive efterfulgt af flere tilsvarende tjenester. Det giver desuden brugerne mulighed for at supplere og validere (eller eventuelt afvise) de officielle oplysninger. Ved at inddrage borgerne som bidragydere og give dem adgang til relevant og sammenlignelig information kan tjenester som Eye on Earth bidrage væsentligt til en bedre forvaltning af miljøet: http://eyeonearth.cloudapp.net/

 

15 United Nations Environment Programme, 2008

16Greater London Authority

17IEA, 2008

 

Permalinks

Handlinger