næste
forrige
emner

Article

Det vand vi spiser – Konsekvenserne af kunstvanding i landbruget

Skift sprog
Article Udgivet 10/06 2009 Sidst ændret 11/05 2021
Photo: © Griszka Niewiadomski/Stock.xchng
Landbruget udgør en stor og stadigt voksende byrde for Europas vandressourcer og indebærer risiko for vandmangel og ødelæggelse af økosystemer. For at opnå en bæredygtig vandanvendelse skal landmændene tilbydes de rette prisincitamenter samt rådgivning og bistand.

Fødevarer er uløseligt forbundet med vores trivsel. Ud over sammenhængen mellem god mad og et godt helbred og den nydelse, vi forbinder med at spise, spiller landbruget en meget vigtig rolle som indtægtskilde for enkeltpersoner og for økonomien generelt.

Men fødevareproduktionen forbruger også store mængder vand, som er en lige så vigtig ressource som fødevarer. Landbruget tegner sig for 24 % af Europas vandindvinding. Det lyder måske ikke af meget i sammenligning med de 44 %, der anvendes som kølevand i energiproduktionen, men det har langt større indvirkning på vandreserverne. Næsten al kølevand returneres til et vandområde, mens landbruget ofte kun returnerer en tredjedel af det anvendte vand.

Derudover er landbrugets vandanvendelse ikke jævnt fordelt. I visse sydeuropæiske regioner tegner landbruget sig for over 80 % af vandindvindingen. Vandindvindingen topper desuden typisk om sommeren, hvor der er mindst vand til rådighed, hvilket øger skadevirkningerne.

I Det Europæiske Miljøagenturs seneste rapport, Water resources across Europe — confronting water scarcity and drought (Vandressourcer i Europa – indsatsen mod vandknaphed og tørke), beskrives de alvorlige virkninger af overdreven vandindvinding. Overudnyttelse af ressourcerne øger risikoen for alvorlig vandknaphed i tørre perioder. Det medfører desuden en forringelse af vandkvaliteten (da de forurenende stoffer ikke fortyndes i samme grad) samt risiko for indtrængen af saltvand i grundvand i kystområder. Økosystemerne i floder og søer kan også blive alvorligt berørt, med beskadigede eller døde planter og dyr til følge, når vandniveauerne falder eller helt tørrer ud.

Følgerne heraf er især tydelige i mange sydeuropæiske regioner. Et eksempel herpå er

  • Konya-bassinet i Tyrkiet, hvor indvinding til kunstvanding - hvoraf det meste af vandet kommer fra ulovlige brønde - har medført en alvorlig reduktion af overfladearealet af landets næststørste sø, Tuz.
  • På Argossletten i Grækenland har forurening med klorid på grund af saltvandsindtrængen sat sig tydelige spor i form af afsvedne blad og bladtab, og borehuller er tørret ud eller er blevet opgivet på grund af en alt for høj saltholdighed
  • I Cypern gjorde alvorlig vandknaphed i 2008 det nødvendigt at importere vand på tankskibe, hvilket gik ud over den indenlandske forsyning og medførte en voldsom prisstigning.

Fejlslagne incitamenter

Vandanvendelsen i landbruget er med al tydelighed blevet ikke-bæredygtig i visse dele af Europa, hvilket kunne tyde på, at regulerings- og prissætningsmekanismerne ikke har formået at sikre en effektiv forvaltning af efterspørgslen.

Landmændene skifter til vandintensive vandingsmetoder, da disse metoder forøger produktiviteten. I Spanien giver de 14 % af landbrugsjorden, der kunstvandes, f.eks. et afkast på over 60 % af den samlede værdi af Spaniens landbrugsprodukter.

Landmændene vil imidlertid naturligvis kun vande, hvis produktionsstigningen er større end udgifterne til installering af vandingssystemer og indvinding af store mængder vand. I den sammenhæng har nationale og europæiske politikker skabt nogle uhensigtsmæssige incitamenter. Landmændene betaler sjældent den fulde pris for så vidt angår de ressource- og miljømæssige omkostninger ved store, offentligt forvaltede vandings systemer (navnlig ikke, hvis lovgivning om forbud eller begrænsning af indvinding ikke håndhæves effektivt). Frem til de seneste reformer tilskyndede EU's tilskud desuden ofte til en vandintensiv dyrkning af jorden.

Disse dyrkningsformer medfører et overvældende stort vandforbrug. WWF undersøgte i 2004 vandingen af fire afgrøder i Spanien og konkluderede, at der blev anvendt næsten 1 mia. m3 vand til overskudsproduktion i forhold til EU's kvoter. Det svarer til husholdningsforbruget for over 16 millioner mennesker.

Klimaændringer vil med al sandsynlighed forværre situationen yderligere. For det første vil varmere og mere tørre somre øge presset på vandressourcerne. Dernæst har EU og EU-medlemsstatene forpligtet sig til, at 10 % af transportbrændstofferne skal stamme fra biobrændstoffer inden 2020. Hvis den stigende efterspørgsel efter bioenergi imødekommes ved at bruge de eksisterende førstegenerations energiafgrøder, vil landbrugets vandforbrug vokse.

Vejen frem

Kunstvandede afgrøder har stor betydning for de lokale og nationale økonomier i dele af Europa. I visse områder risikerer et stop for kunstvandingen at resultere i braklægninger og alvorlige økonomiske problemer. Vandanvendelsen i landbruget skal derfor gøres mere effektiv, ikke blot for at sikre, at der er tilstrækkelige vandressourcer til rådighed for kunstvanding, men også af hensyn til den lokale befolkning, et sundt miljø og andre økonomiske sektorer.

Fastsættelsen af vandpriserne er en af de vigtigste mekanismer til at regulere anvendelsen af vand og afvejer hensynet til samfundets økonomiske, miljømæssige og sociale mål. Forskning viser, at hvis priserne afspejler de faktiske omkostninger, og der føres effektiv kontrol med ulovlig indvinding, og hvis der skal betales for den mængde vand, der anvendes, så vil landmændene reducere vandingen og indføre foranstaltninger til at øge vandeffektiviteten. Nationale tilskud og EU-tilskud kan give en ekstra tilskyndelse til at indføre vandbesparende teknikker.

Når de rette incitamenter er på plads, kan landmændene vælge mellem en række forskellige teknologier, praksisser og afgrøder, som alle kan bidrage til at reducere vandanvendelsen. Myndighederne spiller også i denne forbindelse en vigtig rolle, idet de bør stille information, rådgivning og uddannelse til rådighed for landmændene for at sikre, at de kender mulighederne, og de bør støtte yderligere forskning på området. Man bør især være opmærksom på at sikre, at indførelsen af energiafgrøder for at opnå målene om anvendelse af biobrændstoffer bidrager til at reducere landbrugets efterspørgsel efter vand frem for at øge den.

Endelig kan landmændene efter at have udnyttet mulighederne for at mindske vandbehovet også benytte sig af mulighederne for at anvende alternative vandressourcer. I Cypern og Spanien anvendes f.eks. renset spildevand til at vande afgrøder med meget opmuntrende resultater.

Permalinks

Topics

Handlinger