næste
forrige
emner

Indledning

Webside Sidst ændret 19/04 2016
3 min read

1. Indledning

I rapporten Europas miljø: Anden samlede vurdering, som der her gives et resumé af, tegnes der et klart billede af miljøtilstanden i Europa og af de hovedområder, som kræver handling på nationalt og internationalt plan.

Rapporten er udformet med henblik på konferencen om Miljø for Europa, det fjerde paneuropæiske miljøministermøde, der afholdes i Århus i juni 1998. Den bygger på og opdaterer Europas miljø: Dobris-rapporten, den første paneuropæiske miljøtilstandsrapport, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde i 1995. Sidstnævnte rapport, der fortrinsvis var baseret på data op til 1992, omfattede 46 lande og gav en vurdering af miljøtilstanden i Europa på daværende tidspunkt.

Dobris-rapporten blev forelagt på den tredje paneuropæiske ministerkonference om miljø i Sofia i oktober 1995. Formålet med disse miljøministerkonferencer er at fastsætte principper og politikker på miljøområdet, at skabe større konvergens i miljøpolitikkerne og fremme et mere bæredygtigt udviklingsmønster i Europa. På mødet i Sofia hilste ministrene rapporten velkommen som et vigtigt referencedokument, i forhold til hvilket man kunne vurdere fremtidige fremskridt inden for rammerne af Miljø for Europa-programmet. Ministrene anmodede EEA om rettidigt at udarbejde den næste rapport inden det planlagte møde i Danmark i 1998.

Med Europas miljø: Anden samlede vurdering imødekommer Miljøagenturet denne anmodning.

Rapporten fokuserer på de 12 miljømæssige hovedproblemer, som også var i fokus i den foregående rapport, og den viser, hvordan situationen har udviklet sig siden starten af Miljø for Europa-processen i 1991 (i praksis betragtes 1990 ofte som referenceåret). Dette fokus, der er baseret på mandatet fra ministerkonferencen i Sofia, indebærer, at ikke alle de eksisterende miljøproblemer i Europa er behandlet i rapporten. Det Europæiske Miljøagenturs fremtidige rapporter vil gradvis blive mere omfattende - også geografisk - og vil blive suppleret med særrapporter om specifikke miljøproblemer.  

Udover at give informationer om miljøtilstanden og tendenserne inden for de 12 hovedproblemfelter identificerer rapporten de vigtigste socioøkonomiske kræfter, der ligger til grund for miljøbelastningen i Europa. Der tegnes et klart billede af miljøets ændrede tilstand, men der peges også på områder, hvor der er behov for en yderligere indsats.

Miljøeksperter fra mange europæiske lande har bistået EEA med udarbejdelsen af rapporten. Desværre lader mekanismerne for indsamling af harmoniserede miljødata på europæisk plan stadig meget tilbage at ønske, selv om det i Miljø for Europa-programmet er et prioriteret mål at forbedre denne situation. De ressourcer, der var til rådighed til forberedelsen af denne rapport, var ikke i sig selv tilstrækkelige til at løse dette problem, og der er således store forskelle i dækningen af de forskellige lande. Navnlig kunne en vis skævhed til fordel for Vesteuropa ikke undgås. Rapporten giver ikke desto mindre et sammenfattende og pålideligt overblik over den nuværende situation, og dens konklusioner er baseret på en betydelig mængde baggrundsmateriale fra hele Europa.

I næste afsnit i dette resumé redegøres der for de fremskridt, der er gjort med hensyn til at afhjælpe de største miljøproblemer, og afsnittet slutter med en analyse af de vigtigste samfundssektorers bidrag til at skabe problemerne og til at løse dem. Det sidste afsnit
opsummerer analysen af de 12 miljøtemaer, der behandles i hovedrapporten. 

Box 1: Betegnelser for landegrupperinger anvendt i denne rapport:

Vesteuropa (EU+EFTA+Schweiz)
Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige, + Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz

CØE: Central- og Østeuropa (alle centraleuropæiske lande, de baltiske stater, Tyrkiet, Cypern og Malta) Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kroatien, Estland, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Slovenien, og Tyrkiet, Cypernog Malta

NIS: De Nye Uafhængige Stater (ekskl. de baltiske stater) Armenien, Azerbajdjan, Hviderusland, Georgien, Moldova, Rusland, Ukraine


Af praktiske årsager dækker betegnelsen Østeuropa i nogle tilfælde både de central- og østeuropæiske lande og De Nye Uafhængige Stater.

Indholdsfortegnelse Generelle konklusioner

Permalinks

Handlinger