næste
forrige
emner
European Union flag
Home
Topics
Analysis and data
Countries
Newsroom
About us

Introduktion til landbrug

Skift sprog
Webside Sidst ændret 23/11 2023
5 min read
Landbrugssektoren hører til de største arealbrugere i Europa og påvirker således landskabet i landdistrikterne. Den har både direkte og indirekte indvirkninger på miljøet og er selv afhængig af naturressourcer.

_DGP5161_2.jpg

More photos

Landbrugsjord har stor betydning for arealanvendelsesmønsteret i EU. Græsarealer og dyrkede arealer udgør sammen 39 % af Europas arealdække (EEA, 2017a). Landbruget er en stor forbruger af naturressourcer og har et komplekst forhold til miljøet (OECD, 2017). Følgende data afspejler landbrugssektorens udvikling og indvirkning i EU:

  • Ca. 94 % af udledningen af ammoniak i Europa i 2015 kom fra landbruget, hovedsagelig fra aktiviteter som oplagring og spredning af gylle samt anvendelse af uorganisk kvælstofgødning.
  • CO2-udledning fra tørvejord, der drænes med henblik på landbrug, udgør 100,5 Mt CO2 årligt, mens det for skovbrug udgør 67,6 Mt CO2. Med udledninger på i alt 173 Mt CO 2 fra drænet jord er EU det næststørste hotspot-område for CO2-udledning fra tørvejord (efter Indonesien) (Berge et al., 2017).
  • Kunstvanding gør, at landbruget lægger stor belastning på vedvarende vandressourcer. Sæsonforbruget udgør over 50 % af vandforbruget i Europa.
  • Landbrug er en af de vigtigste kilder til nitrater i overflade- og grundvand. I flere regioner i Europa, ofte dem med intensivt landbrug, er nitratkoncentrationerne stadig for høje.
  • Omkring 9 % af landbrugsjorden ligger i Natura 2000-områderne – EU's netværk af naturbeskyttelsesområder.
  • Landbruget bidrager til produktionen af vedvarende energi med 25 mio. tons olieækvivalenter (12,3 %) i (2015), hvilket er en stigning på 15 % fra 2013 til 2015 (GD AGRI, 2017).
  • Landbrug er en naturlig del af fødevaresystemerne, og udvalget af fødevarer, der fremstilles i EU, er varieret.
  • EU er stort set selvforsynende med de fleste basislandbrugsprodukter. EU er også den største eksportør af landbrugsprodukter, herunder forarbejdede fødevarer (Europa-Kommissionen, 2016a).
  •  

To af de største udfordringer, landbruget står over for i Europa, er klimaændringer (EEA, 2017c) og arealinddragelse, dvs. omlægning af jord til f.eks. boligområder og infrastruktur (EEA, 2017a). Klimaændringerne kræver tilpasning af afgrøder og forårsager ekstreme vejrforhold (for yderligere information om klimatilpasning se EEA's arbejde på dette område eller Climate-ADAPT-platformen), hvilket kræver en tilbundsgående risikostyring. Arealinddragelse fører i mange regioner til reduktion af landbrugsarealet.

Hovedtendenser

Landbrugssektorens udvikling afhænger af mange faktorer, og der er regionale forskelle inden for sektoren, men der kan iagttages visse hovedtendenser på europæisk plan. Landbrugsjordens andel af det samlede jordareal svinder, og sektoren påvirkes af arealinddragelse, dvs. omdannelse til kunstige arealer. Uafhængigt heraf falder antallet af landbrug, og den gennemsnitlige størrelse af brugene stiger.

Alle tre faktorer – arealinddragelse, intensivering og ekstensivering – fører til tab af landbrugsarealer med høj naturværdi og tilbagegang i bestandene af markfugle.

Landbrugssektoren er i de senere år blevet stadig mere udsat for ekstreme vejrforhold. Klimaændringer i form af hagl, kraftige regnfald, oversvømmelser og tørker har ført til lavere udbytte (EEA, 2017c).

Politisk sammenhæng

Landbrugssektorens udvikling er stærkt præget af EU's fælles landbrugspolitik (se Köster, 2010). Lige siden EU's landbrugspolitik blev udformet i midten af det 20. århundrede har den haft en stærk økonomisk dimension. I de seneste 50 år er der imidlertid sket en omlægning i den form for tilskud, der ydes, og en overgang fra en hovedsageligt sektororienteret politik til en mere integreret politik for udvikling af landdistrikterne med strukturelle foranstaltninger og miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. På nuværende tidspunkt har den fælles landbrugspolitik to hovedsøjler: Søjle 1, der dækker direkte støtte til landmænd og markedsinterventioner, og søjle 2, der dækker støtte til programmer for udvikling af landdistrikterne.

For perioden 2010-2014 var EU-tilskuddenes gennemsnitlige andel af faktorindkomsten i landbruget[1] over 35 %, mens den for direkte udbetalinger til landmænd var 28 %. Disse tal varierede fra mere end 90 % i samlede tilskud og ca. 45 % i direkte udbetalinger i Slovakiet til henholdsvis ca. 15 % og 12 % i Nederlandene (Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, 2017). Europa-Kommissionens foreslåede retsakt til den fælles landbrugspolitik efter 2020 blev offentliggjort i juni 2018. Den tilstræber at være mere resultatorienteret, hvad angår bidraget til miljø- og klimamål og -ambitioner.

Landbrugsproduktionen reguleres også af anden EU-politik og international politik. Enkelte af disse, f.eks. nitratdirektivet og vandrammedirektivet, afspejles allerede i den fælles landbrugspolitiks struktur. Derudover har f.eks. energi- og klimapolitikken været drivkraft for en stigning i produktionen af energiafgrøder i løbet af det sidste årti (OECD/FAO, 2017).

Endvidere spiller sektoren en vigtig rolle med hensyn til at opfylde målsætningen for EU's biodiversitetsstrategi og FN's bæredygtighedsmål.

EEA's aktiviteter

EEA samarbejder med andre EU-organisationer, f.eks. om udarbejdelse af fælles indikatorer for integrering af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik (AEI). EEA-data anvendes inden for overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, f.eks. som input til udarbejdelsen af visse såkaldte kontekstindikatorer. I sit arbejde med landovervågningstjenesten i Copernicus undersøger EEA mulighederne for i højere grad at anvende Copernicus-data til miljøvurderinger af landbrugsbedrifterne. EEA forsøger også at imødekomme landbrugssektorens behov for jordobservationsdata og produkter f.eks. til anvendelse af præcisionsteknologi til landbruget.

Udover det tætte samarbejde med de øvrige EU-organisationer arbejder EEA også med de nationale referencecentre inden for miljø og landbrug. Disse centre er en integreret del af EEA's "Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet" (Eionet), hvor de 39 EEA-lande er repræsenteret. Der skabes synergier med arbejdet i andre internationale organisationer, såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). EEA samarbejder også med forskermiljøer og ekspertpaneler, f.eks. med projektteams, der støttes gennem Horizon2020-programmet.

 

Nye publikationer

I den nye EEA-rapport ”Food in a green light” diskuteres fødevareproduktion og -forbrug fra et fødevareperspektiv.


[1] Landbrugets faktorindkomst er et mål for aflønningen af samtlige produktionsfaktorer (jord, kapital og arbejdskraft), uanset om de ejes eller lejes. Den repræsenterer den samlede værdi, der genereres af en landbrugsbedrift, som udøver en produktionsaktivitet, og defineres som værdien af produktionen minus variable omkostninger, afskrivninger og produktionsskatter plus støtte til produktion. (Baseret på GD AGRI, 2017)

Relateret indhold

Interactive charts

Nyheder og artikler

Relaterede data

Relaterede indikatorer

Indicator Assessment
Archived
Use of freshwater resources Despite an estimated decrease of total water abstraction by 19 % since 1990 in Europe, the milestone set in the EU resource efficiency roadmap — i.e. a water abstraction should stay below 20 % of available renewable water resources in Europe — has not been achieved in 36 river basins corresponding to 19 % of Europe’s territory in summer 2015. Around 30 % of the total European population was exposed to water scarcity conditions in summer 2015 compared to 20% in 2014, mainly living in densely populated European cities, agriculture-dominated areas of southern Europe and small Mediterranean islands.  From 2000 to 2015, in the EU-28, there was an absolute decoupling of water abstraction (-9 %) and the gross value added generated from all economic sectors (+53 %). A rapid increase (+11%) has been observed in bottled water consumption from 2010, particularly in southern and western Europe.
Indicator Assessment
Archived
Abundance and distribution of selected species Between 1990 and 2015, the common bird index decreased by 8 % in the 26 EU Member States that have bird population monitoring schemes. This decrease is slightly greater (9 %) if figures for Norway and Switzerland are included. The decline in common farmland bird numbers in the same period was more pronounced, at 32 % (EU) and 30 % (EU plus Norway and Switzerland). The common forest bird index decreased by 3 % (EU) and 6 % (EU plus Norway and Switzerland) over the same period. Although the decline of all common birds has levelled off slightly since 2000, no trend towards recovery has been observed in the last years and the common farmland bird index continued to show a steep decline of 16 % between 2000 and 2015. Grassland butterflies also showed a significant rate of decline in the 19 European countries where butterfly population monitoring schemes exist, at 34 % (EU) and 32 % (all countries). Between 2000 and 2015, the index decreased by 17 % (EU) and 16 % (EU + Norway and Switzerland). 
Indicator Assessment
Archived
Abundance and distribution of selected species Since 1990, populations of common birds have decreased by around 13 % in the 26 EU Member States that have bird population monitoring schemes. The decrease is slightly worse (14 %) if figures for Norway and Switzerland are included. The decline in common farmland bird numbers in the same period was more pronounced, at 31.5 % (EU) and 34 % (EU plus Norway and Switzerland).  Grassland butterflies also showed a significant rate of decline (32 %) between 1990 and 2015 in the 19 European countries where butterfly population monitoring schemes exist. The rate of loss has slowed down in the last 10 years, but the population abundance trend remains negative.
Indicator Assessment
Archived
Use of freshwater resources Despite renewable water is abundant in Europe, signals from long-term climate and hydrological assessments, including on population dynamics, indicate that there was 24% decrease in renewable water resources per capita across Europe between 1960 and 2010, particularly in southern Europe. The densely populated river basinsin different parts of Europe, which correspond to 11 % of the total area of Europe, continue to be hotspots for water stress conditions, and, in the summer of 2014, there were 86 million inhabitants in these areas. Around 40 % of the inhabitants in the Mediterranean region lived under water stress conditions in the summer of 2014. Groundwater resources and rivers continue to be affected by overexploitation in many parts of Europe, especially in the western and eastern European basins. A positive development is that water abstraction decreased by around 7 % between 2002 and 2014. Agriculture is still the main pressure on renewable water resources. In the spring of 2014, this sector used 66 % of the total water used in Europe. Around 80 % of total water abstraction for agriculture occurred in the Mediterranean region.  The total irrigated area in southern Europe increased by 12 % between 2002 and 2014, but the total harvested agricultural production decreased by 36 % in the same period in this region. On average, water supply for households per capita is around 102 L/person per day in Europe, which means that there is 'no water stress'. However, water scarcity conditions created by population growth and urbanisation, including tourism, have particularly affected small Mediterranean islands and highly populated areas in recent years. Because of the huge volumes of water abstracted for hydropower and cooling, the hydromorphology and natural hydrological regimes of rivers and lakes continue to be altered. The targets set in the water scarcity roadmap, as well as the key objectives of the Seventh Environment Action Programme in the context of water quantity, were not achieved in Europe for the years 2002–2014.

Relaterede publikationer

Publikation Food in a green light - A systems approach to sustainable food This report takes a food system approach to analyse European production, consumption and trade of food, and associated environmental and human health aspects. Understanding the patterns, processes and actors involved allows for more coherent and effective policy interventions to reduce environmental pressures along the value chain, with potential co-benefits to human health and well-being. The report addresses both terrestrial and aquatic food production and goes beyond the environmental impact and economic performance of agriculture and fisheries. The focus is on long-term sustainability objectives, as laid down in the 2050 vision of the Seventh Environment Action Programme and the 2030 Sustainable Development Goals.
Publikation Landscapes in transition — An account of 25 years of land cover change in Europe Landscape is one of the most precious assets contributing to Europe's cultural identity. As landscape is determined to a large extent by land use, the study of land use changes, especially through changes in the land cover, provides clues to the drivers of the transitions that landscape is currently going through. New data on land cover change in Europe up to 2012 show that total land cover change increased from the 2000‑2006 period to the 2006‑2012 period.
Publikation Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016 This report is an indicator-based assessment of past and projected climate change and its impacts on ecosystems and society. It also looks at society’s vulnerability to these impacts and at the development of adaptation policies and the underlying knowledge base. This is the fourth ‘Climate change, impacts and vulnerability in Europe’ report, which is published every four years. This edition aims to support the implementation and review process of the 2013 EU Adaptation Strategy, which is foreseen for 2018, and the development of national and transnational adaptation strategies and plans.

Se også

Permalinks

Geographic coverage

For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/themes/agriculture/intro or scan the QR code.

PDF generated on 18/04 2024 12:00

EEA Page URL QR
Handlinger
The EEA is an agency of the European Union

Engineered by: EEAs webteam

Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18

Software version: EEA Plone KGS 23.9.14

Kode for udviklere

Systems Status

Juridisk meddelelse

Creative commons license

CMS login