Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Temaer / Energi / Energi

Energi

Skift sprog
Energi er en afgørende forudsætning for industriel, kommerciel og social velstand, foruden personlig komfort og mobilitet. Men energiproduktion og -forbrug medfører også betydelig miljøbelastning: udledning af drivhusgasser og andre forurenede luftarter, arealbeslaglæggelse, affaldsproduktion og olieudslip. Belastningerne bidrager til klimaændringerne, skader de naturlige økosystemer og det menneskeskabte miljø og har negative sundhedsvirkninger.

Fossile brændsler er nødvendige til en lang række menneskelige aktiviteter; som derved øger koncentrationen af kuldioxid (CO2) i atmosfæren, med klimaændringer og global temperaturstigning til følge. Globalt er energiefterspørgslen stigende, hvilket forstærker udviklingen i CO2-emissionen.

De fleste lande er afhængige af fossile brændsler (olie, gas og kul) til dækning af energibehovet. Ved afbrænding af sådanne brændsler dannes varme, der kan omdannes til energi. Ved processen reagerer kulstoffet i brændslet med ilt og danner CO2, der frigives til atmosfæren. Der udledes desuden forurenende stoffer til atmosfæren (svovldioxid, nitrogenoxid og partikler) med negativ virkning på luftkvaliteten. Takket være tekniske foranstaltninger og forbedringer på kraftværker og varmeværker er den samlede mængde af emissioner dog aftaget gennem de seneste tiår.

Det europæiske energiforbrug toppede i 2006; i 2010 var det næsten 4 % lavere. En del af dette fald kan forklares ved den økonomiske krise, men en medvirkende faktor har været, at den tætte sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og energiforbrug i nogen grad er blevet brudt.

Fossile brændsler er stadig dominerende: Olie, gas og kul dækker ca. 77 % af gennemsnitseuropæerens energibehov. Kernekraft leverer 14 %, og de tilbageværende ni procent kommer fra vedvarende energikilder. Vedvarende energi er imidlertid i hastig stigning. I 2010 tegnede solceller sig for den største stigning, med ny gas og vind på henholdsvis anden- og tredjepladsen. For kernekraftens vedkommende blev der afviklet mere kapacitet end der blev installeret.

Gennemsnitseuropæeren brugte 27 megawatttimer (MWh) årligt, når alt forbrug til husholdninger, industri og transport medregnes. Dette tal varierer stærkt mellem landene ligesom den tilknyttede CO2-emission, der stærkt afhænger af andelen af vedvarende energi og kernekraft. Transportsektoren har siden 1990 har været den hurtigst voksende energiforbrugende sektor og er nu den største forbruger af energi.

EU’s politikker

Energi bliver i stadig højere grad en politisk prioritet og er et af de fem overordnede udviklingsområder, der er mål for Europa 2020-strategien:

  • 20 % af Europas energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder,
  • energieffektiviteten skal forbedres med 20 %,

Ud over de specifikke mål for energistrategien for 2020  tackles en række andre områder af forskellige politikker, som er sammenfattet på Europa-Kommissionens websted. Disse politikker er:

  • bedre forsyningssikkerhed
  • sikring af den europæiske økonomis konkurrenceevne og energi til overkommelige priser
  • fremme af et konkurrencepræget indre energimarked

EEA's aktiviteter

Blandt EEA’s hovedaktiviteter på energiområdet er overvågningen af, at miljøhensyn integreres i energisektoren. Hvert år bliver et sæt energi- og miljøindikatorer opdateret og udsendt. EEA offentliggør desuden vurderingen af de forventede miljøfordele og miljøbelastninger ved forskellige andele af vedvarende energi.

Indikatorerne for energi – miljø vedrører seks politiske spørgsmål:

  • Har energiforbrug og -produktion aftagende virkning på miljøet?
  • Er energiforbruget faldende?
  • Hvor hurtigt stiger energieffektiviteten?
  • Bliver mere forurenende brændstoffer afløst af mindre forurenende?
  • Hvor hurtigt indføres der vedvarende energiteknologi?
  • Bliver miljøomkostninger indarbejdet bedre i prissætningssystemet?

Indikatorerne spiller desuden en vigtig rolle ved:

  • overvågning af EU’s strategi for bæredygtig udvikling,
  • udarbejdelse af drivhusgasopgørelsen for EU til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC),
  • indberetning af tendenser og fremskrivninger for drivhusgasemissioner i Europa i henhold til Kyotoprotokollen.

EEA foretager desuden vurderinger af de forventede miljøfordele og -belastninger, der er forbundet med den vedvarende energis stigende andel i den totale energiproduktion. Heri indgår:

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 32846 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100