Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

4. Samfundmæssige tendenser og målsektorer

Tendenser

Hovedstrategien i 5MHP går ud på at lade miljøhensyn spille ind ved udarbejdelsen af politikker på andre områder. Der fokuseres på fem målsektorer. Målet er således at ændre de nuværende tendenser og sædvaner. Trods denne strategi har de kræfter, der står bag miljøbelastningerne, ikke ændret sig, og presset er ikke blevet mindre. Bortset fra landbrugset viser alle sektorer stigende tendenser, hvilket fører til større energiforbrug og transportmobilitet (se figur 4.1).

Sammenlignet med forventningerne på tidspunktet for udarbejdelsen af 5MHP er følgende tendenser uændrede, eller de har udviklet sig på en måde, der øger miljøbelastningen:

  • en større befolkningstilvækst end forudset;
  • en stigning i transporten, der er hurtigere end forventet (vej- og lufttransport);
  • fortsat stigning i turistsektoren; og
  • fortsat stigende energiforbrug (forbedringer i industriens og husholdningernes energiudnyttelse udlignes af det stigende forbrug i transportsektoren).

Visse andre tendenser har ført til en (forholdsvis) mindre belastning af miljøet (sammenlignet med forudsætningerne i 5MHP):

  • et relativt fald i den økonomiske og industrielle vækst (trods virkeliggørelsen af det indre marked); og
  • et absolut fald i brugen af kunstgødning og pesticider i landbruget (navnlig på grund af reformen af den fælles landbrugspolitik).

Figur 4.1: Samfundsmæssige tendenser i Den Europæiske Union (BNP, passagerbefordring ad landevej, energiforbrug, brug af kvælstofgødning og turisme) med fremskrivninger.


Kilder: Eurostat; DRI m.fl., 1994.
Samfundsmæssige tendenser (indeks 1980=100)
Note: Den fremtidige vækstrate for turismen bygger på antallet af ankomster, mens de tidligere tendenser bygger på antallet af overnatninger

Målsektorer

Trods den konstante aktivitetsstigning har industri- og energiforsyningssektorerne til en vis grad mindsket deres miljøbelastende virkninger (se figur 4.2). Punktkildeorienterede politikker (iværksat før 5MHP), som navnlig fokuserer på 'end-of-pipe' teknologi, har haft nogen succes. Men de små og mellemstore virksomheder (SMV) kræver stadig opmærksomhed. Inden år 2000 vil industri- og energisektoren formentlig have gennemført de fleste af de foranstaltninger, der ikke eller næsten ikke indebærer omkostninger, nemlig: bedre energieffektivitet, input- og affaldsminimering og ændringer i procesteknologien, som ikke medfører store omkostninger. Men der er ikke sket nogen væsentlig integration af forureningsforebyggelse og besparelser på energi, råstoffer og andre ressourcer (f.eks. vand) i den sektorbestemte politik og adfærd.

Figur 4.2: Udvikling i emissionerne fra industri-, energi- og transportsektoren i EU12

Kilder: Eurostat, Eurostat/OECD, 1995

Siden begyndelsen af 70'erne er energiintensiteten faldet, navnlig på grund af en bedre udnyttelse af energien og ændringer i økonomiens generelle struktur. Men det samlede endelige energiforbrug voksede konstant mellem 1974 og 1992 med ca. 0,6% pr. år i gennemsnit. Gennemførelsen af de nuværende 5MHP-foranstaltninger (på EU-plan og nationalt plan) vil næppe ændre disse tal. Faktisk vil energiintensiteten ikke falde nævneværdigt. Af væsentlige underliggende årsager kan nævnes de fortsatte lave energipriser (som modvirker energispareforanstaltninger) og det øgede energiforbrug i transportsektoren (som udligner det lavere energiforbrug i industrien).

I de seneste ti år har fordelingen i energiforsyningen ændret sig noget. Det faste brændsels andel er faldet, andelen af naturgas og atomenergi er vokset. Det forventes, at gas vil få voksende betydning for brændstofforsyningen som erstatning for det faste brændsel. Vedvarende energi tegner sig for ca. 5% af forsyningen, og denne andel vil stige til 7,5% i 2010.

Landbruget optager størstedelen af landområderne og er hovedansvarligt for bevarelsen af landskabernes landlige præg og for landbrugsøkonomien. Men det intensive landbrug øger vandmiljøbelastningen og har reduceret og ændret de naturlige levesteder for dyr og planter samt biodiversiteten. Der er tendens til en formindskelse af landbrugets belastning af miljøet, navnlig på grund af reformen af EU's fælles landbrugspolitik. Når nitratdirektivet er gennemført fuldt ud, vil det føre til yderligere forbedringer. På grund af tidsforskydninger og ophobninger i jorden vil virkningerne af politikkerne til formindskelse af miljøpåvirkningerne kun være målelige på længere sigt. I mellemtiden vil problemer som efterspørgslen efter tilstrækkelige drikkevandsressourcer og den yderligere forringelse af vandkvaliteten vokse.

Transport synes at være den hovedsektor, som den fremtidige politik skal være rettet mod. Transportsektoren belaster i stadig højere grad miljøet (se figur 4.2). Prognoserne peger på næsten en fordobling af godstransporten og en ca. 50%-stigning i passagerbefordringen ad landevej mellem 1990 og 2010. Emissionerne fra transporten har afgørende betydning for (by)luftkvaliteten og bidrager væsentligt til klimaændringerne. Dette bidrag bliver stadig større og udligner de reduktioner, der er opnået i andre sektorer. Hidtil har EU spillet en hovedrolle i opstillingen af miljøkrav til transportsektoren (tekniske og brændstofstandarder). Ud over at indføre produktkrav, der yderligere øger kravene til teknologien, skal der udarbejdes nye transportsystemer og ske en fornyelse af infrastrukturen, således at mobilitetskravene kan opfyldes på en mere bæredygtig måde end ved vejtransport. Der skal også gøres en indsats for at mindske mobilitetskravene (hvilket f.eks. 'informationssamfundet' åbner mulighed for).

Turistsektoren er vokset betydeligt i de senere år, og væksten forventes at fortsætte. Fordi oplysningerne er spredte eller helt mangler, er det umuligt helt at vurdere denne sektors følger for miljøet. En for stor eller dårligt styret turistsektor kan have komplekse og vidtrækkende negative konsekvenser, f.eks. i forbindelse med vej- og lufttrafik, vandforurening, usundt badevand (på grund af manglende spildevandsrensning) og ødelæggelse af levesteder. Turistinfrastrukturerne og forstyrrelserne er medvirkende årsager. Der mangler en klar strategi for en bæredygtig turistindustri på regionalt plan, så længe EU ikke har beføjelser på dette område.

Relateret indhold

Geographic coverage

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100