All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Article
Anna har hørt om London-tågerne i 1950'erne, der dræbte 2 000 mennesker om ugen. Fra sin barndom kan hun huske tv-aviser, hvor man viste døde fisk og døende træer, da offentligheden første gang blev opmærksom på "syreregn" i 1970'erne.
Det, at hun er mor, og et astmaanfald for nylig har fået hende til at tænke over luftforureningen igen. Rent faktisk er udledningerne af mange af de forurenende stoffer i luften faldet betydeligt over hele Europa, siden Anna var barn. Den luft, som hun og Johan indånder, er langt renere end tidligere, og luftpolitikken er en af de største succeshistorier for EU's miljøindsats. EU's politik har navnlig ført til en drastisk reduktion i emissionerne af svovl, den vigtigste komponent i "syreregn".
Til gengæld har man ikke været så opmærksom på kvælstof – som også er en vigtig bestanddel i "syreregn" – og dette stof forårsager derfor fortsat store problemer. En betydelig andel af Europas befolkning bor stadig i byer, hvor EU's grænseværdier for luftkvaliteten, som er indført for at beskytte menneskers sundhed, regelmæssigt overskrides. Hvert år dør langt flere i Europa på grund af luftforurening end ved trafikulykker.
Det europæiske mål om at opnå en luftkvalitet, der ikke skader menneskers sundhed eller miljøet, er stadig ikke nået. EEA's analyse viser, at 15 af de 27 EU‑medlemsstater ikke vil kunne opfylde et eller flere af deres juridisk bindende 2010-mål om at reducere de skadelige luftforurenende stoffer.
To forurenende stoffer, fine partikler og ozon ved jordoverfladen, anerkendes nu generelt som de mest betydningsfulde med hensyn til deres indvirkning på helbredet. Langtidseksponering og spidseksponering kan medføre en række forskellige sundhedsvirkninger lige fra mindre irritation af åndedrætssystemet til for tidlig død.
Fine partikler, en betegnelse, der anvendes til at beskrive en række forskellige småpartikler fra kilder som udstødning fra biler og brændeovne, påvirker lungerne. Eksponeringen kan medføre skader på mennesker i alle aldre, men personer med hjerte- og åndedrætsproblemer er udsat for en særlig risiko.
Ifølge de seneste data fra EEA kan op til 50% af Europas bybefolkning siden 1997 have været eksponeret for koncentrationer af fine partikler, der ligger over EU's grænseværdier for beskyttelse af menneskers sundhed. Helt op til 61% af bybefolkningen kan have været eksponeret for ozonniveauer, der ligger over EU's grænseværdier. Det vurderes, at PM2.5 (fine partikler) i luften har nedsat den statistiske forventede levealder i EU med mere end otte måneder.
EEA har bemærket, at selvom emissionerne af disse to vigtige luftforurenende stoffer er faldet siden 1997, har de målte koncentrationer i den luft, vi indånder, ligget på stort set samme niveau. Indtil videre har vi ikke fundet ud af, hvorfor der er sket et fald i koncentrationerne i det omgivende miljø, men det kan skyldes en kombination af flere forskellige faktorer: Stigende temperaturer som følge af klimaændringer kan påvirke luftkvaliteten, måske modtager vi forurening fra andre kontinenter eller naturlige emissioner af ozondannende stoffer fra f.eks. træer.
Anna planlægger at tage en dag på landet med Johan. Før hun forlader sin lejlighed, logger hun ind på IRCEL, en statslig webtjeneste, hvor man kan finde en mængde oplysninger om luftkvaliteten rundt om i Belgien. Ved at kigge på kortene kan Anna se målinger og prognoser for fine partikler, ozon, kvælstofdioxid, svovldioxid samt mange andre stoffer. Disse oplysninger vises på nettet og hentes fra målestationer rundt om i landet.
Forbedringer af overvågningen og tilgængeligheden af oplysninger om luftforurening er endnu en af de senere års succeshistorier. F.eks. sendes lokale oplysninger om ozonniveauerne nu videre til EEA's "Ozone web"-tjeneste (1), der giver et overblik over situationen rundt om i Europa.
Anna bevæger sig rundt på et kort over Belgien og zoomer ind på en målestation i Bruxelles' centrum, mindre end to kilometer fra, hvor hun bor.
Målingen er foretaget få minutter tidligere og viser høje ozonniveauer i Bruxelles. Prognoserne på webstedet viser faktisk, at niveauerne vil nå over EU's grænseværdier senere på dagen og igen den følgende dag (fig. 1).
Anna forlader sin bopæl og sætter kursen mod den nærmeste metrostation, 10 minutters gang væk. Ude på gaden er det let at se – og lugte – følgerne af byens trafikproblemer.
Biludstødningen i Bruxelles centrum, og i alle større byer, irriterer luftvejene samt øjne og lunger. Anna og Johan går ind på deres lokale station og sætter ud på deres tur ud på landet.
Snart efter går Anna og Johan ind i en nationalpark lige uden for Bruxelles. På et skilt kan de læse, at de besøger et Natura 2000-område – en del af et Europa-dækkende miljønetværk, der er oprettet for at sikre naturlige levesteder og bevare floraen og faunaen.
Men hvad er det for en lugt? En traktor spreder gylle på en mark i nærheden. Det er irriterende, synes Anna, men det er også en del af det ægte landliv, som afbildes noget mere romantisk i Johans billedbøger.
Den krasse lugt skyldes de hele 40 forskellige kemiske stoffer, der udsendes fra gyllen. Ammoniak (NH3), en flygtig kvælstofforbindelse, er et af dem. I meget høje koncentrationer er NH3 ætsende og kan beskadige luftvejene. Men niveauerne her er ikke farlige for menneskers sundhed. Anna kan drage et lettelsens suk, selv om det lugter fælt.
Kvælstof er et vigtigt næringsstof i naturen. Vores krop udnytter rent faktisk reaktive kvælstofformer til at danne proteiner. Men overskydende kvælstof kan føre til alvorlige miljø- og sundhedsproblemer.
Der dannes "syreregn", når der er store mængder svovl- og kvælstofilter til stede i luften. En af de store succeshistorier inden for luftforureningspolitikken i de seneste årtier har været den massive reduktion af svolvdioxidemissionerne. EEA's 32 medlemslande reducerede svovlemissionerne med 70% mellem 1990 og 2006. Indsatsen over for kvælstof har imidlertid ikke været helt så vellykket.
Mens svovlemissionerne er faldende, er kvælstof nu det vigtigste forsurende stof i vores luft. Landbrug og transport er hovedkilderne til kvælstofforurening. Landbruget tegner sig for mere end 90% af ammoniakemissionerne (NH3) alene.
Johan har gået usikkert, og pludselig mister han balancen og falder ned i en gruppe brændenælder. Efter at have samlet ham op og børstet ham af, bemærker Anna, at der er brændenælder overalt. Hun husker dem tydeligt fra en nabohave som barn. Dengang voksede nælderne omkring en kompostbunke, der også blev brugt som mødding til hønsemøg. Det var ikke et tilfælde – den brændende plante er tegn på høje kvælstofkoncentrationer i jorden.
"Eutrofiering" er den mest sandsynlige årsag til eksplosionen af brændenælder omkring Johan. Dette fænomen forekommer, når for mange kemiske næringsstoffer (som N) findes i et økosystem enten på landjorden eller i vandet. I vandet fører det til overdreven plantevækst og efterfølgende forrådnelse, hvilket igen har eftervirkninger som f.eks. iltsvind. Fisk og andre dyr og planter kvæles efterhånden, fordi ilten slipper op.
Overfloden af brændenælder her viser, at selvom Natura 2000-området er fredet, er det ikke immunt over for luftbårne kvælstofrester. Hegnet omkring området giver ingen beskyttelse – man vil faktisk kun kunne beskytte området fuldstændig mod luftbårne stoffer ved at opføre et drivhus omkring det.
Indsatsen for at afbøde klimaændringerne vil forbedre luftkvaliteten I januar 2008 foreslog Europa‑Kommissionen en klima- og energipakke, der skal:
Den indsats, der er nødvendig for at opfylde disse mål, vil også begrænse luftforureningen i Europa. For eksempel vil både en bedre energieffektivitet og øget brug af vedvarende energi medføre en lavere forbrænding af fossilt brændsel, som bidrager kraftigt til luftforureningen. Disse positive bivirkninger kaldes for "sidegevinsterne" ved klimaændringspolitikken. Det skønnes, at ovennævnte pakke vil begrænse udgifterne til at opfylde EU's luftforureningsmål med 8,5 mia. EUR om året. Besparelserne for de europæiske sundhedstjenester kan være helt op til seks gange højere end dette tal. |
Luftforurening kender ingen landegrænser, og derfor skal problemet løses internationalt. De Forenede Nationers konvention om grænseoverskridende luftforurening over lange afstande (LRTAP‑konventionen) blev indgået i 1979 og er underskrevet af 51 lande og udgør grundlaget for den internationale kamp imod luftforurening.
Sideløbende har EU udviklet politikker til begrænsning af de enkelte medlemsstaters samlede emissioner ved at indføre juridisk bindende grænseværdier. Direktivet om nationale emissionslofter er et centralt aspekt af EU's politik. Det indeholder lofter eller grænseværdier for fire forurenende stoffer: svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOX), andre flygtige organiske stoffer end metan (NMVOC) og ammoniak (NH3). Medlemsstaterne skal overholde disse grænseværdier inden 2010.
EEA mener, at der stadig er behov for yderligere reduktioner af emissionerne for at sikre en ordentlig beskyttelse af miljø og sundhed. En EEA-analyse af de nyeste tal for de nationale emissionslofter (2) viser, at 15 medlemsstater forventer, at de ikke når mindst et af deres fire lofter, mens 13 forventer, at de ikke når målene for de to kvælstofholdige forurenende stoffer NOX og NH3 (3).
I 2009 planlægger Europa-Kommissionen at fremlægge et forslag om revision af det nuværende direktiv med nationale emissionslofter, herunder strengere krav for 2020. Der vil sandsynligvis for første gang blive foreslået nationale grænser for fine partikler (PM2.5).
Direktivet med nationale emissionslofter genfindes i direktiver om luftkvalitet, hvori der indføres lofter og grænseværdier for de vigtigste luftforurenende stoffer. Et nyt direktiv om renere luft i Europa (CAFE) blev vedtaget i april 2008. For første gang indføres der juridisk bindende grænseværdier for PM2.5-koncentrationer (fine partikler), der skal være opfyldt i 2015. Europa-Kommissionen skoser også landene for ikke at have overholdt de tidligere værdier og har indledt traktatbrudsprocedurer, når der ikke er skitseret tilstrækkelige foranstaltninger, der skal forbedre resultaterne.
Senere samme aften ser Anna på nyhederne i tv, at regeringen har udsendt en advarsel om luftkvaliteten på grund af de høje ozonniveauer, der ligger over EU's grænseværdier. Personer med åndedrætsbesvær anbefales at træffe forholdsregler som f.eks. at undgå at dyrke krævende motion, mens ozonniveauet er højt.
Referencer
Coordination Centre for Effects, Data Centre of the International Cooperative Programme on Modelling and Mapping of Critical Levels and Loads and Air Pollution Effects, Risks and Trends (Koordineringscenter for virkninger, datacenter for det internationale samarbejdsprogram for modellering og kortlægning af kritiske niveauer og belastninger samt virkninger af luftforureningen, risici og tendenser) – ICP Modelling and Mapping, ICP M&M).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft for Europa.
EEA, 2006. Air quality and ancillarybenefits of climate change policies (Luftkvalitet og accessoriske fordele ved klimaændringspolitikker), EEA teknisk rapport nr. 4/2006.
EEA, 2008a. The NEC Directive status report (Statusrapport over direktivet om nationale emissionslofter). EEA teknisk rapport nr. 9/2008.
EEA, 2008b. Annual European CommunityLRTAP Convention emission inventory report 2008 (Årlig emissionsopgørelsesrapport for Det Europæiske Fællesskabs overholdelse af LRTAP-konventionen). EEA teknisk rapport nr. 7/2008.
EEA, 2009. Vurdering af ozonindholdet ved jordniveau i EEA's medlemsstater med fokus på langsigtede tendenser (under udarbejdelse).
EEA Core set indicator CSI-04: Exceedance
of air quality limit values in urban areas.
EEA Ozone web. Ozone pollution across Europe (Kerneindikatorer CSI-04: Overskridelse af grænseværdier for luftkvalitet i byområder. EEA-ozonnet. Ozonforurening i Europa).
Europa-Kommissionen, 2002. Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram 2002–2012 (1600/2002/EF).
Europa-Kommissionen, 2005a. Generaldirektoratet for Energi
og Transport
.
Europa-Kommissionens temastrategi for luftforurening (2005). Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. KOM(2005)446 endelig og pressemeddelelse.
Europa-Kommissionen, 2005b. Temastrategi for luftforurening (2005). Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. KOM(2005)446 endelig. IIASA, 2008. 'National Emission Ceilings for 2020 based on the 2008 Climate & Energy Package' (Nationale emissionslofter for 2020 baseret på klima- og energipakken fra 2008).
NEC‑scenarieanalyserapport nr. 6.
International Institute for Applied Systems Analysis,
July 2008.
Task Force on Reactive Nitrogen (TFNr), Convention on Long-range Transboundary Air Pollution (Taskforce om reaktivt kvælstof (TFNr), konventionen om grænseoverskridendeluftforurening over lange afstande
(1) Ozonforurening rundt om i Europa: http://www.eea.europa.eu/maps/ozone. En tilsvarende tjeneste med lokale oplysninger om partikelniveauet rundt om i Europa er nu under udvikling.
(2) I statusrapporten for direktivet med nationale emissionslofter (EEA teknisk rapport nr. 9/2008) dokumenteres de data, som medlemsstaterne officielt har indberettet ved udgangen af 2007.
(3) Belgien, Frankrig, Tyskland og Nederlandene mener, at nye politikker og foranstaltninger, som endnu ikke er gennemført, vil hjælpe dem med at nå deres 2010-emissionsmål. Desuden tror adskillige andre medlemsstater, at de vil klare sig bedre end deres oprindelige mål.
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/articles/hvert-et-andedrag-luftkvalitet-i-europa or scan the QR code.
PDF generated on 07/12 2024 12:03
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre