Ressourceeffektivitet og affald

Skift sprog
Webside Sidst ændret 16/02 2017 14:07
De globale miljøproblemer, vi står over for i dag, kan hovedsageligt tilskrives menneskelig overudnyttelse af naturressourcer, herunder (fossile) brændstoffer, mineraler, vand, land og biodiversitet. Det er blevet stadig mere tydeligt, at den aktuelle model for økonomisk udvikling i Europa – baseret på omfattende ressourceforbrug, affaldsproduktion og forurening – ikke kan fastholdes på lang sigt. I dag er Den Europæiske Union (EU) stærkt afhængig af import, og vi har brug for det dobbelte af EU's samlede landareal, hvis vi skal opfylde vores ressourcebehov. Mange ressourcer anvendes kun i en kort periode, eller de er tabt for økonomien, fordi de deponeres eller ”downcycles” (hvilket indebærer et kvalitetstab i genanvendelsesprocessen). Det påvirker ikke kun miljøet, men også vores økonomiske konkurrenceevne. Løsningen er indlysende, men ikke ligetil: vi skal opnå økonomisk vækst med færre naturressourcer eller med andre ord gøre mere med mindre. En forbedring af vores ressourceeffektivitet er således et centralt element i langsigtet miljøpolitik, hvilket afspejles i strategiske dokumenter som EU's 7. Miljøhandlingsprogram, EU's køreplan for et ressourceeffektivt Europa og EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi.

Indledning

Europas økonomi afhænger af en uafbrudt tilgang af naturressourcer og materialer, herunder vand, afgrøder, tømmer, metaller, mineraler og energibærere, hvoraf en væsentlig andel  importeres. Denne afhængighed kan i stigende grad være en kilde til sårbarhed, da den globale konkurrence om naturressourcerne er tiltagende.

Mange naturressourcer er ulige fordelt globalt, hvilket gør adgangen til ressourcerne og priserne mere volatile, hvorved potentialet for konflikter øges. Usikre og ustabile priser kan også skabe usikkerhed i de sektorer, der er afhængige af disse ressourcer, og dermed tvinge virksomheder til at afskedige medarbejdere, udsætte investeringer eller ophøre med at levere varer og tjenesteydelser.

Samtidig har en hastig stigning i udvinding og udnyttelse af naturressourcer en lang række negative effekter på miljøet i og uden for Europa. Luft, vand og jordforurening, forsuring af økosystemer, tab af biodiversitet, klimaændringer og affaldsproduktion udgør en risiko for den økonomiske og sociale trivsel på kort, mellemlang og lang sigt.

Det er afgørende at øge ressourceeffektiviteten, hvis vi skal fastholde samfundsøkonomisk fremskridt i en verden med begrænsede ressourcer og et økosystem med begrænset kapacitet, men det er ikke tilstrækkeligt. Øget effektivitet er således kun en indikation af, at output stiger mere end ressourceforbruget og emissioner. Det garanterer ikke en absolut reduktion af belastningen på miljøet til et niveau, der er bæredygtigt for Europa og resten af verden på lang sigt.

I forbindelse med en vurdering af bæredygtigheden i de europæiske systemer til produktion og forbrug er det derfor nødvendigt at gå længere end at måle, hvorvidt produktionen stiger hurtigere en ressourceforbruget og den relaterede belastning ("relativ afkobling"). I stedet er der behov for at vurdere, hvorvidt der er bevis for en "absolut afkobling", dvs. hvor produktionen stiger, mens ressourceforbruget falder.

Ud over at vurdere forholdet mellem ressourceforbrug og økonomisk output er det også vigtigt at vurdere, hvorvidt den miljøpåvirkning, der kan tilskrives samfundets ressourceforbrug, er aftagende ("effektafkobling").

 

EU-politikker om emnet

I det 7. miljøhandlingsprogram udpeges øget ressourceeffektivitet som et af tre hovedmål i forhold til at opfylde 2050-visionen om "et godt liv i en ressourcebegrænset verden":

  • at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital;
  • at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi
  • at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel.

Disse mål er tæt forbundne og underlagt forskellige, men relaterede politikrammer, såsom køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og køreplanen for omstilling til en lavemissionsøkonomi.

En anden gruppe politikker har til formål at fremme en omstilling fra et lineært "tag-producér-forbrug-smid væk"-vækstmønster til en cirkulær model baseret på at fastholde udnyttelsen af produkter, komponenter og materialer og bevare deres værdi i økonomien. Som anført i EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi vil det kræve ændringer på tværs af forsyningskæderne, herunder produktdesign, forretningsmodeller, forbrugsvalg og affaldsforebyggelse og -håndtering. EU’s affaldslovgivning er i den forbindelse en af de vigtigste drivkræfter.


EEA's aktiviteter

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) analyserer materialestrømme og affaldsstatistikker samt udarbejder relaterede indikatorer og vurderinger. De politiske fremskridt analyseres i tre parallelle rapportserier om affaldshåndtering, affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet. Det overordnede perspektiv leveres i årlige rapporter om den cirkulære økonomi og bidrag til integrerede vurderinger, såsom Det Europæiske Miljøagenturs "Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2020" (SOER2020).

Særlige analyser af udvalgte aspekter af politikken for ressourceeffektivitet, såsom overvågningskoncepter, miljømål, markedsbaserede instrumenter og andre interventionsstrategier udarbejdes regelmæssigt.

Interaktion mellem interessenter og opbygning af kapacitet i forbindelse med disse vurderinger er en vigtig del af arbejdet, herunder regelmæssige Eionet-møder og workshops med nationale referencecentre om affald, ressourceeffektiv økonomi og miljø.


Fremtidsudsigter

Det aktuelle arbejde sigter primært mod en forbedring af evidensgrundlaget for ressourceeffektivitet, en cirkulær økonomi og affald. Bidrag til SOER2020 forventes at have fokus på tematiske oplysninger (affald og ressourceforbrug) samt systemiske analyser af overgangen til en cirkulær økonomi.  

Geographic coverage

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100