All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
I dette kapitel behandles ændringerne i Europas miljø, idet der fokuseres på belastningen fra menneskelige aktiviteter.
12 Befolkning, produktion og forbrug
Befolkningsvækst i udvalgte europæiske byer |
I dette afsnit behandles de komplekse forbindelser mellem mennesker, ressourcer og udvikling - som vi stadig kun ved ganske lidt om - i et forsøg på at kaste lys over disse. Afsnittet rundes af med en understregning af vigtigheden af at analysere de miljømæssige konsekvenser af langsigtede økonomiske programmer og udviklingsprojekter.
europæerne udgør 12.8% af verdens befolkning, en procentdel, der til stadighed mindskes på grund af en faldende frugtbarhed i de fleste europæiske lande
de rettede levestandarder varierer med en faktor på over 4 mellem Øst- og Vesteuropa de fleste central- og østeuropæiske lande er afhængige af import af fødevarer - de vesteuropæiske lande importerer en stor mængde dyrefoder |
Kul | Råolie | Naturgas | Atomenergi | Vandkraft | Andre energikilder | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Verden | 1970 | 31.7 | 46.8 | 18.8 | 0.9 | 1.7 | |
1990 | 28.5 | 40.5 | 22.2 | 6.3 | 2.5 | | |
Vest- europa | 1970 | 27.6 | 60.3 | 6.3 | 1.2 | 3.0 | 1.6 |
1990 | 19.3 | 44.0 | 16.6 | 14.4 | 3.0 | 2.7 | |
Øst- europa | 1970 | 60.1 | 23.3 | 13.1 | | 1.0 | 2.4 |
1990 | 48.4 | 24.2 | 20.1 | 4.5 | 1.1 | 1.6 | |
tidl. USSR | 1970 | 36.8 | 34.8 | 22.3 | 0.2 | 1.6 | 4.3 |
1990 | 21.0 | 30.0 | 42.0 | 4.0 | 1.6 | 1.3 |
Forbruget af primærenergi i verden og i Europa, 1970-90 (ton råolieækvivalent, %)
13 Udnyttelse af naturressourcerne
I dette afsnit undersøges forskellene mellem vedvarende ressourcer (vand, skove og afgrøder) og ikke-vedvarende ressourcer (fossilt brændsel og malm). International samhandel og en voksende indbyrdes afhængighed landene imellem har gjort den bæredygtige forvaltning af disse ressourcer til et globalt anliggende. Afsnittet fokuserer på de vigtigste udviklinger i anvendelsen af ressourcer i Europa og analyserer de statistikker, der anvendes til overvågningen af ressourceanvendelsen.
Europa besidder 8% af verdens vedvarende ferskvandsressourcer, men tegner sig for 15% af forbruget
selv om Europa (eksklusive det tidligere USSR) havde 1.9 mio. ha mere skov og skovbevokset areal i 1990 end i 1981, har luftforurening og ukontrolleret skovning (Den Russiske Føderation) forårsaget tab af skovarealer og skade på skovene Europa har udtømt størstedelen af dets mineralressourcer af høj kvalitet, og er nu for det meste afhængig af import, hovedsagelig fra Afrika |
Dette afsnit bringer en oversigt over emissioner til luft og vand i Europa, herunder emissionernes fysiske og kemiske karakteristikker, omfang og transmissions- og nedsivningsveje. Oversigten over emissionen af de vigtigste luftforurenende stoffer i de europæiske lande er baseret på data modtaget fra Den Økonomiske Kommission for Europa (ECE) og - i et vist omfang - på oplysninger fra CORINAIR 1990. Analysen af udledninger i vand bygger på de begrænsede kvantitative data, der er til rådighed, og fokuserer på emissioner fra landbrug og fra spildevand. En række eksempler illustrerer industriens udledninger i vandmiljøet. De eksisterende opgørelser over emissioner i de europæiske lande analyseres; disse opgørelser understreger behovet for en integreret metode til indsamling af data om udledning og affaldsudtømning i alle medier, samt nødvendigheden af en harmonisering på europæisk plan af metodologier til registrering af emissioner og affaldsudtømning for alle mediers vedkommende.
Europa tegner sig for mellem 20 og 30% af de samlede menneskebetingede emissioner af CO2, SO2, VOC'er og nitrogenoxider
i tæt befolkede områder stammer ca. halvdelen af det fosfor, der udledes i overfladevand, fra kloakker |
Uvdiklingen i emissionen af svovldioxid |
I dette afsnit redegøres for de nuværende udviklingstendenser i affaldsproduktionen i Europa samt den mulige trussel mod menneskers sundhed og miljøet, der skyldes de nuværende affaldsforvaltningsmetoder. De nuværende mønstre for grænseoverskridende overførsel af farligt affald mellem de europæiske lande behandles nærmere. Der ses på mulighederne for at nedbringe mængden af affald og for at genanvende materialer gennem integrerede processer for en række affaldsstrømmes vedkommende. Analysen er baseret på aktuelle data stammende fra en fælles OECD/Eurostat-undersøgelse og fra statusrapporter om miljøet. Mangelen på tilgængelige affaldsstatistikker og disse statistikkers begrænsede kvalitet og sammenlignelighed understreger vigtigheden af en harmonisering af affaldsklassifikationssystemerne på europæisk plan.
