Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Temaer / Klimaændringer / Klimaændringer

Klimaændringer

Skift sprog
Klimaændringerne er i gang: temperaturerne stiger, nedbørsmønstrene ændrer sig, gletsjere og sne smelter, og det globale havniveau stiger. Vi kan se frem til, at ændringerne fortsætter, og at ekstreme vejrforhold med fare for oversvømmelser og tørke forekommer oftere og med større styrke. Der er forskelle i påvirkningerne og sårbarheden af natur, økonomi og sundhed i forskellige regioner, lande og økonomiske sektorer i Europa.

Størstedelen af opvarmningen siden midten af det tyvende århundrede kan sagtens tænkes at skyldes den iagttagne stigning i drivhusgaskoncentrationen som følge af udledningen fra menneskets aktiviteter. Den globale temperatur er steget cirka 0,8 °C i løbet af de sidste 150 år og forventes at stige yderligere.

Hvis stigningen kommer over 2 °C i forhold til den førindustrielle temperatur, er der øget risiko for forandringer, der er farlige for de globale menneskeskabte og naturlige systemer. FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) har anerkendt målet om at begrænse stigningen i den globale middeltemperatur til højst 2 °C i forhold til den førindustrielle tidsalder.

Hvordan opnår vi det? Den globale drivhusgasudledning skal sænkes i dette tiår og være mindsket med 50 % i forhold til 1990 senest i 2050. I betragtning af den indsats, dette vil kræve af udviklingslandene, støtter EU et mål om at have reduceret sin drivhusgasudledning med 80-95 % i forhold til 1990 senest i 2050.

Selv om politikker og tiltag til mindskelse af udledningen viser sig effektive, vil nogle af klimaændringerne være uundgåelige. Derfor er det nødvendigt med tilpasningsstrategier over for virkningerne.

Indledning

Virkninger og sårbarhed

De største temperaturstigninger i Europa forekommer i Sydeuropa og i det arktiske område. Nedbørsmængden aftager især i Sydeuropa, hvorimod den stiger i nord og nordvest. De forventede hyppigere og kraftigere varmebølger og oversvømmelser og den ændrede fordeling af visse infektionssygdomme og pollen har en negativ indvirkning på sundheden.

Klimaændringerne belaster økosystemerne yderligere, således at mange planter og dyrearter flytter mod nord og til mere højtliggende områder. Klimaændringerne har negativ indvirkning på landbrug, skovbrug, energiproduktion, turisme og infrastruktur i almindelighed.

Europæiske regioner, der er særligt sårbare for klimaændringerne, er:

  • Sydeuropa og Middelhavsbassinet (på grund af stigende forekomst af hedebølger og tørke),
  • bjergområder (på grund af øget smeltning af sne og is)
  • kystområder, deltaer og flodsletter (på grund af stigende vandstand i havet og øget forekomst af kraftig regn, oversvømmelser og stormvejr)
  • Europas nordligste og arktiske områder (på grund af stigende temperatur og smeltning af is)

 

Årsagerne til menneskeskabte klimaændringer

Drivhusgasser udledes både ved naturlige processer og som følge af menneskets aktiviteter. Den vigtigste naturlige drivhusgas i atmosfæren er vanddamp. Menneskets aktiviteter gør, at store mængder af andre drivhusgasser udledes til atmosfæren, så koncentrationen af gasserne stiger. Derved forstærkes drivhuseffekten, så klimaet bliver varmere.

Hovedkilderne til de menneskeskabte drivhusgasser er:

  • brug af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) til elproduktion, transport, industri og husholdninger (CO2)
  • landbrug (CH4) og ændringer i arealudnyttelsen såsom skovrydning (CO2)
  • deponering af affald (CH4)
  • anvendelse af fluorholdige industrigasser.

 

EU’s politikker

En række EU-initiativer tager sigte på at mindske drivhusgasudledningen gennem:

  • ratificering af Kyoto-protokollen: i protokollen forpligter 15 EU medlemsstater (EU-15) sig til at mindske deres samlede udledning i perioden 2008-2012 til 8 % under 1990-niveauet
  • løbende forbedring af energieffektiviteten af en bred vifte af udstyr og husholdningsapparater
  • påbud om øget brug af vedvarende energi såsom vindenergi, solenergi, vandkraft og biomasse samt andre vedvarende transportbrændstoffer som f.eks. biobrændstof  
  • støtte til udvikling af teknologier til CO2-opsamling og lagring (CCS) for at opsamle og lagre den CO2, der udledes fra kraftværker og andre store anlæg
  • udnyttelse af emissionshandelsordningen (EU ETS), der er EU’s hovedredskab til reduktion af drivhusgasudledning fra industrien.

EU’s klima- og energipakke fra 2009 indeholder bindende lovgivning om gennemførelse af 20-20-20-målene senest i 2020: EU’s drivhusgasudledning skal reduceres til mindst 20 % under 1990‑niveauet, 20 % af EU’s energiforbrug skal være baseret på vedvarende ressourcer, og forbruget af primærenergi skal reduceres med mindst 20 % i forhold til det forventede niveau.

EU strømliner desuden tilpasningen til klimaændringerne i EU’s politikker. Ved udgangen af 2013 vil der være indført en gennemgribende EU-tilpasningsstrategi, der styrker Europas modstandsdygtighed over for klimaændringerne. I 2012 vil EU indføre et nyt informationssystem for virkninger, sårbarhed og tilpasning i forbindelse med klimaændringer.

Læs mere om klimaændringspolitikker

EEA's aktiviteter

Gennem EEA’s oplysningsarbejde om klimaændringerne i Europa støtter agenturet gennemførelsen af lovgivningen om modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne i Europa, evalueringen af EU’s politikker og udformningen af langsigtede strategier til modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne. Oplysningerne fra EEA (data, indikatorer, vurderinger, prognoser) sigter mod at modvirke klimaændringerne (prognoser, politikker og foranstaltninger vedrørende drivhusgasudledning) og mod klimaændringernes virkninger og tilpasning til dem i Europa. EEA huser det europæiske datacenter for klimaændringer og administrerer fra 2012 EU’s clearingcenter for indvirkningen af klimaændringer, sårbarhed og tilpasning.

EEA arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Klima, Det Fælles Forskningscenter og Eurostat), eksperter fra Det europæiske temacenter for luftforurening og afbødning af klimaændringer (ETC/ACM) og Det europæiske temacenter for klimaændringer: Virkninger, sårbarhed og tilpasning (ETC/CCA) samt med EEA's landenetværk (Eionet).

De vigtigste aktiviteter og produkter er:

  • den årlige udarbejdelse og offentliggørelse af EU’s fortegnelse over drivhusgasser
  • den årlige statusvurdering for opfyldelse af Kyoto-målene og 2020-målene for de europæiske lande i og uden for EU
  • analyse af sidegevinsterne ved klimaændringer og luftkvalitetspolitikker
  • vurdering af klimaændringernes virkninger i Europa
  • analyse af problemer vedrørende klimaændringer og sektortilpasning, herunder oversigter over landenes tilpasningsforanstaltninger
  • analyse af sårbarheden over for klimaændringerne i bestemte regioner.

EEA huser det europæiske datacenter for drivhusgasudledning og indvirkningen af klimaændringer, sårbarhed og tilpasning. Fra 2012 varetager EEA desuden vedligeholdelsen og administrationen af EU’s clearingcenter for indvirkningen af klimaændringer, sårbarhed og tilpasning.

Læs mere om EEA’s aktiviteter

Relaterede links

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 32905 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100