næste
forrige
emner

EEA's aktiviteter

Skift sprog
Webside Sidst ændret 22/04 2016
This page was archived on 19/11 2015 with reason: Content is outdated
Evaluering af politikkernes virkning spiller en vigtig rolle i forbindelse med udformning og forbedring af politikkerne. Vurderingen af virkningerne af EU's miljøinstrumenter og af, hvorvidt specifikke foranstaltninger rent faktisk har givet de forventede resultater, er en vigtig opgave. Vi bliver nødt til at stille svære spørgsmål som: Virker miljøpolitikker rent faktisk, og er de omkostningseffektive? Hvis ikke, hvordan kan de forbedres? Disse spørgsmål stiller EEA i sit arbejde med politikkernes virkning og markedsbaserede instrumenter. På nuværende tidspunkt gives der særlig opmærksomhed til potentialet i en miljøafgiftsreform.

I 2001-rapporten Reporting on environmental measures: Are we effective? fastlægges metoderne til udarbejdelse af EEA's efterfølgende evaluering af politikkernes virkning. Metoden blev afprøvet på evalueringen af f.eks. spildevandsdirektivet, emballagedirektivet og affaldsdirektivet. Der foretages løbende undersøgelser af virkningen af markedsbaserede instrumenter til bæredygtig ressourceforvaltning og af gennemførelsen af strukturfondene og samhørighedsfonden.

Siden 1996 har EEA regelmæssigt berettet om erfaringerne med markedsbaserede instrumenter (MBI). Agenturet har bl.a. undersøgt mulighederne for en miljøafgiftsreform, ikke kun til gavn for beskæftigelsen, men også for innovation og konkurrenceevne og i særdeleshed for stimuleringen af  "miljøinnovationen". Dette omfatter en igangværende undersøgelse om en europæisk miljøafgiftsreform i forbindelse med en aldrende befolkning i Europa: følgevirkninger for miljøinnovationen og fordelingen på husholdningerne.

Sammen med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), styrer EEA OECD/EEA-databasen om miljøpolitikkens økonomiske instrumenter. Databasen omfatter information om miljørelaterede skatter og afgifter/gebyrer, pantsystemer, omsættelige tilladelser, miljøvenlige tilskud og frivillige aftaler. EEA er også ansvarlig for at indsamle oplysninger for de15 EEA-lande, som ikke er OECD-lande.

For at fremme anvendelsen af forsigtighedsprincippet er en ny udgave i serien "Late lessons from early warnings" under forberedelse. Udgaven vil indeholde casestudier foretaget af eksperter om farerne ved menneskelige økonomiske aktiviteter.

EEA er også vært for sekretariatet for netværket af ledere af de europæiske miljøbeskyttelsesorganer.

Skatter er tegn på et civiliseret samfund, sagde Roosevelt. Er en miljøafgiftsreform tegn på et bæredygtigt samfund?

Jacqueline McGlade, den globale konference om miljøafgifter, 2007

Permalinks

Topics

Handlinger