Sammensætningen af kommunalt affald, 1990 |
europæerne producerer hvert år i gennemsnit 350 kg kommunalt affald pr. person
en stigende mængde industrielt affald betragtes som farligt anstrengelserne for at nedbringe mængden af affald og for at fremme genbrug neutraliseres af det høje produktionsniveau de europæiske lossepladser dækker mellem 1 200 og 1 700 km2, medens der findes 2 000 km2 kontaminerede arealer i forladte industriområder |
16 Støj og stråling
I dette afsnit analyseres konsekvenserne af de væsentligste "fysiske felter" i Europa - støjemissioner, ioniserende og ikke-ioniserende stråling - og der ses på de største kilder til disse. Støjdata hidrørende fra internationale kilder (OECD og WHO) fremlægges og analyseres, i den udstrækning det er muligt at skildre tilstanden i Europa som helhed og i de enkelte lande. Den ikke-ioniserende stråling vedrører elektromagnetiske felter og ultraviolet stråling. Der rundes af med en beskrivelse af de væsentligste kilder til og virkninger af ioniserende stråling i Europa - såvel den naturlige som den kunstige.
i de højt industrialiserede lande i Europa er mere end 50% af befolkningen udsat for støjniveauer fra trafik, som overskrider det niveau, hvor mennesker bliver kraftigt generede i dagtimerne
ca. 113 mio. europæere - 17% af befolkningen - er udsat for støjniveauer, der har alvorlige, negative indvirkninger overeksponering for ultraviolet stråling er for indeværende hovedsagelig livsstilsbetinget; der er indikationer for en 5%-stigning i UV-B-stråling om vinteren på den nordlige halvkugle det skønnes, at eksponering for radon forårsager 10 000 kræftdødsfald om året i Europa |
17 Kemikalier og genetisk modificerede organismer
Fremstilling, salg og anvendelse af kemikalier resulterer i udledning af en lang række forbindelser i miljøet, ofte med uønskede virkninger på menneskers sundhed, det almene velfærd og økosystemerne. Kilderne til disse kemiske forbindelser og indvirkningerne af et udvalg af kemikalier, der vækker særlig bekymring, beskrives. Der foretages endvidere en analyse af anvendelsen af genetisk modificerede organismer i EU-landene, af deres mulige uønskede virkninger samt af de procedurer, der er etableret med henblik på at kontrollere den rigtige anvendelse af disse organismer.
Udsætning i miljøet af GMO'er anmeldt i EU i perioden 1991-94 |
der markedsføres ca. 100 000 kemikalier i EU, og mellem 200 og 300 nye dukker op hvert år
mellem 1991 og 1994 blev der i EU foretaget næsten 300 anmeldelser af udsætninger i miljøet af genetisk modificerede organismer |
18 Naturkatastrofer og teknologiske risici
I dette afsnit belyses de nærmere omstændigheder og omfanget af ulykker og naturkatastrofer og deres følger for miljøet. Der gives en oversigt over årsagerne og konsekvenserne i Europa af disse begivenheder, og de forskellige former for mulige skader identificeres. Der gives eksempler på industrielle ulykker (f.eks. Flixborough og Seveso), transportulykker, søulykker og atomulykker (herunder Tjernobyl). Naturkatastrofer såsom orkaner og oversvømmelser, hedebølger, ildebrande og tørkesituationer påvirker også miljøet og forværres ofte i kraft af menneskelige aktiviteter.
Cæsiumforurening omkring Tjernobyl efter ulykken
det fremgår af et større indberetningssystem for industrielle ulykker, at de fleste ulykker finder sted i olieindustrien, og at stærkt brændbare luftarter og klor er de stoffer, der hyppigst er indblandet
olietankerulykker er kun skyld i 10-15% af den olie, der udledes i havet som følge af menneskelig aktivitet man vil sandsynligvis aldrig få et præcist kendskab til de fulde konsekvenser af ulykken på Tjernobyl- atomkraftværket, men en række uventede virkninger er allerede konstateret naturkatastrofer får gradvis en større indvirkning på bosætninger, sandsynligvis på grund af at disse i stigende grad etableres i højrisikoområder |
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/publications/92-827-5122-8/page007.html or scan the QR code.
PDF generated on 09/10 2024 02:39
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre