Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Temaer / Husholdningernes forbrug / Husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug

Skift sprog
At få indsigt i husholdningernes forbrugsmønster kræver indsigt i menneskets adfærd. Forbrugsmønstrene i Europa adskiller sig i dag meget fra dem, der fandtes for 50 år siden. Vigtige faktorer, der er drivkraft for vores forbrug, er stigende indtægter, globalisering af økonomien, teknologiske gennembrud (f.eks. internet og mobiltelefoner), stadigt mindre husholdninger, en aldrende befolkning og vaner og kultur.

Forbruget af varer og tjenesteydelser i EEA’s medlemsstater er en vigtig drivkraft for den globale ressourceanvendelse - og de tilknyttede miljøvirkninger. På grund af den blomstrende globale handel er Europas forbrug (mad og drikke, boliger, mobilitet og turisme) årsag til en stigende andel af miljøbelastningen og miljøpåvirkningen i hele verden. En væsentlig reduktion af disse virkninger forudsætter ændringer i det private og offentlige forbrugsmønster samtidig med, at der sker forbedringer inden for i teknologi og produktionsprocesser.

Fra 1990 til 2010 er de samlede udgifter til forbrug i EU-27 steget med 33 %. I Vestbalkan og Tyrkiet var stigningen større – henholdsvis på 120 % og 63 % i samme periode. Husholdningerne forbruger mellem to og seks gange så meget som den offentlige sektor. De negative miljøvirkninger af forbruget i Europa er globale – udvinding, produktion, forarbejdning og transport af ressourcer påvirker andre regioner.

Vores spise- og drikkevaner medfører en betydelig miljøbelastning. Vi belaster miljøet direkte ved at tage på indkøb, opbevare, lave mad og frembringe affald – og ikke mindst indirekte ved at producere, forarbejde og transportere fødevarer.

Vi køber stadig flere elektriske og elektroniske varer (tv-apparater, pc’er, bærbare computere, mobiltelefoner og køkkenapparater) og skifter dem også ud oftere end før. Husholdningernes elforbrug er stigende. Vores huse bliver mere energieffektive, men vi bygger også større boliger til færre personer. Derfor er energiforbruget til opvarmning kun svagt faldende. Hver borger i Europa frembragte ca. 445 kg husholdningsaffald i 2008.

Bil- og flytrafikken er i vækst, så energiforbruget og drivhusgasudledningen øges, og stigningen i biltrafikken bidrager væsentligt til luftforurening og er desuden årsag til støjproblemer i byerne. Tendensen til at vælge at bo i tyndt befolkede byområder i dag medfører byspredning, hvilket igen øger forbruget af energi, ressourcer, transport og areal.

Turismen er i hastig stigning, og transporten til og fra destinationerne foregår oftest i bil eller med fly. På turistdestinationerne har vand- og energiforbruget, arealudnyttelsen og affalds- og spildevandsproduktionen ofte betydelige miljøvirkninger.

EU’s politikker

Europæisk politik er først på det seneste begyndt at beskæftige sig med udfordringen fra ikkebæredygtige forbrugsmønstre. Europæiske initiativer som den integrerede produktpolitik og direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF) sigter mod mindskelse af miljøpåvirkningen fra produkter, herunder produkternes energiforbrug, i hele deres livscyklus. Også Lead Market-initiativet er et eksempel på EU-politikker, der fremmer innovationsvenlige markeder. I Europa-Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik fra 2008, der skal gennemgås i 2012, styrkes livscyklustilgangen og grønne offentlige indkøb, og der iværksættes visse tiltag på forbrugeradfærdsområdet. De nuværende politikker er imidlertid ofte baseret på frivillige redskaber og er ikke tilstrækkeligt målrettede mod de grundlæggende årsager til ikke-bæredygtigt forbrug. De sigter mere mod at mindske virkningerne.

Europa-Kommissionen vedtog i september 2011 en Køreplan til et ressourceeffektivt Europa. Det indeholder forslag til styrkelse af grønne offentlige indkøb og tager produkternes miljømæssige fodaftryk op. Det sigter mod en fælles metode til vurdering, visning og benchmarking af produkters, tjenesteydelsers og virksomheders miljøvenlighed, og med bedre indsigt i forbrugernes adfærd. Det anbefaler desuden foranstaltninger, der mindsker miljøpåvirkningen inden for forbrugsområderne fødevarer, boliger og mobilitet.

Bæredygtig udvikling er et hovedpunkt i handlingsplanen for bæredygtig udvikling, Agenda 21, der blev vedtaget på FN’s konference om miljø og udvikling (UNCED) i Rio de Janeiro i 1992. På FN’s konference om miljø og udvikling i 2012 (Rio+20) er det målet at vedtage globale rammer for programmer for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Der iværksættes desuden mange initiativer og tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan, f.eks. inden for strategier til bæredygtig udvikling og som led i Agenda 21-processerne.

Bæredygtig udvikling er en fælles udfordring, som alle aktører, herunder myndigheder, erhvervsliv og forbrugere, må påtage sig et ansvar for.

EEA's aktiviteter

EEA’s arbejde vedrørende forbrug omfatter:

 

EEA’s arbejde på området støttes af Det europæiske temacenter for bæredygtighed i forbrug og produktion (ETC/SCP).

Fremover

I 2012 vil EEA støtte Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EEA’s medlems- og samarbejdslande gennem onlinepublikation af et sæt indikatorer, der måler, hvor langt man er nået i udviklingen hen imod et bæredygtigt forbrug og en bæredygtig produktion, foruden en opdatering af 2010-vurderingen af forbruget og miljøet. Derudover støtter EEA verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, Rio+20, med en række aktiviteter inden for bæredygtig livsstil, bæredygtige forretningsmodeller m.v.

Relaterede links

 

 

 

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 32877 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100